Ny erotisk genre afløser 'Fifty Shades of Grey': Efterspørglen er tårnhøj - særligt hos kvinder

Klokken er lige akkurat slået midnat, vi befinder os i en skarpt belyst boghandler Florida. En mand er i gang med at løfte et grønt tæppe væk fra en bogreol. Bag tæppet er der en stak hvide bøger, og synet af dem får en flok unge kvinder til bryde ud i høje skrig.

Det, der gemmer sig bag det grønne tæppe, er den helt nye efterfølger i Rebecca Yarros’ bogserie, ’Onyx Storm’.

Scenen udspillede sig i vinters i en Barnes & Nobles butik i Palm Beach Gardens. Butikken havde inviteret til midnatsfest i anledning af udgivelsen, og gæster strømmede til fra nær og fjern for at være nogle af de allerførste i verden, der kunne få fingrene i den nye efterfølger.

Samme aften holdt over tusind andre boghandlere på tværs af store dele af USA og Canada også midnatsåbent i forbindelse med den eftertragtede udgivelse.

Arrangementerne tiltrak et kæmpestort publikum og viste sig at være en stor succes. Og det vidner om noget, vi ikke har set siden 00’ernes Harry Potter-mani: At bøger igen er begyndt skabe hype på niveau med nogle af de allerstørste blockbuster-film.

Forskellen er nu bare, at det primært er unge kvinder, der driver hypen. Det vender vi tilbage til.

Men hvad er det først og fremmest, der får så mange til at troppe op i deres lokale boghandler og købe en bog en sen tirsdag aften? Og hvorfor sker det lige nu?

Det skyldes alt sammen romantasy. En genre, som de seneste år er blevet helt absurd populær.

Efterspørgslen er ’tårnhøj’

Romantasy er en af de hurtigst voksende genrer på bogmarkedet.

I USA voksede romantasysalget fra 454 millioner dollars i 2023 til 610 millioner dollars 2024, mens salget af science fiction- og fantasybøger i Storbritannien steg med over 40 procent – primært drevet af den stigende efterspørgsel på romantasy.

Da ’Onyx Storm’ – bogen, som var årsag til de fornævnte midnatsfester – udkom, var det den hurtigst sælgende roman til voksne i 20 år.

Herhjemme er salget også eksploderet og ifølge Saxo er det steget med 72 procent det seneste år, og i 2024 alene steg det med knap 120 procent.

Det er altså ret vildt. Og hvad der gør det endnu vildere er, at hypen ikke ser ud til at stoppe lige foreløbigt.

– Det er en genre, der har taget fart hen over de seneste år, og det er ikke vores oplevelse, at genren har toppet endnu, siger Emilie Harild Gaardboe, som er redaktør på Gyldendals romance-imprint, Flamingo.

Hun oplever, at deres læsere tager virkelig godt imod deres romantasy-titler, og at efterspørgslen er ’tårnhøj’.

Kærlighed er omdrejningspunktet

Romantasy er, som navnet antyder, en blanding af romance og fantasy. Det betyder, at genren indeholder alle de romantiske elementer, man kender fra den udskældte modergenre ‘romance’, og de eventyrlige og overnaturlige elementer, man finder hos fantasy. Tænk ‘Beach Read’ møder ‘Ringenes Herre’.

Og så er der et tredje særligt kendetegn ved romantasy, og det er, at genren ofte også trækker på erotisk litteratur.

– Det er Katniss Targaryen på Hogwarts, spice edition, skriver en bruger eksempelvis på TikTok, hvor genren går under navnet ‘smut’.

Her er man ligefrem begyndt at anmelde bøgerne med chili-emojier for at indikere niveauet af spicyness. Og så var det faktisk også på TikTok, at genren for alvor tog fart, for populariteten blev godt hjulpet på vej af BookTok, hvor der i dag er over 800 millioner videoer med hashtagget #Romantasy.

– Fællesskaber som BookTok skabte en perfekt grobund for at dele den begejstring, der kendetegner romantasy-læseoplevelsen, og det har været med til at få genren til at eksplodere, siger Emilie Harild Gaardboe.

En anden ting, der gør romantasy særlig – og måske forklarer, hvorfor genren især er populær blandt unge – er, at bøgerne ofte er mere inkluderende overfor minoriteter end traditionel fantasy. Det ses eksempelvis i ‘Empyrian’-serien, hvor flere karakterer er homoseksuelle eller nonbinære, og hvor hovedpersonen også lever med et fysisk handicap.

Twilight-generationen vil have spice

Udover at TikTok har givet genren et praktisk rygstød, hvad er det så i tiden, der gør, at romantasy og dens succes opstår netop nu?

Sofie Rechendorff Andersen er cand. mag i litteraturvidenskab, arbejder som redaktør og kulturjournalist og har skrevet speciale om Twilight-serien. Hun tror, at grunden til romantasy er blevet så populært også skyldes, at de mennesker, som voksede op med Harry Potter og Twilight, nu er blevet voksne.

– Det er en genre, som virkelig har præget os. Vi er nærmest blevet primet af fantasygenren, og derfor er vi nok stadig optagede af den. Twilight walked, so romantasy could run, kan man sige, siger Sofie Rechendorff Andersen.

Nu skal der bare endnu mere spice og erotik til, forklarer hun.

Sofie Rechendorff Andersen peger derudover på en helt anden årsag til romantasy-genrens stigende popularitet. Og det handler om en ændring, som er sket i vores samfund. For det har som bekendt ikke altid være socialt acceptabelt at læse kåd litteratur.

