
Ser helt anderledes ud: Pamela Anderson har fået ny frisure og hårfarve

Pamela Anderson har droppet de lange lyse lokker.
Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
Den 58-årige Pamela Anderson har taget afsked med sit lyse hår og fået et komplet nyt look.
Hun har således farvet sit hår i en rødlig brun farve, ligesom hun har fået klippet det helt kort og fået pandehår.
Pamela Anderson ser dermed helt anderledes ud, end hun plejer.
Det skriver Vogue, ligesom der florerer billeder af Pamela Andersons nye udseende på sociale medier.
Ifølge mediet er Pamela Anderson i øjeblikket i Paris, hvor der i denne uge er modeuge.
Skuespillerinden blev allerede for få dage siden spottet i den franske hovedstad.
Her var hun dog iført en hat, som hun kæmpede for at holde helt nede over hovedet, hvilket tydeligvis var for at skjule sin nye frisure.

Pamela Anderson forsøgte at gemme sin nye frisure, da hun for et par dage siden blev spottet på gaden i Paris.
Foto: Ritzau Scanpix/Yams/Backgrid
Pamela Anderson er i øjeblikket i gang med optagelserne til en ny film ved navn "Love Is Not The Answer", så det kan meget vel være derfor, hun har skiftet look.
Komediefilmen har også "50 Shades of Grey"-skuespilleren Jamie Dornan på rollelisten, og den bliver instrueret af "Super Bad"-stjernen Michael Cera.
Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Udvalgt indhold

Der er én ting, der kan forebygge, at et forhold går i stykker. Men de fleste af os prioriterer det ikke

Natasha Brock voksede op som mormon: “Selvom jeg var en del af et kæmpe fællesskab, følte jeg mig enormt alene”
