Forleden fandt jeg en seddel fra min overbo i min postkasse. Jeg blev ærlig talt fuldstændig paf

Kære Anna

Jeg har fået lidt af en udfordring med min overbo i det lejlighedskompleks, jeg bor i. Vi har alle sammen små altaner, der lige akkurat kan rumme et par havemøbler, lidt planter – og så et tørrestativ, så man ikke altid er henvist til tørretumbleren i vaskekælderen. Jeg tørrer selv stort set alt mit vasketøj ude på min altan, og det gør mange andre også.

Men så forleden fandt jeg en seddel fra min overbo i min postkasse i opgangen. Hun skrev, om jeg godt ville gøre mine medmennesker den tjeneste at finde et andet sted at tørre mit ”pornografiske undertøj.”(!!) Jeg blev ærlig talt fuldstændig paf over hendes brev. Derfor gik jeg op til hende og bankede på, men hun åbnede ikke. Det gjorde hun heller ikke dagen efter, selv om jeg kunne se fra min altan, at hun var hjemme.

Jeg har boet i ejendommen et halvt års tid, og lige da jeg flyttede ind, inviterede min overbo mig op på kaffe, hvilket jeg sagde nej tak til, fordi jeg havde så travlt med at komme på plads. Hun har ikke spurgt mig siden. Men kan det være grunden til, at hun opfører sig sådan nu? Eller findes der simpelthen en eller anden regel om, hvad man må hænge på sit tørrestativ udendørs, som jeg ikke kender?

Kærlig hilsen underboen

Kære underbo

Mig bekendt må man tørre alle de trusser og BH’er, man har lyst til på sit tørrestativ. Også udendørs. Jeg tror, vi skal helt andre steder hen i verden for at støde på regler om, hvad man må lufte på tørresnoren, og hvad man ikke må.

Jeg hælder derfor til samme tanke, som den, du allerede har gjort dig: At det her handler om noget andet. Nogle mennesker reagerer meget voldsomt på at føle sig afvist. Uanset årsagen til ens høflige afslag. Du har dog ikke gjort noget som helst forkert ved at takke nej til kaffe, dengang du flyttede ind.

Selv om der nogle gange ikke skal mere end en god kop kaffe til for at løsne op for misforståelser og spændinger naboer imellem, tror jeg ikke rigtig, det hjælper her. Jeg er ikke engang sikker på, om du overhovedet kan trænge igennem til din overbo med en sådan invitation. Det kræver alligevel en vis form for fastlåst bitterhed at formulere den slags brev, som hun lige har smidt i din postkasse.

Medmindre din overbo bliver ved med at smide mærkelige beskeder efter dig, så kvæl dette brev i tavshed. Men gem det endelig. Om ikke andet, så for at kunne le lidt ad det en dag. For det er da ret bizart, at nogen derude i virkeligheden finder det belejligt at lufte sin forargelse over andre menneskers tørrestativ. Lige gyldigt hvor mange gange vi så har sagt nej tak til kaffe.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.