Antallet af behandlinger er fordoblet på et år. Forstå hvorfor flere kvinder fryser deres æg ned

Børn eller ej?

For mange kvinder i starten af 30’erne er det et spørgsmål, der presser sig på, uanset om de selv er klar til at svare eller ej. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i Danmark er i dag 30,3 år – det højeste nogensinde – og fra 35-års alderen falder fertiliteten markant.

Men hvad hvis man stadig er i tvivl om, hvorvidt man overhovedet vil have børn? Eller hvis partneren ikke er klar – eller måske slet ikke findes endnu? Måske er det karrieren, der kalder, og gør det svært at finde plads til både barn og barsel?

Flere og flere kvinder vælger at handle på den usikkerhed. Antallet af kvinder, der får frosset deres ubefrugtede æg ned, er støt stigende; et fænomen kendt som social freezing, hvor nedfrysningen af æg skyldes sociale årsager. Det skyldes altså ikke længere kun medicinsk årsager, men er en stigende tendens blandt raske kvinder – og måske et fremtidigt personalegode på linje med pensionsordning og sundhedsforsikring.

Sådan lyder det fra en række fertilitetsklinikker, som femina har været i kontakt med.

På Trianglen Fertilitetsklinik i København blev der i 2023 og 2024 lavet 35 behandlinger om året med henblik på nedfrysning af ubefrugtede æg. Alene i første halvdel af 2025 er der lavet 40 behandlinger. Fortsætter tendensen, fordobles antallet af ægnedfrysninger i år sammenlignet med sidste år.

Det fortæller Christina Norrbom, der er speciallæge og klinikchef på Trianglen Fertilitetsklinik. Og der er flere årsager til, at social freezing vinder frem, mener hun.

- Vi har de sidste 20 år diskuteret, at alderen på førstegangsfødende er stigende, og så er det simpelthen ikke kommet videre end det. Men nu har vi tv-udsendelser, serier, film og artikler om emnet, som får kvinders øjne op for, at faldende fertilitet med stigende alder faktisk også betyder noget for dem personligt.

Jo mere emnet behandles i det offentlige rum, jo mere resulterer det i, at kvinderne handler ud fra deres egen situation, siger Christina Norrbom, der også peger på en ændret lovgivning på området, som en af de store årsager til den stigende interesse.

Imens mænd altid har kunnet fryse deres sæd ned uden tidsbegrænsning, så er reglerne for kvinders nedfrysning af æg først for nyligt blevet lempet. Frem til 1. januar 2024 har der været en tidsbegrænsning på nedfrysning af kvinders æg på fem år.

Med den nye lovændring er tidsbegrænsningen ophævet, så æggene nu kan opbevares, indtil kvinden er fyldt 46 år, der er aldersgrænsen for, hvornår man som kvinde kan få fertilitetsbehandling i Danmark.

- Kvinderne ønsker alle sammen af den ene eller den anden årsag at øge deres chance for at få et barn senere i livet. De er blevet mere bevidste om deres biologiske ur, og de ved, at chancen for graviditet falder, jo ældre de bliver, fortæller Christina Norrbom.

Med åbne øjne

På Aleris Fertility i Søborg tegner det samme billede sig. Her er der ifølge klinikchef Negjyp Sopa også tale om en fordobling i antallet af behandlinger, hvis man sammenligner den nuværende periode med samme periode i 2024.

Også på Maigaard Fertilitetsklinik i Aarhus genkender de den stigende interesse for behandlingen. Det fortæller klinikchef og speciallæge, Bjørn Bay.

- Vi er ikke blevet væltet, men lovændringen har øget interessen, det er helt sikkert, siger han og uddyber:

- Det er ikke hver uge, vi laver behandlingen, men der er tale om tre til fire gange så mange nedfrysninger end for to år siden.

På fertilitetsklinikken i Aarhus går de først og fremmest op i at rådgive og informere kvinderne om behandlingen og de medfølgende risici og omkostninger. Behandlingen egner sig til nogen - men ikke for alle, og det vigtigste er, at man går ind i det med åbne øjne, siger Bjørn Bay.

