
Psykolog: Ét element er undervurderet, når vi sørger – og det rammer flere, end vi tror

Psykolog Elena Leah Bæk arbejder til daglig med sorg i sin egen praksis i København, som hun har haft i ni år.
Foto: Lotte Isabella Jarlnæs
Forestil dig, at du sidder ved middagsbordet med et par venner. Hjertet banker i brystet, varmen stiger i ansigtet. Du samler mod til dig, og ordene kommer ud af din mund: Du har mistet din hund. Tårerne presser sig på, og skammen skyller ned over dig. Tag dig sammen, tænker du. Du er et voksent menneske, og det er jo ikke en forælder, du har mistet.
Men der skal være plads til din sorg uanset, hvad den bunder i, mener psykolog Elena Leah Bæk, der til daglig beskæftiger sig med mennesker i sorg. Hun er autoriseret klinisk psykolog og indehaver af en praksis i indre by i København på niende år. Desuden er hun i gang med at skrive en autofiktiv bog med sorg som centrum.
– Bogen er et forsøg på hudløst ærligt at fortælle, hvordan det føles at være i sorg. Alt for ofte bliver sorg nemlig gjort tavs eller forkert. Og for folk der ikke har oplevet sorg, kan det være svært at forstå. Bogen giver plads til det smertefulde, kaotiske og levende i sorgen. Mit ønske er at skabe genkendelse, og dermed mindske ensomheden ved tabet. Og vise, at der også midt i sorgen findes liv og bevægelse, fortæller Elena Leah Bæk, der selv har oplevet sorg tæt på.
Grunden til at jeg taler med hende netop nu, er, at jeg i en serie har udforsket forskellige aspekter af sorg fra, hvad vi misforstår om mennesker i sorg til samtaler med Pia Damm, der mistede sin søn og Louise Herping Ellegaard, der mistede begge sine forældre som teenager.
At miste en af sine tætte relationer til døden er dog ikke den eneste sorg, man kan opleve, og det ser vi nærmere på i denne artikel.
Elena Leah Bæk arbejder primært med mennesker, der er i sorg over et nært dødsfald, men folk, der er i sorg af andre årsager, træder også ind over dørtærsklen i hendes praksis.
Sorg kan se enormt forskellig ud fra person til person og alt efter, hvilken type af sorg, der er tale om, men Elena Leah Bæk beskriver begrebet sorg i bred forstand således:
– Sorg er en biologisk og psykologisk reaktion på en forandring, hvor man har mistet noget værdifuldt og betydningsfuldt. Noget, der er grundlæggende for ens selvforståelse.
Arbejde, kæledyr, parforhold
I Danmark har vi en tendens til at rangere, hvilken form for sorg, der er værst, mener Elena Leah Bæk, og det skal vi lave om på. Ifølge hende er der flere forskellige typer af sorg, som alle fortjener anerkendelse.
– Sorg kan opstå ved en skilsmisse, da man ikke blot mister sin partner, men også skal give slip på forestillingen om det liv, man kunne have skabt sammen. Mange mister også en vennekreds, nogle gode svigerforældre eller andre relationer, forklarer Elena Leah Bæk, og fortsætter:
– Den kan også opstå, når man mister et kæledyr, fordi der er mange år forbundet med det, og mange gode minder. Man har haft en forståelse af sig selv som en, der altid har haft hund i familien, og så har man det pludselig ikke. Det kan være meget sorgfuldt.
Den manglende omfavnelse af alle typer af sorg resulterer ifølge Elena Leah Bæk i, at folk føler sig forkerte og endnu mere alene – og det er det, man mindst har brug for, når man er i sorg.

