Ditte Okman om at acceptere sin krop: "Mine bryster har aldrig været længere, end de er lige nu, men jeg synes de er så pæne"

Ditte Okman har svært ved at sige nej til sjove ting, der kommer hendes vej. En af dem er at vende tilbage til live-radio på Radio IIII med sit program ’Det vi taler om’, der handler om alt fra sladder til politik uden filter, som femina har omtalt her.

Radioen beskriver hun som ”fuld af galskab”. Samme prædikat passer et stykke ad vejen på hendes eget liv.

Der er fuld fart på og en sult efter oplevelser, men også dybe tanker om, hvad man tænker på, når man ligger på sit dødsleje.

For løber vi efter det, der virkelig betyder noget? Eller jagter vi nogle gange det forkerte?

– Det er jo ikke fordi, jeg står med et ben i graven, siger hun, da vi mødes til et interview om, hvor hun er livet netop nu og tilføjer:

– Tværtimod har jeg et godt helbred, et job jeg elsker og som jeg laver sammen med gode venner, og jeg har en dejlig kæreste og børn.

Brors død var livsomvæltende

Men, det kommer ikke uden omkostninger at nå så meget, som Ditte Okman prøver både professionelt og privat. Det er hun blevet mere bevidst om i de senere år.

Første gang hun blev mindet om, at tiden er til låns, var da hendes bror tilbage i 2017 døde pludseligt i en alder af kun 46 år på grund af en bristet hovedpulsåre og blev fundet i sin lejlighed.

– Da min bror døde overvejede jeg at begynde til yoga, tage på silent retreat og at læse alle hans spirituelle bøger om selvudvikling. Det var så livsomvæltende for mig, at jeg havde en trang til at finde meningen med livet. Men jeg har gjort nul af alt: Nul yoga og hverken retreat eller en linje læst. Man er, som man er, og jeg er en, der farer afsted og har svært ved at sige nej. Det accepterer jeg i højere grad i dag.

Sidste år rundede Ditte Okman 50 år. Det har også været med til at sætte tanker i gang om det vigtige i livet, fortæller hun.

– Jeg begyndt at gå i overgangsalder og er i det man kalder perimenopause. Det har fået mig til at tænke på, at det er i denne alder, var vi døde, hvis vi havde levet i stenalderen. Mine børn ville i princippet kunne klare sig selv, og jeg kan ikke få flere, så jeg har opfyldt mit formål. Men nu har vi fjernvarme og penicillin og skal være på arbejdsmarkedet til vi er mindst 70 år. Vi har fået ekstra 30 år ekstra at leve i, hvad skal vi nå på dem?

Forstår godt at folk går i "panikalderen"

Svaret på, hvad tiden skal bruges på, har Ditte Okman ikke nødvendigvis, men alene det at stille spørgsmålet er en start. Hun kan dog godt følge dem, der vender op og ned på deres liv, når de rammer en vis alder.

– Jeg forstår godt, når mænd og kvinder går i panikalderen og får lyse striber og store sportsvogne. Men det, som nogle kalder en midtlivskrise, ser jeg mere som en mulighed for at zoome ud og kigge på, hvad jeg skal jeg bruge resten af mit liv på.

For Ditte Okman går nogle af drømmene på at køre gennem USA i en camper med sin kæreste, eller at rejse til Australien med sine børn, som veninden Mette Østergaard netop har gjort.

– Det handler for mig om at prioritere tid og nydelse, fordi der er en bagkant, når det gælder livet, siger hun.

I Ditte Okmans tilfælde er det ikke bare ord. Hendes privatøkonomi er en blanding af langtidsinvesteringer og korttidsfornøjelser. Hun har investeret i en lejlighed i Carlsberg Byen. Som selvstændig pukler hun for at sikre sig en tilstrækkelig pensionsopsparing, fordi man aldrig ved, ”hvor længe man er relevant”, som hun siger.

Samtidig bor hun selv billigt og at har så få faste udgifter som muligt.

