Engang fik Mille aldrig tømmermænd. Men pludselig blev hun ramt af noget, der føles endnu værre

Der skete pludselig noget, da Mille Holkenfeldt fyldte 25 år.

I årevis havde hun kunnet drikke som et hul i jorden op til flere dage i træk. Det var intet problem, for hun blev sjældent meget træt eller ramt af tømmermænd dagen derpå.

I dag ser det helt anderledes ud, når hun kommer fuld hjem efter en bytur. Hun sover dårligt, er fyldt af et kropsligt ubehag og mavesyre.

Men det værste er tankerne, der kommer snigende, allerede inden hun rammer hovedpuden. Tanker, der vokser sig større og større, og som er helt umulige at slukke for, forklarer hun.

– Når jeg har tømmermænd, er det som om, et lille detektivmonster borer sig ind i min hjerne og anklager mig for at have begået karaktermord. Alt, hvad jeg har sagt og gjort dagen inden, er under mistanke.

De urolige tanker gør det sommetider svært for hende at sove, når hun kommer hjem. Timerne forsvinder én efter én om natten, mens hun ligger i mørket og tænker over, om hun mon kunne have gjort noget forkert.

Hun er ellers aldrig typen, der mister alle hæmninger, bliver aggressiv eller skifter personlighed, når hun bliver fuld. For det meste bliver hun bare glad, maksimalt en smule snøvlende eller mere dansende.

– Alligevel bliver jeg irrationelt bekymret for, om jeg kunne have sagt noget, der har såret nogen. Om jeg har været hård over for nogen, eller om jeg pludselig har fået et vredesudbrud og rettet det mod mine venner - også selvom jeg godt ved, at det ikke er noget, jeg gør, forklarer Mille Holkenfeldt.

Og frygten er irrationel. Ikke en eneste gang har en ven, kollega eller bekendt sagt, at hun har gjort noget i fuldskab, der gjorde dem kede af det.

– Jeg tror snarere, det handler om, at jeg kender andre mennesker, hvor jeg synes, deres adfærd ændrer sig, når de er fulde. Og så tager jeg det på mig og tænker, at det lige så godt kunne være mig. Og så begynder beredskabet i kroppen - eller i hjernen - bare at køre.

Ifølge læge og hjerneforsker Troels W. Kjær sker det, når vi drikker, at alkohol først forstærker et af hjernens vigtigste dæmpende signalstoffer. Derfor kan det først føles afslappende at drikke.

Alkoholen dæmper blandt andet hæmningerne i frontallappen - og heriblandt vores evne til at stoppe os selv. Det gør, at vi lettere tager den næste genstand og siger eller gør ting, vi ellers ville holde tilbage.

– Men dagen efter kommer der en modreaktion, hvor hjernen bliver mere urolig og går i alarmberedskab. Når alkoholen forlader kroppen, står hjernen tilbage i en slags overkompensering. Den har været dæmpet - og reagerer ved at skrue op for uro, irritation og selvkritik, siger han.

Samtidig vil kroppen ofte være dehydreret efter en våd aften, hvilket også påvirker hjernen. Det smitter af på både humør, koncentration og følelsesmæssig stabilitet - og kan forstærke følelsen af angst.

– For mange handler det ikke om egentlig angst, men om ubehag og bekymring efter at have mistet kontrol. Det er en meget almindelig reaktion på at drikke alkohol.

Flere alkoholfri øl

For Mille Holkenfeldt føles det på ingen måde almindeligt, omend ængsteligheden er blevet en fast følgesvend efter festlige aftener.

Dagen derpå overskygger det nemt alt andet, selv de gode stunder og samtaler, hun også havde dagen før.

– Hvis jeg ikke har kontakt med andre mennesker, kan det stå på indtil jeg går i seng igen. Når jeg vågner på andendagen, kan det stadig ligge lidt i baghovedet, men der er jeg trods alt så klar i hovedet, at jeg kan parkere tankerne og sige til mig selv: Det er ikke sket.

Hvorfor skulle hun lige pludselig have ændret personlighed den ene gang?

For et par uger siden fejrede hun sin 27-års fødselsdag med sine allerbedste venner. Allerede inden gæsterne var gået, begyndte hendes hjerne at stille de samme, velkendte spørgsmål:

Var jeg pinlig? Spurgte jeg for meget ind? Stillede jeg mærkelige spørgsmål? Sagde jeg noget grænseoverskridende?

– Heldigvis var det mine tætteste venner, så jeg kunne skrive til dem dagen efter og sige, at jeg havde det virkelig dårligt indeni. Jeg bad dem love mig, at de ville sige det, hvis jeg havde gjort noget upassende eller overskredet deres grænser. Det havde jeg overhovedet ikke. De syntes alle sammen, det var fjollet.

Men dér gik det også op for Mille, at hun ikke var alene, for nogle af hendes venner kunne godt genkende uroen. Det samme kunne en del af hendes følgere på Instagram, der efter hun skrev et opslag om sin tømmermænds ængstelighed, delte deres lignende oplevelser med hende.

– Jeg anede ikke, at så mange gik rundt og havde det på samme måde. Det har været en kæmpe lettelse at finde ud af, at jeg ikke er alene.

Selv ville hun ønske, at hun var blevet advaret om tømmermændsangst, da hun var yngre.

– Jeg har aldrig sat nok pris på de bekymringsfrie år. De bekymringsfrie byture og de bekymringsfrie tømmermænd. Jeg tog det fuldstændig for givet.

– Hvis jeg havde vidst, at jo ældre jeg blev, jo mere skulle jeg kæmpe med mine egne tanker og advarselslamper, så havde jeg nydt de år meget mere.

Hjerneforsker Troels W. Kjær forklarer, at man kan hjælpe sig selv ved at skrue ned for indtaget af alkohol, hvis man vil dæmpe uroen.

– For eksempel ved bevidst at skifte mellem alkohol og vand - så belaster man hjernen mindre og bevarer mere kontrol.

Han understreger, at den uro, man mærker dagen efter, er et signal om, at kroppen og hjernen har været presset.

– Men det er ikke farligt i sig selv, siger han.

For Mille har det medført, at hun drikker mindre alkohol i dag end tidligere. Der ryger oftere en alkoholfri øl indenbords - uanset hvilken type aften det er.

– Jeg drikker mig ikke fuld på samme måde længere. Det sker måske en eller to gange om året, og kun med mine allerbedste venner. Jeg har i det hele taget skiftet alkoholkultur. Jeg kan godt drikke et glas bobler eller vin, men ikke mere end det – for så begynder tankerne stille og roligt at rumstere.

Foreløbigt har hun dog ingen planer om at slippe alkoholen helt, fordi det smager “røvhamrende godt”, som hun siger.

– Og fordi det stadig er skidesjovt at være fuld indimellem. Det kan godt være, jeg stopper helt på et tidspunkt, men ikke lige nu.