Nu har værten for julefrokosten sendt et billede af sit trægulv, som er fyldt med huller fra stiletter. Hvem betaler?

Kære brevkasse

Vi er en vennegruppe på 15 personer, hvor vi på skift holder julefrokost. Eller det vil sige — det går ikke rigtig på skift, for det er få, som har plads til alle, så det går på skift mellem de samme fire personer.

Vi har netop afholdt dette års julefrokost. Da vi ankom, blev der meldt meget tydeligt ud, at det var ok at have sko på indenfor, men IKKE nogen, som potentielt laver mærker i gulvet. Nu her dagen derpå har værten sendt billede af sit trægulv, som er FYLDT med huller. Bittesmå stilethælshuller. Og de er OVERALT i lejligheden.

Dilemmaet: hvem betaler?

1. Værten selv, fordi vedkommende tillod sko indenfor (selvom det var meget udtalt, at man selv skulle være obs. på, om de lavede huller)?
2. Vedkommende, som havde skoene på, fordi man selv skulle tage ansvar for situationen?
3. Alle til festen, fordi det er de samme, som er værter hver gang, så derfor skal vi deles om de skrammer, der opstår?

Hilsen vennen

Svar 1

Kære ven

Jeg har tænkt meget over dit dilemma, og jeg må indrømme, at jeg har været i tvivl om, hvad jeg skulle svare. Jeg kan afsløre, at kun løsning nummer 1 og 3 var i mine overvejelser, siden det kræver et større detektivarbejde at opklare, præcis hvis sko, der lavede hullerne. Så er vi ude i millimeterdemokrati, og det er ødelæggende for ethvert venskab.

Min første indskydelse var, at værterne selv skal betale. Hvis de ville sikre deres gulv, så skulle de have sagt “sko forbudt”, slut. Allerede efter en snaps er det meget at bede om, at folk selv er opmærksomme på, om deres sko laver huller. Det eneste opmærksomhedspunkt til en julefrokost burde være om der er nok tarteletfyld.

Desuden har jeg selv været til flere fester i gamle lejligheder, og hvis vi forestiller os, at de deltagende til festen ikke var en sammentømret vennegruppe, men derimod venners venner og bekendte osv., så ville det i sidste ende være værtens lod at betale alligevel. Alt andet ville være mærkeligt – det hører med, når man inviterer til fest.

MEN! Nu bestod alle deltagerne til festen jo af jer, vennerne… og det lyder som om, at værterne i sidste ende måske (ikke af tvang, men alligevel…) har følt sig nødsaget til at åbne deres hjem (igen) på grund af den plads, de har til rådighed, som I andre ikke har.

Derfor hælder jeg i sidste ende til, at alle til festen skal spæde til for at få sat gulvet i stand. Det betyder dog ikke (!), at jeg mener, I bør dele udgiften hundrede procent lige - værterne får trods alt et helt nyslebet og lakeret gulv (og en lærestreg til næste gang), der giver lejligheden større værdi.

Måske kan man aftale, at værterne selv betaler halvdelen eller en tredjedel, mens I andre deles om resten? Det er i hvert fald mit bedste råd.

Glædelig jul – og husk at stille skoene ved døren!

Svar 2

Hej ven

Sikke et dilemma og ærgerlig situation – for alle! Men jeg har mest sympati med værten og hendes helt ødelagte trægulv.

Nu ved jeg ikke, om ”synderen” allerede har meldt sig på banen og erkendt uheldet – men det håber jeg, at hun har. For når det er blevet meldt tydeligt ud, at man ikke må have sko på, der kan lave mærker i gulvet, så er det simpelthen ikke OK at gøre det alligevel – for man kommer jo ikke til at tage stiletter på ”ved et uheld”, og når der er tale om så mange huller - så må hun have gået meget rundt eller danset længe i dem.

Så selvom det er vildt ærgerlige penge, og selvfølgelig ikke noget hun har gjort med vilje, så synes jeg, at det bør være hende, som melder sig først i rækken til at betale for skaderne.

Og hvis I andre venner, så føler lidt med hendes situation, kan I jo evt. tilbyde et tilskud.