Sorg i hovedet og i kroppen
Når man mister et menneske, man holder af, kan sorgen sætte sig både fysisk og psykisk.
– Kroppen kan reagere med søvnproblemer, hvor man enten har svært ved at sove eller sover langt mere end normalt. Mange oplever hjertebanken, udmattelse og muskelspændinger, som kan føre til hovedpine. Der kan være trykken for brystet, en knude i maven og et svækket immunforsvar, som gør, at man lettere bliver syg, fortæller Elena Leah Bæk om de hyppigste kropslige symptomer, hendes klienter oplever.
Psykisk er sorgen ofte præget af dyb tristhed og en intens længsel efter den, man har mistet. Uro, koncentrationsbesvær og irritabilitet er almindeligt, og mange oplever vrede eller en kortere lunte end normalt. Skyldfølelse og selvbebrejdelse kan også fylde.
– Mange beskriver også en følelse af at være i en boble eller en tåge, som om man kører parallelt med livet. Mens verden omkring én fortsætter, føles det, som om ens eget liv er gået i stå, siger hun.
Artikelserie om sorg
Vi kommer alle til at miste nogen, vi elsker, på et tidspunkt i livet. Alligevel oplever næsten to ud af tre danskere, at sorg stadig er et stort tabu. Mange ved ikke, hvordan – eller om – de skal tale med de efterladte. Så vi tier, og de sørgende står ofte alene tilbage.
Med denne artikelserie sætter vi fokus på sorg, og giver ordet til modige efterladte, der deler deres personlige fortællinger i håbet om at hjælpe andre.
I den første artikel dykker vi ned i, hvad sorg efter et dødsfald og ventesorg er, hvad der er problematisk ved den danske sorgkultur og hvordan man bedst muligt griber dem, der bliver ramt.
Sorg kan også vække eksistentielle spørgsmål. Man kan miste fornemmelsen af retning og begynde at spørge sig selv: Hvad giver mening i mit liv nu? Giver det overhovedet mening? Samtidig er det normalt at blive mere optaget af døden – både sin egen og frygten for at miste flere, man elsker, fortæller Elena Leah Bæk.
I hendes virke arbejder hun forskelligt med sorg afhængigt af, om det er sorg, der er opstået i forbindelse med tab til døden, eller om det er et andet form for tab.
– Når man mister en person til døden, er det endegyldigt. Det kan ikke repareres. Det medfører ofte meget stor længsel og savn, som man skal lære at leve med. Ved en skilsmisse lever den anden videre – og det er faktisk ikke altid en positiv ting i forhold til helingsprocessen. Måske bliver man konfronteret med, at den anden er kommet videre, imens man selv ikke er det.

Psykolog Elena Leah Bæk, der selv har oplevet sorgen tæt på, er i gang med at skrive en autofiktiv bog med netop sorgen i centrum.
Foto: Lotte Isabella Jarlnæs
Hvordan lever man videre med sorgen?
Sorg handler ikke om at komme over tabet, men om at lade den være en følgesvend gennem livet.
– Sorg er en proces, hvor man veksler mellem det tabsorienterede og det nyorienterede, forklarer Elena Leah Bæk.
Hun uddyber, at det tabsorienterede er perioderne med savn, tristhed og gråd, mens det nyorienterede handler om langsomt at kigge fremad og integrere, hvad tabet betyder for ens liv nu.
– Man hopper ind og ud af de to, og det er helt normalt, siger hun.

Louise blev forældreløs som teenager: "Ingen skal føle sig alene"
En vigtig del af processen er at finde mening i det, der er sket. Ikke nødvendigvis med det samme, men over tid.
– Tabet bliver en del af ens livsfortælling, siger Elena Leah Bæk, som i sit arbejde lader mennesker genfortælle både historien om den, de har mistet, og om selve sorgen. At skabe en sammenhæng i fortællingen kan give ro. Samtidig understreger hun, at det er sundt at bevare et bånd til den afdøde gennem ritualer, minder eller ved at leve videre i tråd med personens værdier.
– Vi integrerer både tabet og relationen i vores liv, siger hun.
Social støtte er også en afgørende faktor.
– Det behøver ikke være mange mennesker, men nogle få, gode relationer kan betyde enormt meget, siger Elena Leah Bæk.
Og så peger hun på selvomsorg som et ofte undervurderet, men vigtigt element. Det kan betyde at skrue ned for tempoet, gøre noget rart og række ud. Hun understreger samtidig, at sorg ikke automatisk kræver professionel hjælp, men hvis man føler sig fastlåst, kan det være en støtte at få hjælp til processen.
Selvom Elena Leah Bæk primært arbejder med sorg efter dødsfald, peger hun på, at mange af de samme mekanismer gør sig gældende ved andre former for tab. Mister man for eksempel et arbejde efter mange år, som man har investeret meget energi og identitet i, kan det rokke ved både selvforståelsen og livsfortællingen.
– I den type sorg giver det måske mindre mening med ritualer. Her handler det i højere grad om, hvordan man forstår sig selv fremadrettet, og hvordan tabet bliver integreret i ens livsfortælling. At man har været et sted, som har betydet meget, men ikke er der længere. Det er et arbejde med selvforståelse og livshistorie, siger hun.
Det er altså helt legitimt at sørge over at blive fyret – eller over at miste et kæledyr.
– Vi skal huske, at vi hver især oplever verden fra vores eget ståsted, og det skal dem omkring os have forståelse for, afslutter Elena Leah Bæk.