– Jeg har indrettet mig sådan, at jeg ikke er afhængig af andre mennesker økonomisk eller behøver at arbejde 12 måneder om året til jeg er 70 år. Efter jeg blev skilt, valgte jeg en lejlighed, jeg kan beholde, selvom jeg er på dagpenge. Det betyder, at mine børn deler værelse, og måske bliver det et problem på et tidspunkt, men så må vi banke en skillevæg op. Jeg har heller ikke bil eller dyre tasker.

Prioriterer at købe oplevelser over ting

Måden Ditte Okman nyder livet på er med oplevelser sammen med dem, hun holder af. Hun har tidligere fortalt, at hun på tre måneder brugte 55.000 kr. på restaurantbesøg. Hun holder også af at invitere sine børn på Hotel D’Angleterre, der er et af Københavns dyreste.

– Det er faldet nogen for brystet, men det er mit valg, og jeg bruger mine penge præcis som jeg har fucking lyst til.

Flere kvinder mellem 50-60 år har på det seneste stået frem med deres refleksioner over, det liv de har levet, som Ane Cortzen, Pernille Rosendahl og Camilla Miehe-Renard. Ser du dig også tilbage i de her år?

– Nej, jeg ser mest fremad. Men det skyldes nok også, at jeg er et godt sted i livet i forhold til, da jeg var omkring de 30 år. Der var jeg stadig single, havde kun lige fået job som journalist på SE&HØR og boede i den samme lejlighed, jeg altid havde gjort, mens alle omkring mig blev gift og fik børn.

– Senere blev jeg gift og fik mit første barn i slutningen af 30’erne og det andet, da jeg var knap 41 år. Selvom min eksmand og jeg i dag er skilt, giftede jeg mig med den rigtige mand. Vi havde et godt ægteskab, en fredelig skilsmisse, og vi har en fin relation i dag.

Hvordan kommer det til udtryk?

– Vi er i næsten daglig kontakt og sender billeder af børnene til hinanden, vi holder også jul sammen, hvor vores kærester også er med. Det er sindssygt vigtigt for mig, at mine børn ser os sammen.

Kæreste er far til datterens klassekammerat

Nogle år efter skilsmissen mødte hun sin nuværende kæreste, der er far til en af børnene i hendes datters klasse.

– Han er en flot mand, så der var klart en fysisk tiltrækning, jeg kunne mærke i kroppen. Men jeg tænkte, at man ikke kan bolle med en far fra sin datters klasse og slog det ud af hovedet. Alligevel synes jeg, han flirtede med mig, man ved jo bare aldrig om det kun foregår i ens eget hoved, siger Ditte Okman.

Det gjorde det ikke og efter at være faldet i snak i en time i skolegården, fulgte han hende til metroen og inviterede hende ud at spise. Blot 14 dage senere var de kærester.

– Vi mødtes helt klart på det rette tidspunkt. For 20 år siden ville vi ikke have været rigtige for hinanden. Nu har vi fået de børn, vi skal have. Vi skal heller ikke bo sammen, det tror jeg ikke ville holde længe. Han har børn, og jeg har børn, og vi har begge haft en familie, det har vi ikke behov for at genskabe, siger Ditte Okman.

Vil ikke bo sammen med en mand igen

Lige så udadvendt hun kan være, lige så stort et behov kan hun have for at være alene.

– Jeg har ikke lyst til at bo sammen med nogen mand igen. Jeg kan virkelig godt lide at låse mig ind i min lejlighed og være alene. Min eksmand og jeg har en syv-syv ordning, og når jeg ikke har børn, har jeg nogle gange brug for at være uden en kæreste. I starten havde min kæreste svært ved at forstå det og følte sig nok også afvist. Men det handler ikke om ham. Det handler om, at jeg har brug for at være alene.

Hvor kommer det behov fra?

– Som kvinde har man jo været serviceorgan i mange år, hvor alle sætninger starter med ”moar?”, man hjælper med lektier og smører madpakker og kører dem til skole i regnvejr, heldigvis er de selv begyndt på det nu. Det er givende, fordi det er ens børn, men det er også fedt at doomscrolle på TikTok og se hjernedød reality og æde slik alene.

