Liv tabte sig 50 kilo og nåede sin idealvægt på 60 kilo: "Jeg var gladere som tyk"

”Jeg kommer ikke i dag. Jeg har ikke tid”, skrev Liv i sms’en til sin familie.

Tiden havde hun, men hun ville ikke med dem hjem til mormoren den søndag, som hun plejede.

Hun orkede ikke at se på alle ­kagerne på bordet og høre kommentarerne om, hvorfor hun ikke tog et stykke.

Hun begyndte også at sige nej til fødselsdage, middage, alt. Det var mere trygt at være hjemme i sin egen boble, spise sin egen mad og træne.

For endelig havde hun nået målet. Efter flere år med utallige slankekure stod der langt om længe 60 kilo på vægten.

Hun var altså 50 kilo lettere, end da hun vejede mest – og endelig dér, hvor hun havde drømt om at være siden teenageårene.

Liv troede, at det ville gøre hende lykkelig. Men alt, hun følte nu, var stress. Hun frygtede konstant, at hun ville tage på igen, ligesom det var sket de andre gange.

– Jeg var mere nedtrykt end nogensinde. Faktisk var jeg gladere, da var jeg tyk, siger 29-årige Liv Salomonsen fra Lofoten i det nordlige Norge.

Hendes liv er ganske anderledes i dag. Nu arbejder hun som coach og er ikke længere på evig jagt efter idealvægten. Hun har fundet en ro. I påsken lå hun endda på sofaen og spiste marcipan.

– Før havde jeg tænkt: ”Nu bliver jeg fed" og ville have vejet mig dagen efter og troet, at alt var ødelagt.

Kunne ikke rejse sig

I 2017 vejede Liv omkring 110 kilo. Hun mærkede det i hele kroppen, havde ondt i ryggen, og alt var anstrengende.

Ti minutter brugte hun på at rejse sig fra gulvet, hvor hun havde leget med datteren, og efterfølgende var hun så træt, at hun måtte sætte sig ned og hvile.

Men hvordan kunne det være rigtigt? For hun ­spiste jo helt normalt?

Ok, hun hyggede sig med en bøtte Ben & Jerry’s om aftenen, sluttede af med en plade chokolade, og mayonnaise var hun også meget glad for. Men alligevel…

Liv ler lidt af sig selv i dag.

– Jeg tænkte ikke over, at det var meget, og anede ikke, hvor mange kalorier maden indeholdt, eller hvor stort et kalorieindtag jeg burde ligge på om dagen.

Så gik det op for hende, at hun spiste langt større mængder end nødvendigt, og at hun var yderst gavmild med smørret på stegepanden, småspiste under madlavningen og slikkede kniven ren for Nutella ­efter brug.

– Bare at skære disse småting fra har haft meget at sige.

Nøglen var altså ikke en ny kur, men at spise normal mad, bare i mindre mængder. Brød, pasta, kartofler, tacos og gratin – ingen mad er ulovlig.

Men hun vælger lightprodukter i højere grad nu, køber mindre takeaway og drikker kun sukkerfrit, hvilket vil sige næsten ingen sodavand, saft og energidrikke.

– For man kan ikke ekskludere mad for altid. I hvert fald ikke, hvis det er mad, du virkelig godt kan lide. Man må vælge en kost, som holder i længden. Jeg troede det samme som mange af mine kunder – at hvis du bare fuldfører en kur, så er du slank for evigt. Det er dér, tingene skrider for mange, mener Liv.

Føler ingen sult

Sultfølelse kæmper hun ikke med, hvilket skyldes, at hun spiser mad med ”volumen”. Altså mad, der optager megen plads i mavesækken – som grøntsager, kartofler og grove kornprodukter.

– Det overraskede mig, for jeg troede, at jeg ville være mere sulten, men jeg bliver stopmæt af den mad.

Livs metode anbefales også af ernæringsfysiologen Tine Sundfør.

– Der er mange metoder til at tabe sig, men det eneste, som virker over tid, er en kost, du selv kan leve med, siger hun og forklarer, at man ellers risikerer at havne i gamle mønstre igen.

– Ønsker man varig ændring, handler det om livsstilsændring. Det letteste, man kan gøre, er at spise lidt flere grøntsager og lidt mindre af det andet på tallerkenen.

Derfor: Spis hellere lidt mere ­salat og én brødskive mindre til frokost. Lidt flere dampede grøntsager og mindre ris, kartofler og pasta til aftensmad.

