Eva frøs sine æg ned: “Der er ikke noget galt med mændene – det er bare svært at finde et godt match”

“De forsøger at snyde biologien!”

“De er for kræsne i deres valg af partner!”

“De prioriterer karrieren for højt!”

Fordomme og kritik rettet mod kvinder, der tager biologien i egen hånd, når det kommer til familiedannelse, er der nok af. Det gælder både solomødre og kvinder, der vælger at fryse deres æg ned for at være sikre på, at det biologiske ur ikke går i stå, før den store viser står ud for “børn”.

Én af dem, der har mødt nogle af de førnævnte fordomme, er Eva Stensgaard Breddam. For fem år siden valgte hun som 31-årig at få frosset sine ubefrugtede æg ned. Ikke fordi hun ikke var klar til at få børn - det var hun sådan set - men fordi hun ikke havde en partner at få dem med. Samtidig var tiden imod hende.

– Det gav virkelig noget ro og en følelse af, at jeg havde gjort, hvad jeg kunne for at tage kontrol over situationen. Det kunne stadig godt være, det ikke ville lykkes, men så ville jeg ikke sidde i dag og tænke tilbage på, at jeg kunne have gjort mere, fortæller hun.

Hun mener, at narrativet omkring kvinder, der “tager sagen i egen hånd”, er fordrejet og præget af fortællinger fra eksempelvis USA, hvor techgiganter som Meta tilbyder sundhedsforsikringer, som muliggør at deres kvindelige ansatte kan fryse æg ned til senere brug. Kritikken lyder, at det presser kvinder til at fokusere på deres karriere. Men hvad nu, hvis det rent faktisk bare er et personalegode? spørger Eva.

– Det er fint, at nogen tager den negative hat på og siger, at vi ikke skal presse kvinder til at arbejde mere, eller bestemme hvornår de skal have børn. Men jeg tror ikke, det er den store historie, siger Eva og peger på en anden, mere simpel grund til at fryse æg ned:

– De fleste, jeg har talt med, som får frosset æg ned, vil rigtig gerne have børn – de har bare ikke fundet den partner, de gerne vil have dem med endnu. Og hvad gør man så?

Det handler med andre ord om datingmarkedet. Og Evas erfaring er ikke unik – statistikken taler sit tydelige sprog: Det er sværere at finde en partner, hvis man er en heteroseksuel singlekvinde i hovedstadsområdet, end hvis man er en singlemand. Det skyldes ifølge Rockwool Fondens analyse, at der er kommet flere singlekvinder i de yngre aldersgrupper.

– Det handler ikke om, at der er noget galt med mændene – det er bare svært at finde et godt match. Jeg tror også, at kvindernes krav er øget i forhold til den partner, vi gerne vil have, og det er nok en konsekvens af, at vi i langt mindre grad er afhængige af mænd, siger Eva.

Den tabte drøm

Eva har altid vidst, at hun gerne ville have en familie. I starten af tyverne havde hun en plan om, at hun som 35-årig gerne skulle få sit tredje og sidste barn. Det betød, at hun skulle få sit første som 29-årig, det andet som 32-årig og det sidste tre år senere, fortæller hun og griner lidt.

Men sådan gik det langt fra. I slutningen af tyverne blev hun i stedet single efter et langvarigt forhold.

– Tabet af drømmen om familien fyldte rigtig meget i bruddet. “Hvad nu, hvis jeg ikke når at få den familie, som altid har fyldt meget for mig?”, tænkte jeg.

Da Eva var kommet sig efter bruddet, begyndte hun at date igen. Virkelig date.

– Jeg gik på så mange dates! Jeg boede centralt på Nørrebro og havde et fleksibelt job, så der var plads til, at jeg kunne date og have chancen for at møde en. Det var målrettet, ja – nogle ville måske endda kalde det desperat, siger hun og fortsætter:

– Men det var bare et virkelig stort ønske for mig at møde en, jeg kunne stifte en familie med.

Efter at have været på måske hundrede dates i løbet af sine tre-fire år som single, følte Eva presset vokse og planen skride mere og mere. At møde en, lære personen at kende, forelske sig, danne par og forsøge at blive gravide tager tid – samtidig var hun bevidst om fertilitetskurvens nedadgående knæk omkring de 35 år.

– Det er meget pres at lægge på sig selv, og på at en relation skal gå godt – men også på den anden person, der kan sidde tilbage og tænke: “Skal jeg bare være leverandør af nogle børn?” og "er du overhovedet nysgerrig på mig?” siger Eva og uddyber:

– Det fyldte alt sammen meget for mig. Jeg ville gerne have børn, men jeg ville helst have dem med en, jeg havde lyst til at dele livet med.

