Annonce
Brevkasse
26. august 2025

Jeg er lige blevet mormor til en pige. Men da forældrene afslørede navnet, røg det ud af mig: Er det en joke?

"Altså undskyld mig, men hvordan kan nogen anno 2025 vælge et navn, der på forhånd stempler deres barn som lidt af en særling?" Læs brevet til Anna Mejlhede.
Af: Anna Mejlhede
anna mejlhede

Anna Mejlhede svarer på dagens brev til brevkassen.

Foto: Betina Fleron

Kære Anna

Jeg er netop blevet mormor til den fineste, lille pige. Det er alt sammen meget overvældende, smukt og rørende. Alligevel dryppede der malurt i bægeret, da jeg i går hørte, hvad forældrene har tænkt sig at kalde deres nyfødte.

Jeg vil undlade at skrive det rigtige navn her, i fald min datter læser bladet, men blot sige, at det om muligt er mere gammeldags end et navn som ”Vilhelmine” ... De har valgt navnet efter en kvinde, der levede i min svigersøns slægt – meget langt tilbage.

Altså undskyld mig, men hvordan kan nogen anno 2025 vælge et navn, der på forhånd stempler deres barn som lidt af en særling? Jeg må indrømme, at jeg blev så forbløffet, at det busede ud af mig, at jeg håbede, det var en joke. Det kom der ikke ret meget godt ud af …

Jeg kunne selvfølgelig hive i land, men jeg mente jo, hvad jeg sagde. Desuden må det vel være muligt at kunne diskutere den slags?

De venligste hilsner den nybagte mormor

Kære nybagte mormor

Det her med navne er noget, vi skal være yderst forsigtige med at kommentere på. Forældrene bestemmer selv, hvilket navn deres barn skal have. Og som i så mange andre sammenhænge her i livet, behøver vi hverken at svare eller kommentere på noget, vi egentlig aldrig blev spurgt til råds om.

Annonce

Når det er sagt, så kan jeg sagtens høre på dig, at du jo udelukkende vil dit barnebarns bedste. Jeg tror bare ikke, at dit barnebarn vil komme til at føle sig sær ved at hedde noget gammeldags. For det kommer de fleste af hendes kammerater også til. Rigtig mange smukke, gamle navne helt tilbage fra 1800-tallet, er nemlig kommet på mode igen.

I min tid som præst, både på landet og i byen, har jeg jævnligt døbt børn, der blev opkaldt efter deres tiptipoldeforældre. Mange finder det meningsfuldt at knytte slægtens historie til sig på denne måde. I øvrigt tror jeg ikke, at fænomenet, med at dykke ned i historien efter et godt navn til sit barn, er særlig nyt.

Annonce

Kært barn har mange navne, siger man. Også af og til nogle, den øvrige familie lige skal vænne sig til. Men mon dog ikke, at kærligheden til dit barnebarn og hendes forældre kommer til at overskygge din nuværende holdning til hendes navn? Jeg tror det.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.