De gik fra 88 til 14,5 kvadratmeter: "Jeg ville ikke være presset på, hvad jeg tjener"

De skiftede 88 kvadratmeter ud med 14,5 - og fandt ud af, hvad hjem egentlig betyder.

Pernille og Kasper sagde farvel til nybygget rækkehus, høj husleje og “mere-plads-drømmen”, og opdagede, hvor lidt der egentlig skal til for at føle, at man lever.

For Pernille Løvvang Frederiksen og Kasper Mackenzie Bastie begyndte forandringen, da de stillede sig selv et simpelt spørgsmål: Var de egentlig glade dér, hvor de boede?

Parret boede i et nybygget rækkehus på 88 kvadratmeter med have og flere rum. De var de første, der flyttede ind, og alt var nyt. Alligevel begyndte det efter noget tid at føles forkert.

– Vi havde hver sit værelse, stor stue og have, men vi blev enige om, at det slet ikke gav os den glæde, vi havde lyst til, fortæller Pernille Løvvang Frederiksen.

I dag bor de i en skurvogn på 14,5 kvadratmeter i naturskønne omgivelser sammen med deres hund, Flora.

Mindre plads – mindre pres

Beslutningen hang blandt andet sammen med arbejdsliv og økonomi. Pernille Løvvang Frederiksen var i gang med at opbygge sit virke som hypnoseterapeut, og en høj husleje gjorde det svært at føle sig tryg.

– Jeg ville ikke være presset på, hvad jeg tjener, eller have unødigt stress ved at være selvstændig, siger hun.

Parret kiggede på forskellige løsninger, men en almindelig lejlighed var ikke en mulighed. Naturen var vigtig. Tiny house-livet virkede først for voldsomt, men da de så skurvognen, ændrede det sig.

– Den tidligere ejer havde gjort den virkelig fin, og vi kunne mærke, at det var rigtigt, siger Kasper Mackenzie Bastie.

Et liv med færre ting og større opmærksomhed

I skurvognen har de sorteret kraftigt ud i deres ting og lever i dag meget simpelt.

– Vi har kun det, vi har behov for og lidt at skifte med, fortæller Pernille Løvvang Frederiksen.

Hverdagen er anderledes. Der er ikke toilet eller bad i vognen, og parret er afhængige af hovedhuset på grunden, hvor de deler bofællesskab med et par, deres barn og en anden beboer.

– Vi tisser for det meste bare udenfor, men det kan godt mærkes på en kold morgen, siger Pernille Løvvang Frederiksen.

Livet i den lille vogn har også gjort dem mere opmærksomme på naturen og vejret.

– Nu tænker vi meget mere over, om det regner, sner, eller bliver frost. Det fylder mere i hverdagen, siger hun.

Når man bor i ét rum

At bo på 14,5 kvadratmeter kræver kommunikation.

– Før kunne man bare gå ind i et andet rum. Det kan man ikke nu, så man er nødt til at sætte ord på sine behov, siger Pernille Løvvang Frederiksen.

Selvom det kan være udfordrende, har det også haft en tydelig effekt.

– Vi kommer hinanden meget ved. Man bliver tæt, siger Kasper Mackenzie Bastie.

Hvad betyder hjem?

Opholdet i skurvognen har fået parret til at gentænke, hvad et hjem egentlig er.

– Det har lært os, hvor lidt der skal til for at føle, at man lever, siger Pernille Løvvang Frederiksen.

For dem handler hjem ikke om nye møbler eller materielle ting.

– Når vi taler om hjem, så er det ikke ting. Det er tankegangen, følelserne og menneskene, siger hun.