Kort efter endnu en potentiel kæresterelation gik i vasken, kontaktede Eva en privat fertilitetsklinik, der tilbød social freezing, som det hedder, når raske kvinder vælger at få frosset ubefrugtede æg ned af sociale årsager og ikke helbredsmæssige.

Blot halvanden måned senere lykkedes det hende at få taget 11 ubefrugtede æg ud, der blev frosset ned.

En større tendens

Eva Stensgaard Breddam er langt fra den eneste kvinde, der har valgt at sætte det biologiske ur på pause og investere i sin fremtidige fertilitet. Både i udlandet og herhjemme er social freezing i vækst, og hun er derfor en del af en større tendens.

En rundringning, femina har lavet, viser, at der på flere klinikker er tale om en fordobling i antallet af behandlinger sammenlignet med samme periode sidste år. Det kan der ifølge Christina Norrbom, der er speciallæge og klinikchef på Trianglen Fertilitetsklinik, være flere årsager til, har hun tidligere fortalt til femina.

- Vi har de sidste 20 år diskuteret, at alderen på førstegangsfødende er stigende, og så er det simpelthen ikke kommet videre end det. Men nu har vi tv-udsendelser, serier, film og artikler om emnet, som får kvinders øjne op for, at faldende fertilitet med stigende alder faktisk også betyder noget for dem personligt.

Hun peger også på den ændrede lovgivning på området, som en af de store årsager til den stigende interesse. Fordi imens mænd har kunnet fryse deres sæd ned uden tidsbegrænsning, så har det frem til 1. januar 2024 kun været muligt for kvinder at opbevare deres æg på frost i fem år.

Med den nye lovændring er tidsbegrænsningen ophævet, så æggene nu kan opbevares, indtil kvinden er fyldt 46 år, der også er aldersgrænsen for, hvornår man som kvinde kan få fertilitetsbehandling i Danmark.

Langt størstedelen, der får frosset deres ubefrugtede æg ned, er i midten af 30'erne. Ofte har de endnu ikke fundet den partner, de skal have børn med - eller også er de i et parforhold med en mand, som ikke ønsker børn lige nu, fortalte Christina Norrbom i samme artikel.

En dyr men vigtig beskyttelse

Selvom social freezing er i vækst, så er forskningen på området stadig begrænset. Men dét, man ved, er, at jo yngre kvinden er, når de ubefrugtede æg fryses ned, jo bedre kvalitet er de i. For at have de optimale chancer for, at ét af de ubefrugtede æg resulterer i en gravitet og senere et barn, anbefales det, at kvinden fryser omkring 20 æg ned.

Der er dog ingen garanti for et barn, da man ikke kender til æggets kvalitet, før det befrugtes af en sædcelle. Selvom Eva Stensgaard Breddam ville ønske, der fandtes bedre data, når det kommer til selve fryseteknikken og fremtidsudsigterne, så fortryder hun ikke sit valg om at gøre det.

– Nu har jeg 11 æg på frys, fordi det var, hvad jeg fik ud af én udtagning. Det var en ubehagelig procedure, så jeg havde ikke lyst til at gøre det flere gange - men jeg kunne sige, at jeg havde gjort noget. Og det gav mig ro i min krop.

Selvom det ikke direkte ændrede noget i Evas datingvaner, så havde det stadig en afklarende betydning i forhold til følelsen af at have kontrol over situationen.

Og så, bare to måneder efter hun havde frosset sine æg ned, mødte hun tilfældigvis den mand, hun i dag er gift med, og som hun venter sit andet barn med. Og æggene, de er stadig på frost.

– Var det så fordi, jeg slappede så meget mere af, at jeg rent faktisk kunne møde en lige der? Det ville være en fantastisk historie, men jeg ved ikke, om det er rigtigt.

Selvom ingen af de 11 ubefrugtede æg indtil videre er blevet brugt i forbindelse med familieforøgelse, så fortryder Eva ikke at have brugt over 25.000 kroner på processen.

– Det har virkelig været rart - også selvom vi kunne få børn ret nemt og uden hjælp. Men æggene spillede en rolle i vores forhold hele det første år, hvor vi lærte hinanden at kende, fordi vi kunne tage det mere stille og roligt.

For nylig har parret netop betalt klinikken for endnu et års opbevaring af æggene. Hvor længe, de skal blive liggende, ved Eva ikke - men for nu bliver de, hvor de er.

– De bliver ved med at ligge i fryseren som en lille ekstra beskyttelse, der er helt vildt rar at have. Selvom jeg er ret sikker på, at vi ikke skal have mere end to børn, så har vi stadig valgt at betale for opbevaringen et år mere, fordi det er rart at have muligheden.