Ekspert: Sådan nyder du vinteren i stedet for at overleve den

Er du også typen, der nærmest er på nippet til at fælde en tåre, når vækkeuret hyler dig ind i øregangene, og du er tvunget til at fjerne den varme dyne og træde ud i, hvad der ligner den kulsorte, frosne nat?

Så frygt ej! For det første er det helt almindeligt at være udmattet og mut i vinterhalvåret, og for det andet er der masser at gøre ved det!

Vinterdepressionen rammer mange af os, når kulden og mørket skyller ind over landet, og det er der en ganske logisk forklaring på. Der er nemlig masser af kemi i det, ifølge Beate Vesterskov, der er autoriseret psykolog og specialist i sundhedspsykologi. Det ændrer hormoner som vores serotonin eller melatonin-niveau, som har betydning for humør og søvn.

– Vores niveau af D-vitamin falder, og vi har tendens til at spise mere kalorietungt, fordi kroppen tror det er nat på grund af mørket, og det kan ødelægge en sund tarmbalance. Tarmen hænger også sammen med depression. Der er både mange kropslige og psykologiske grunde til, at vi bliver triste ved vinterens indtræden, siger hun.

Kroppen og sindet påvirker gensidigt hinanden, og det er netop det, Beate Vesterskov i sit daglige virke med sundhedspsykologi arbejder med. Kroppen er altid med ind over psykologi-delen og omvendt.

Ud over sit daglige arbejde med sundhedspsykologi, har hun desuden skrevet om vinterdepression for Region Syddanmarks sundhedsmagasin, “Sund i Syd.”

Opmærksomhed er første skridt

Der findes faktisk ikke en officiel diagnose, der hedder vinterdepression, slår Beate Vesterskov fast. Mange af os taler dog om det, som et fænomen, der findes. Er man i tvivl, om man oplever en reel depression, skal man være opmærksom på fire symptomer ud over øget træthed. Det kan eksempelvis være nedsat selvfølelse og selvbebrejdelse.

– Psykologisk ved vi, at den måde vi taler og tænker om ting på, har stor betydning. Hvis vi bliver enige om, at vinterdepression findes, så bliver vi også hurtigere til at lægge mærke til symptomer, og i nogle tilfælde overtolke dem som værende reel depression, siger Beate Vesterskov.

For at undgå følelsen af at være nedtrykt eller vinterdeprimeret, hjælper det at være venlig over for sig selv og lægge mærke til de gode ting.

Hun fortæller, at vi mennesker har en tendens til altid at lede efter det, der er galt, og det, der skal fikses, fordi vores hjerne simpelthen er indrettet på den måde. Men det er vigtigt at øve sig i at skifte fokus, så man ikke hele tiden er på udkig efter, hvad der er problematisk, og hvad vi kan løse eller forbedre, men i stedet bare være. Og så får man pludselig øje på andre ting i livet.

Træn både krop og sind

Beate Vesterskov anbefaler flere tilgange til at lette vinterdepressionen. Der er et ydre og et indre arbejde. Når det gælder det ydre, forklarer hun, at man skal sørge for at få nok D-vitamin, spise sundt og bevæge sig.

Det kan også være en god idé med lysterapi. Lampen skal bruges om morgenen, fordi lyset fortæller kroppen, at det er dag. Så vågner man mere naturligt og bliver også naturligt træt senere på dagen. Beate Vesterskov plejer at sige til sine klienter, at lampen helst skal bruges inden klokken ni.

– Mange tror, at det kun handler om søvn, men det handler om hele døgnrytmen. Hvis man står sent op i weekenden, bliver det også sværere at falde i søvn tidligt. Det er vigtigt både at sove godt og at være ordentligt vågen i løbet af dagen, siger hun.

En stabil døgnrytme hænger også sammen med bevægelse. Når kroppen bevæger sig, forstår den, at dagen er i gang. Det er ekstra vigtigt om vinteren, så man ikke ender i en zombie-tilstand, hvor man netop går halvvejs i hi.

– Når det gælder det indre, handler det om at øve sig i at være mere venlig over for sig selv, lægge mærke til de gode ting og være mere til stede i nuet. Det er evner, man kan træne – ligesom muskler. Det nemmeste at starte med er at øve sig i at være nærværende, og derefter taknemmelighed.

At være nærværende betyder at lægge mærke til de helt små ting, uden at de skal føre til noget eller bruges til noget. Små øjeblikke, som måske virker ligegyldige, men som faktisk giver os noget godt, hvis vi stopper op.

– Jeg bad engang en travl mor til fire børn om at sætte tempoet ned i korte øjeblikke. En dag sad hun bare og kiggede på sit barn lege med Lego – uden at blande sig. Det rørte hende så meget, at hun begyndte at græde, fordi hun aldrig før havde været til stede på den måde, fortæller Beate Vesterskov.

Pointen er, at vi ofte går glip af noget, fordi vi hele tiden haster videre til den næste opgave. Det er helt naturligt, for vores hjerne er lavet til at planlægge og løse problemer. Men man kan øve sig i at skifte fokus.

– Et helt enkelt eksempel er lyset i byen. Gaderne skal være oplyste, så vi kan se, hvor vi går – men man kan også stoppe op og lægge mærke til lyset. Hvordan ser det egentlig ud?

Sprog og tankemønstre former din vinterstemning

Ud over hvad du kan gøre af ydre og indre faktorer, betyder sprog og vaner også noget for din sindsstemning.

Det er ikke unormalt at støde på sætninger som “Jeg er så træt og deprimeret” eller “Hvornår bliver det sommer?” i vintermånederne. Det minder Beate Vesterskov om de mennesker, der altid tæller ned til næste ferie, fordi de i virkeligheden ikke trives på deres arbejde.

Måden vi taler om vinteren på kan påvirke, hvordan vi oplever den. Så hvordan kan man konkret ændre sit sprog og sine vaner, så vinteren føles mindre tung?

– Det handler ikke om, at man skal tale kunstigt positivt. Mange tror, at positiv psykologi går ud på altid at være glad, men det er en misforståelse. Det handler ikke om at være positiv eller negativ, siger Beate Vesterskov, og fortsætter:

– Det handler om at kunne acceptere, hvordan tingene er lige nu. At kunne være i situationen, uden hele tiden at tænke, at noget skal ændres eller fikses. Mentalt handler det om at slippe jagten på problemer, der hele tiden skal løses.

Taknemmelighed og små glæder

Hvis Beate Vesterskov skal koge det helt ned, hvordan man lærer at sætte pris på vinteren i stedet for bare at overleve den, så handler det om at øve sig i at være opmærksom og taknemmelig.

Det kan være en udfordring, men det hjælper at skrive ned, hvad man er taknemmelig for – især de små ting i hverdagen, som at spotte en smuk iskrystal eller et sjovt øjeblik med sit barn. De små ting er ofte dem, der betyder mest, fordi hverdagen fylder så meget, som den gør.

– Men man må selvfølgelig også gerne være taknemmelig for de store ting som venner, familie og det, man har i sit liv. Når vi træner hjernen til at lægge mærke til det, vi er taknemmelige for, bliver vi automatisk bedre til det, siger Beate Vesterskov.

Til slut anbefaler hun, at man hver dag skriver én ting ned, man er stolt af ved sig selv. Det sidder bedst fast, hvis det skrives fysisk, og det skal helst være om aftenen, så tankerne kan følge med ind i søvnen og arbejde videre i underbevidstheden.