Han tilføjer, at det samtidig er vigtigt for dem på klinikken at give kvinderne et klap på skulderen for at tage deres fertilitet seriøst.

- De fleste bevægelser starter i de større byer, og derfor tror jeg stadig, at behandlingen er mere udbredt i København end i Aarhus. Udenfor landets grænser er det heller ikke lang tid siden, det eksploderede i London - og før det i USA - så jeg tror, vi kommer til at se interessen stige endnu mere.

Også hos Copenhagen Fertility Center har de mærket en stigende interesse. Sammenlignet med sidste år er der tale om en stigning på 40-50 procent. Det siger Svend Lindenberg, der ligesom Bjørn Bay fortæller, at deres vigtigste opgave er at informere kvinderne, så de træffer beslutningen på et oplyst grundlag.

- Med de teknologiske fremskridt har kvinder nu fået mulighed for at holde fertiliteten hen og ikke lade sig presse af biologien. Men statistisk set er det meget få, der kommer tilbage efter æggene, og hvert ubefrugtet æg, du lægger i fryseren, har kun otte til ti procent chance for at blive til et barn, forklarer han.

Som sarte blomster

Langt de fleste kvinder, der har frosset deres befrugtede æg ned, er i midten af 30'erne. Ofte har de endnu ikke fundet den partner, de skal have børn med - eller også er de i et parforhold med en mand, som ikke ønsker børn lige nu, hvorfor det kan give mening at fryse sine æg, fortæller Christina Norrbom fra Trianglen Fertilitetsklinik.

Typisk skal kvinden igennem to til tre behandlinger, hvor de i alt cirka 20 modne æg bliver udtaget. Jo flere behandlinger - jo flere æg, og desto større er chancen for, at ét af de æg kan blive til et barn. For at få æg af bedste kvalitet, anbefales det at kvinden er maks 36 år.

- Selvom æggene har ligget i dvale, så er de ligesom alle andre celler i vores krop udsat for det miljø, der er omkring os, og det vi udsætter kroppen for. Det betyder, at DNA'et inde i ægget bliver mere og mere sårbart, jo ældre vi bliver, forklarer Christina Norrbom og uddyber:

- Sårbart DNA i et æg betyder, at ægget mister sin evne til at gå hele vejen til fødsel af barn. Og det er derfor, succesraten ved fertilitetsbehandling falder med alderen, ligesom abortraten stiger, forklarer Christina Norrbom. Hun tilføjer:

- Ubefrugtede æg er som sarte blomster. De kan godt få nogle skader af at blive frosset ned og tøet op. Et ubefrugtet æg bedst kan lide at blive befrugtet friskt. Derfor skal vi bruge flere æg, hvis vi skal fryse dem ubefrugtede for at øge sandsynligheden for, at ét af dem går hele vejen til fødsel af barn, når vi senere tør dem op og befrugter dem.

Det handler med andre ord om æggenes kvalitet - men den kender man først, når ægget befrugtes af en sædcelle. Derfor er der heller ikke nogen garanti for, at de nedfrosne ubefrugtede æg faktisk er gode, forklarer hun.

Derimod kender man chancen for graviditet for et befrugtet æg, der har udviklet sig fem dage - en såkaldt blastocyst, og den er meget mere robust. En blastocyst har 99 procent chance for at overleve turen ned i fryseren og op igen. Den er med andre ord lige så god til at gøre gravid efter fryser, som den var før fryser, siger Christina Norrbom.

På Trianglen Fertilitetsklinik har de måttet udvikle såkaldte “frysepakker” til kvinder, fordi efterspørgslen på kombi-løsninger er steget.

- Kvinderne efterspørger nogle ting, vi ikke har set før, fordi lovændringen er kommet. De ønsker både at præservere deres æg i tilfælde af, at de møder en partner senere, og samtidig befrugte nogle af æggene med en donor, i tilfælde af at de ikke møder en partner. Det kan også give dem lidt ro i maven, fordi de kan se, at æggene er gode, forklarer Christina Norrbom.

