Carina kæmpede med humørsvingninger og raserianfald, da hun fik taget æg ud. Nu tikker uret

Da Carina blev single i starten af sine tredivere efter et langt forhold, begyndte hun at undersøge ægudtagning.

“Social freezing”, som man kalder proceduren, gav Carina mulighed for at kunne date uden at have følelsen af et tikkende biologisk ur.

Da hun fik taget æggene ud, var hun lettet. Nu kunne hun møde potentielle dates uden at have et pres lurende i baggrunden. Men lettelsen varede ikke ved:

– Lettelsen er kortvarig, fordi de fem år tikker jo.

For selv om kvinder i Danmark kan få fertilitetsbehandling til de er 46 år, kan man kun opbevare æg på frost i max fem år. En regel, der går stik imod etisk råds anbefalinger.

Den eneste undtagelse er, hvis man allerede er i fertilitetsbehandling eller ved sygdom.

Er man derimod mand, kan ens sæd være frosset ned helt til efter ens død.

Man kan kun foretage denne type nedfrysning af æg ved egenbetaling på en privatklinik, og det er derfor ikke er skatteydere, der betaler for opbevaringen.

Tværtimod betaler staten et tilskud ved hver ægudtagning.Det betyder, at fem-års reglen potentielt koster staten flere penge, fordi det er nødvendigt for kvinder at få taget æg ud flere gange.

Carina har ad flere omgange fået æg taget ud og frosset ned til senere brug.

For hende var proceduren en barsk omgang. Hver ægudtagning var hård. Særligt anden omgang tog på hende. Der var både hårde mentale og fysiske bivirkninger.

Hun havde kvalme 24/7 og beskriver generne som ved en graviditet. På et tidspunkt var det så slemt, at hun kastede op i en håndvask i lufthavnen.

– Jeg fik humørsvingninger, totale raserianfald og var meget ked af det, fortæller Carina, der oplevede, at processen krævede meget af hende. Både økonomisk og fysisk.

På grund af lovgivningen ventede Carina til det, hun beskriver som sidste øjeblik med at få taget sine æg ud.

Hun var 36, da hun startede proceduren. Det er et år ældre end anbefalingerne.

Men fordi hun vidste, at der var en udløbsdato på opbevaringen, gav det bedst mening at vente:

– Det er grunden til, at jeg har fået det lavet i sidste øjeblik. Resultatet bliver også derefter, når man venter til sidste øjeblik.

Loven ødelægger formålet

Det er ikke mange år siden, at Københavns Kommune kørte “Tæl dine ægkampagnen” der opfordrer kvinder til at få børn tidligere.

– Din chance for at blive mor er dobbelt så stor, når du er 25, som når man er 35, stod der blandt andet på plakaterne, der trak overskrifter, og for mange blev opfattet som en provokation og et indgreb i privatlivet.

Danskerne får færre børn.

Gennemsnitsalderen for førstefødende bliver højere, og med den stigende alder falder fertiliteten. Det skyldes, at kvinder har det antal æg, de er født med, og som årene går, svinder ægreserven.

Social-freezing giver kvinder en mulighed for at gemme æg til senere brug. Det betyder dog ikke, at man kan få børn med de udtagne æg for evigt. I Danmark er grænsen for fertilitetsbehandling sat til 46 år.

– Formålet med social freezing er, at du tager æg ud, imens de er unge og gode, og fryser dem ned for at bevare den kvalitet. Fem års grænsen gør, at det ikke kan betale sig at tage æg ud, imens de er bedst. Loven ødelægger hele formålet med proceduren, siger Julie Grove.

Hun har stillet et borgerforslag, der skal ændre på det.

I skrivende stund har forslaget 5.018 underskrifter.

Og den omstridte regel kan snart blive fortid. I hvert fald hvis det står til Sólbjørg Jakobsen, der er folketingsmedlem for Liberal Alliance og partiets ligestillingsordfører.

Hun har tænkt sig at tage forslaget op i Folketinget, så det ikke skal vente til det har nået 50.000 underskrifter.

Sólbjørg Jakobsen blev selv steriliseret efter at være blevet mor til to, og hun ved derfor, at hun også selv kan få brug for ægudtagning, hvis hun vil have flere børn. Derfor risikerer hun selv at blive ramt af reglen.

– Jeg tænkte, at det var genialt, da jeg så forslaget. Jeg synes, det er en fuldstændig tåbelig regel, jeg tog det op i gruppen, og vi var alle enige om, at den slet ikke gav mening. Der er jo ingen lægevidenskab bag. Der er kun fordele ved “social freezing.”

Hun mener, at man med forslaget behandler kvinder, som om de ikke selv kan tage stilling.

– Det er politiske holdninger, der står bag reglen. Men det er fuldstændigt skørt, det skal vi have lavet om,

Forslaget er i skrivende stund indsendt til Folketinget, og det afventes, hvornår det kan behandles.