– Da ’Fifty Shades of Grey’ kom frem, skete der nærmest en lille revolution – tidligere var det noget, man gemte væk og købte på tankstationer med en vis skam. Men bøgernes popularitet gjorde det legitimt at synes, den slags var fedt, og det har banet vejen for, at genrer som romantasy kan blive så populære i dag.

Men i takt med at genren bliver stadig mere populær, rejser kritikere blandt andet spørgsmål om, hvorvidt bøgerne kan betegnes som ’rigtig litteratur’. Flere påpeger, at mange værker følger tydelige mønstre og troper, og spørgsmålet, mange stiller, er derfor, om genren har kunstnerisk værdi, eller om dens popularitet alene skyldes underholdning.

I The New Yorkers kulturpodcast ’Critics At Large’ hævdes det eksempelvis, at romantasy – i modsætning til mange andre former for litteratur – kunne skrives af en AI-chatbot på grund af genrens gennemgående troper.

Det handler om eksapisme

Udover at udfylde Harry Potter-generationens behov for forførende fantasy, så tilbyder genren noget, som mange formentlig søger ekstra meget i disse år. En flugt fra virkeligheden.

– Man kan lade sig transportere til et andet univers fyldt med magi, drager, lækre mænd i læderharnisk og bevidsthedsudvidende orgasmer og tage det for, hvad det er, siger Emilie Harild Gaardboe.

Sofie Rechendorff Andersen tror også på, at genrens popularitet kan have noget at gøre med, at vi lever i en tid hvor nyhedsbilledet i ekstra høj grad er fyldt med dystre fremtidsudsigter.

– Når virkeligheden føles tung, kan trangen til at drømme sig helt væk til en radikalt anderledes verden blive stærkere end tidligere. Vi har set, at dystopier ofte blomstrer i perioder med uro, fordi de spejler frygten for, hvor galt det kan gå. Men når det går rigtig dårligt, kan behovet for det modsatte opstå – nemlig at flygte fra det realistiske og ind i noget helt uvirkeligt. I den forstand giver det mening, at ikke-realistisk romance netop nu har fået så stor popularitet.

Er romantasy feministisk?

Romantasy-genren har især vundet indpas hos unge kvinder, men faktisk er der også mange kvinder i 30’erne og 40’erne, som dyrker genren. Uanset aldersspredning er en ting dog helt sikker, og det er, at genren læses mest af kvinder.

Det kunne også ses tydeligt til de mange midnatfester rundt omkring i Nordamerika, hvor kvinder i alle aldre – mange af dem klædt i læder og sort tøj som en hyldest til dragejægerne i ‘Empyrian’-serien – var markant i overtal sammenlignet med antallet af mænd.

Og det er nok ikke helt tilfældigt. Romantasy er nemlig skrevet af og til kvinder. Ifølge Emilie Harild Gaardboe er der også ligefrem feministiske elementer i romantasy.

– I romantasy får den ofte kvindelige hovedperson lov til både at være badass og sårbar, og så er der plads til at udforske kvindelig seksualitet uden at lade sig begrænse af hverdagsvirkelighedens normer. Uden at generalisere for meget kan jeg vist godt sige, at genren ofte er skrevet af kvinder til kvinder, så der er fokus på kvindens nydelse i højere grad end i megen anden populærkultur, siger hun.

Sofie Rechendorff Andersen mener også godt, at man kan tale om, at romantasy rummer nogle feministiske træk:

– Kvinder i romantasy-bøger får lov at være seksuelle subjekter og rette blikket mod mændene. Hvor kvinden traditionelt er blevet gjort til objekt og set udefra gennem det mandlige blik eller the male gaze, tilbyder romantasy i stedet et female gaze, hvor kvinden mærker sit eget begær og gør manden til objekt for det. Det kan opleves som en frigørende magtovertagelse, siger hun og påpeger, at det dog ikke betyder, at et hvert værk i genren er feministisk.

Sofie Rechendorff Andersen mener, at det faktum, at der overhovedet er blevet lavet en så skarp defineret genrebetegnelse, er et billede på, at bøger skrevet af kvinder versus bøger skrevet af mænd bliver behandlet forskelligt.

– Romantasy er et nyere begreb for bøger, ofte skrevet af kvinder til kvinder, hvor fantasy blandes med erotik. Men lignende elementer fandtes længe før genren blev navngivet – for eksempel hos forfattere som Haruki Murakami eller John Irving, hvor fantastiske elementer og eksplicit sex optræder. Forskellen er, at når mænd skrev det til mænd, blev det bare kaldt ‘litteratur’, mens litteratur målrettet mod kvinder ofte kategoriseres som genrelitteratur – og deri ligger der altså også et element af misogyni.

“En solstrålehistorie”

Ifølge Emilie Harild Gaardboe er det en generel tendens at vurdere kulturprodukter målrettet kvinder som værende af lavere kvalitet end kulturprodukter målrettet mænd. Det synes hun er ærgerligt.

– I en tid, hvor man taler om den døende læselyst, er romantasy-fænomenet en solstrålehistorie, og måske burde man kigge mere på, hvad det er, genren har formået at gøre rigtigt, nemlig fuld knald på pageturner-effekten, på plot og spænding og interessante kærlighedsrelationer – og lade sig inspirere.

Sofie Rechendorff Andersen mener desuden, at det er reducerende kun at tale om god eller dårlig litteratur. Selv bøger med svagheder kan have en stærk appel, fordi de tilbyder noget, som længe manglede i litteraturen. I dette tilfælde historier skrevet af kvinder til kvinder, med lysten i centrum.

– Og så er målet for mange læsere slet ikke, at det skal være ’god litteratur’ i klassisk forstand. Pointen er snarere eskapisme og muligheden for at træde ind i et univers, hvor kvinder får lov at være den, der begærer, siger hun.