Fremtidens frynsegode

Det er endnu for tidligt at sige, hvor mange af kvinderne i Danmark der kommer tilbage for at gøre brug af deres æg. Men hvis man kigger mod lande, hvor social freezing har været i vækst over en længere periode - som eksempelvis i England, hvor antallet af behandlinger er steget fra 373 i 2011 til 4.215 i 2021 - så er det meget få, der vender retur for at få befrugtet æggene.

En belgisk undersøgelse viser, at mindre end en tredjedel af de kvinder, der har fået frosset deres æg ned, vender tilbage for at bruge dem. Det vil de typisk gøre indenfor en tidsramme på tre til otte år, efter de har frosset dem ned. Og dem, der gør, bruger kun halvdelen af de nedfrosne æg i en behandling.

Ønsker man som kvinde at sætte fertiliteten på pause og købe sig selv mere tid, før man starter familie, så kræver det i langt de fleste tilfælde, at man har sparet mindst 50.000 kroner op til formålet. Hver behandling koster nemlig i gennemsnit knap 25.000 kroner. Dertil kommer udgifter til medicin og det årlige opbevaringsgebyr på mellem 2.000 og 7.000 kroner afhængig af den valgte klinik.

Spørgsmålet er, hvor længe muligheden for social freezing er forbeholdt dem med velbetalte jobs og gode opsparingsevner. Med de amerikanske techgiganter i front tilbyder flere virksomheder - også i Danmark - at nedfryse kvinders æg som et personalegode. Målet for virksomhederne er tilsyneladende at tiltrække og fastholde talenterne.

Tilbuddet om nedfrysning af æg betalt af arbejdet er et tiltag, der deler vandene. Forfatter og kønsekspert Birgitte Baadegaard har tidligere udtalt til fagforeningen for akademikere, Dansk Magisterforening, at hun frygter, det vil “gøre kvindekroppen og dét at skabe børn til en handelsvare. På lige fod med at vælge kaffekanden i firmajulegave, kan vi vælge at skabe liv”.

Christina Norrbom kender også til frynsegode-fænomenet, og selvom det også er en mulighed i Danmark - blandt andet for de ansatte i den globale virksomhed Snap - så har det endnu ikke bredt sig. Men hun har let ved at forestille sig, at det er noget, vi vil komme til at se mere af - ligesom hun tror på, at en ny spiller melder sig på banen.

- Jeg kunne godt forestille mig, at man i fremtiden vil få mulighed for at tegne sundhedsforsikringer, som også inkluderer fertilitetsbehandlinger eller fertilitetspræservering. Om man selv har tegnet den, eller om det er en sundhedsforsikring, man får gennem sit arbejde, må vi jo vente og se. Men det er nogle af de tendenser, vi ser i udlandet.

Christina Norrbom peger ligesom Birgitte Baadegaard også på den etiske og moralske gråzone, der forbinder sig til virksomheders involvering i medarbejdernes reproduktive planer, og hun mener, det er altafgørende, at der er styr på den del.

Hvis der til gengæld er det, og det virkelig handler om at støtte kvinder og par i deres valg om at få de børn, de ønsker sig, så tror Christina Norrbom, at tilbuddet kan gå hen og blive værdifuldt for medarbejderne.

Set fra hendes synspunkt er det underordnet, om betalingen af kvindens nedfrysning af æg kommer fra kvindens egen pung, fra hendes forældres i form af en gave, eller fra en sundhedsforsikring som et personalegode.

- Det vigtigste for mig er, at valget altid skal være kvindens eget og kvindens alene. Det er hende, der kan mærke, hvad der er det rigtige at gøre for hendes fertilitet nu og i fremtiden.

Har du frosset ubefrugtede æg ned – eller overvejer du det? femina søger kvinder, der vil dele deres tanker eller erfaringer. Send en uforpligtende mail til julie.bruun@aller.com, hvis du er interesseret i at medvirke.