
Anette vil hjælpe grønlandske børn: Jeg bidrager med det, jeg kan

Anette Prehn er sociolog, forfatter, fuldtidsforedragsholder og iværksætter.
Foto: Maria Sattrup
I Grønland har flere sovet uroligt i ugevis, efter den amerikanske præsident Donald Trump skabte usikkerhed om landets fremtid, da han den 23. december udtalte, at USA af hensyn til den nationale sikkerhed har brug for Grønland.
Det er ikke første gang, at præsidenten har ytret det ønske. Men denne gang lød det som alvor, og han har siden talt om muligheden for at bruge militær magt til overtagelsen, hvilket han dog siden har afvist.
Situationen har fået sociolog Anette Prehn til at handle. Hun har åbnet for gratis adgang til sin lydbogsserie “Hjernevenner” for grønlandske børn og familier – et initiativ, der tilbyder dem redskaber til at forstå og håndtere frygt og utryghed.
Anette Prehn har været selvstændig i 21 år og lever af at holde foredrag og skrive bøger. Hendes drivkraft har altid været at bringe forskning tættere på dem, der rent faktisk har brug for den.
– Forskning når alt for sjældent ud til helt almindelige mennesker. Derfor har mit motto altid været “Forskning til folket”, siger hun.
De seneste ti år har hun udgivet mere end 20 bøger, der formidler hjerneforskning og socialpsykologi i øjenhøjde.
Et fælles sprog for det svære
Bog- og lydbogsserien “Hjernevenner” er målrettet børn og unge mellem 10 og 16 år og handler om, hvordan hjernen fungerer – herunder når den reagerer med frygt, stress og alarmberedskab.
Serien bruges i dag af familier, daginstitutioner og skoler rundt om i landet. Derudover er der psykologer, der udleverer bøgerne i forbindelse med behandling og forløb.
– Den værdi, jeg hører “Hjernevenner” har i Danmark, vil jeg i denne svære og foruroligende tid gerne tilbyde til børn og familier bosiddende i Grønland. Det, der i forvejen er svært, bliver endnu sværere, hvis man ikke forstår, hvad der foregår i hjernen, forklarer hun.
For Anette Prehn handler initiativet ikke om at løse verdenssituationen, men om at hjælpe familier med de svære følelser.
– Det her får ikke Trump til at forsvinde. Men det giver børn og familier et redskab til at skelne mellem, hvad der faktisk sker i verden, og hvad hjernens alarmberedskab fortæller dem. Når man lærer at adskille situationen fra kroppens naturlige stressreaktioner, gør det en stor forskel. Derfor er serien også bakket op af både hjerneforskere og professorer, fortæller hun.
Hun understreger samtidig, at mentale redskaber ikke kan stå alene. Når mennesker føler sig magtesløse, er handling ifølge hende afgørende.
– Min håndsrækning løser selvfølgelig ikke den politiske situation. Derfor opfordrer jeg også til, at man går på gaden, deltager i demonstrationer, samler sig og står sammen. Når vi føler os magtesløse, er det bedste, vi kan gøre at handle sammen og have hinandens ryg, siger hun.
Sådan taler du med børn om kriser
En vigtig del af Anette Prehns arbejde handler om, hvordan voksne taler med børn om svære emner, og hun har erfaring med, at velmenende trøst utilsigtet kan skabe mere uro.
– Når vi siger: “Du skal ikke være bange”, “Der kommer ikke krig” eller “Han kommer ikke med militær”, så reagerer hjernen på nøgleordene: bange, krig, militær. Det er dem, der tænder alarmen, forklarer hun.
I stedet anbefaler hun formuleringer, der styrker følelsen af tryghed:
– Sætninger som: “Det hele skal nok lande et godt sted,” "Det er svært lige nu, men der er mange, der arbejder for en god og tryg løsning" og “Vi passer på dig” aktiverer helt andre signaler i hjernen. De peger på ro, omsorg og sikkerhed – og det er det, børn har mest brug for lige nu.
Anette Prehn har delt initiativet på LinkedIn og Facebook. Allerede indenfor de første timer tikkede de første downloads ind fra blandt andet byerne Ilulissat, Maniitsoq, Nuuk og Nuussuaq. Samtidig arbejder hun på at finde flere kanaler, så budskabet kan nå så bredt ud som muligt i Grønland.

Udvalgt indhold

Dette er fælden, mange falder i, når de skal fortælle deres partner, at de har været utro

Silje har ufrivilligt aborteret to gange. Men det er ikke nok, hvis hun vil kende årsagen
