Jeg har en generel følelse af, at alting i mit liv sejler. Hvordan kommer jeg "i sikker havn" igen?

Hej Anna

Jeg er lige fyldt 57 år. Det er flere år siden, jeg blev skilt, og jeg har endnu ikke fundet en ny kærlighed, i hvert fald ikke en, jeg sådan tror på i længden.

Mit største problem er nok, at jeg sådan helt generelt føler, at alting i mit liv ligesom sejler. Lige nu er der så mange ting i både mit arbejdsliv og privatliv, jeg skal finde ud af at få landet. Aner bare ikke hvordan.

Jeg længes helt ekstremt efter at finde lige præcis dét sted i tilværelsen, hvor jeg grundlæggende bare føler, at jeg er kommet i sikker havn. Men hvordan finder man den havn, der er den rigtige for én?

Kærlig hilsen ”Den sejlende”

Kære ”sejlende”

Jeg kan sagtens følge dig i længslen efter at ”finde i havn.” Samme længsel dukker også jævnligt op i mig. For når alting flyder, trænger man til at finde et sted i livet, hvor forudsigelighed, tryghed og ro hersker. Det kan være anstrengende hele tiden at stå på broen og holde skarpt udkig, så man ikke sejler forkert – eller ramler ind i noget.

”Skibe er ikke bygget til at ligge i havn, men til at sejle,” lyder en gammel talemåde. Efterhånden som jeg selv bliver ældre, finder jeg de ord mere og mere sande. For måske handler livet ikke kun om at finde i havn, men derimod om at finde sig tilpas undervejs? At finde sin rette kurs kan godt nok føles uoverstigeligt, når havet breder sig ud på alle sider. Men svært og umuligt er slet ikke det samme! Der findes heller ikke kun én sand kurs for os. Flere forskellige kan godt vise sig at føre de helt rigtige steder hen.

Tænk over, hvor du førhen har fundet tryghed i dit liv. Hvilke mennesker betragter du som dine livsankre? Dem, som kan holde fast i dig, når stormen raser. Det behøver såmænd ikke kun være en kæreste. Det kan sagtens være nogle i din familie eller en ven, du føler dig forbundet med.

Af og til hjælper det også at skrive de ting ned, man allerede er nået i mål med, og hvad man stadig drømmer om at opnå. Det kan give klarhed i sindet at huske sig selv på, at skønt noget ”sejler”, så er der andet, man egentlig er lykkedes ret godt med.

Frem for at slå begge arme omkring ”havnedrømmen,” så tror jeg, at du – lige så vel som jeg selv – skal finde tryghed i selve det at være ombord på ”livets skib.” Det, der sejler os igennem tilværelsens smukke og vidtstrakte ocean. Husk også på, at selv de mennesker, der ser ud, som om de altid har fulgt én træfsikker og stabil kurs gennem livet og ligget i havn længe, OGSÅ har tvivlet og slingret gevaldigt undervejs.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.