– Jeg er jo mega ekstrovert og får energi af at være sammen med andre mennesker, men ligepludselig kan jeg være flad uden at opdage det, og jeg har haft stresssymptomer.

Hvad skyldes de?

– Jeg tror, det hænger sammen med livet som selvstændig. Det er mig, der har den. Hvert program starter fra bunden, og hver uge starter vi forfra. Jeg lever af at få ideer og har jeg ikke dem, er jeg ikke god til mit job. Nogle gange kunne det være rart at have et årsprojekt, hvor man bygger noget op over længere tid, frem for at knalde et nyt hus op hver uge. Det er hårdt, men samtidig ville jeg ikke ændre det for noget.

"Hadede" sin krop som ung

At blive ældre har ikke kun gjort tiden mere dyrebar. Også kroppen har Ditte Okman fået et andet forhold til.

– Noget af det bedste ved at blive ældre er accepten af min krop. Mine bryster har aldrig været længere, end de er lige nu, i går var de faktisk lidt kortere, men jeg synes de er så pæne. Min røv har heller aldrig været fladere, men den er så fin min krop.

– Da den var pænest som helt ung, hadede jeg min krop og skjulte min numse med store trøjer, fordi jeg syntes, den var stor. Så det er først nu, hvor kroppen objektivt set ser værst ud, at jeg omfavner den. Det skyldes nok, at den har skabt to normalbegavede og søde mennesker – trods alle de cigaretter, jeg har røget, og alt det jeg har festet. Det er dybt imponerende.

Accepten af kroppen bliver taget til et nyt niveau af Ditte Okmans kæreste.

– Jeg har mødt en mand, der går all in på den naturlige krop. Hvis det stod til ham, skulle jeg for eksempel have kæmpe duske under armene. Så nu har vi lavet en aftale om, at i vinterperioden kan jeg lade alt hår gro, det gider jeg altså ikke om sommeren.

Hvorfor er nærvær så svært?

Når nu det på mange måder går godt, hvad er det så, der gnaver, når man runder de 50 år? Ditte Okman vender tilbage til tiden, der virker, som om den går hurtigere, og nærværet, der kan være svært at opnå.

– Jeg godt kan føle, at alting bliver lidt halvt, og at jeg ikke er rigtig til stede. Når min datter viser mig sine vejrmøller, siger jeg: ”hvor er du dygtig” og samtidig tænker jeg ”fuck, jeg har glemt at svare på en mail” og føler mig som et røvhul. For når jeg ligger på mit dødsleje, kommer jeg ikke til at tænke på, at det var godt, jeg husede at svare på den mail. Jeg kommer til at tænke på, at jeg ikke rigtigt så min datter slå vejrmøller. Jeg tror mange kæmper med, hvorfor vi ikke er mere til stede i vores nærmeste menneskers liv.

– Det eneste vi kommer til at være optaget af er, om vi fik det maksimale ud af vores kærlige relationer. Var jeg god nok som mor for mine børn, og fik de nok med i rygsækken? Ved de, og andre i mit liv, at de var elsket?

Hvorfor er det så svært at huske på det i dagligdagen, og hvad gør du for ikke at glemme det?

– Det kan være svært at leve op til at sætte de kærlige relationer højest, fordi vi har indrettet os så hektis i samfundet og hver især. Når jeg kigger i min kalender, er den fuld af aftaler, for jeg er god til at invitere og arrangere middage, men jeg elsker også at tage i sommerhus med min kæreste eller at se ’Wicked’ med mine børn. Jeg er opmærksom på, at det kan blive en jagt for at nå en masse. Samtidig har jeg drømme om at sætte tiden i stå og have fred. Det kan føles skizofrent.

Hvad tror du årsagen er?

– Vi pisker nok os selv mere rundt, end hvad godt er. Vi skal hele tiden være en succes på job og i andre dele af livet. Samtidig vil vi ikke have vores børn i institution til senere end kl. 16. Vi gør det så hårdt for os selv.

Selvom Ditte Okman ikke ved, hvad fremtiden kommer til at byde på, er hun sikker på en ting.

– Det her årti skal være det, hvor jeg indfrier nogle drømme, der ikke har været tid til før.