– Grunden til, at dette fungerer, er, at grøntsager har cirka 30 kalorier per 100 gram, mens ris og pasta har mellem 250 og 350 kalorier per 100 gram. Alligevel vil det give samme mæthedsfølelse.

Da Liv langt om længe nåede sin idealvægt, opstod den største udfordring: Hvordan ­skulle hun holde den? For hendes motivation hidtil havde været tallet på vægten – hvad skulle den nu være?

Hun måtte derfor sætte sig et nyt mål og bestemte sig for at fokusere endnu mere på styrketræning. Nu skulle hun nå et nyt tal med vægtstangen.

Det lykkedes, men hun brød sig ikke om resultatet, for så steg kropsvægten på grund af den øgede muskelmasse.

– Jeg gik i panik over, at jeg skulle blive tyk igen. Jeg tænkte ikke over, at vægtøgningen skyldtes muskler og ikke fedt.

Sker for mange

Liv er ikke alene om at opleve en manglende lykkefølelse efter et ellers ønsket vægttab, fortæller overlæge Maria Arlén Larsen.

Hun forklarer, at mange først da indser, at de ikke længere kan spise den samme mad som før, og at de ikke har arbejdet med selvfølelsen undervejs.

For den bliver ikke automatisk bedre, selv om man når drømmevægten. Det negative selvbillede kan vare ved.

– Det er en del af ­årsagen til, at mange tager på igen. For det er svært at holde vægten, hvis man ikke er så glad, som man havde håbet at blive.

Derfor er det ofte bedre at have et mål, som ikke handler om vægt, forklarer hun.

Paradoksalt giver det ifølge overlægen bedre muligheder for varig vægtnedgang.

– Hvis du har et andet mål, for eksempel at stoppe med kolesterolmedicinen eller have mere energi til at lege med børnebørnene, øger det chancen for at lykkes.

Det er de første to år, hvor det er vigtigt at ”holde ud”, hvorefter det typisk vil blive nemmere at bevare idealvægten, fordi man har øvet sig på de nye rutiner, siger Maria Arlén Larsen.

Hun fortæller, at vægten kan gå lidt op igen i processen, hvilket man ikke bør se som verdens undergang.

– Du bør ikke fokusere på tallet på vægten, men hellere lægge mærke til alt andet, som er ændret hos dig, råder hun.

Derudover bør man arbejde med selvfølelsen. Tænk over, hvad der giver dig god livskvalitet og motivation.

– Ellers bliver det lidt som at bygge et hus uden arkitekt eller blikkenslager, hvor man bare begynder at bygge uden at tænke på, hvor stort huset skal være, eller hvor det skal stå. Man ønsker hurtige resultater, som ikke er bæredygtige, fordi de er så langt fra dit normale liv.

Positive ændringer

Det er let at miste motivationen, og den kan desuden ændre sig undervejs, fremhæver overlægen, som anbefaler, at du tænker igennem, hvorfor du vil ned i vægt, og hvad det egentlige mål er.

For Liv handlede det længe om at nå en bestemt vægt. Men undervejs mærkede hun også andre ændringer med kroppen.

Ryggen holdt op med at gøre ondt, hun sov bedre, og ikke mindst: Hun havde ikke længere svært ved at lege med datteren på gulvet.

– Nu kan jeg give mine børn en aktiv hverdag og et andet udgangspunkt, end jeg selv havde, så de forhåbentlig slipper for at føle, at de skal slanke sig hele livet.

Vægttabet har med andre ord givet Liv friheden til at gøre det, hun vil. Tage på vandreture, løbe, gå i tøjbutikker med følelsen af at kunne vælge hvad som helst.

– Det er skønt. Bare at jeg er nået dertil, giver mig en helt anden selvfølelse. Jeg kan stadig få nedture, men de er så meget lettere at komme ud af nu.

Det sidste år har Liv arbejdet på at finde ro og stole på, at hun ikke behøver at løfte 200 kilo eller løbe ultraløb for ikke at tage på igen.

Hun kan faktisk bare ”nøjes” med at have som målsætning at være sund.

– Man skal ikke være så perfektionistisk. Er du syg en uge, betyder det ikke, at du mister alle muskler. Så må man bare genoptage sin træning bagefter. Det er jo sådan, livet er. Man kan sagtens tage til fødselsdag og spise kage, uden at verden går under. Det dur ikke at tænke ”alt eller intet”.

I dag har Liv ikke andre mål end at leve det liv, hun har ventet på. Uden stress og jag.

Hun har indset, at tallet på vægten ikke er det vigtigste.

Denne artikel blev første gang bragt af kk.no, der også er ejet af Aller Media. Dette er en oversat og redigeret version.