Mange influencere er en bouillonterning af uetisk indholdsproduktion, falske idealer og overforbrug

Louise Elly Meyer er journalist på Heartbeats. Dette er en kommentar. Kommentaren er et udtryk for skribentens egen holdning.

Vi er afhængige af dem, influencerne. De er en del af vores algoritmer på Instagram, TikTok og hvad vi ellers forbruger af sociale medier, og vi er efterhånden godt klar over, at netop algoritmerne er skræddersyede til at gøre os afhængige.

Dermed er vi altså også afhængige af den linde strøm af indhold, som influencerne lægger ud hvert eneste minut. Vi slubrer deres outfits og deres livsstil i os. For det ser jo alt sammen så lækkert ud. Selv børnenes halvspiste havregrynsskåle på køkkenbordet er badet i et gyldent stilleben-lys.

Det er billeder, videoer og reels, der tilbyder os et kig ind i influencernes hverdagsliv, deres arbejde og deres sponsorater. Sågar deres følelser og tanker om dette og hint. De deler rundhåndet rabatkoder ud og taler varmt om diverse produkter, der med et enkelt klik kan blive vores. Ting, vi slet ikke vidste, vi havde brug for før nu.

Der er bare et kæmpe spørgsmål, der bliver ved med at runge: Kan vi egentlig stole på dem? Hvor oprigtigt er det, når de anbefaler et produkt, en restaurant, en ferie eller sågar et kosmetisk indgreb? Og hvor fair er de egentlig i deres udlægning af episoder fra det virkelige liv?

Den seneste tid har influencerne og deres virke været under lup. Og det var da virkelig også på tide. For influencer-markedsføring er en kæmpe økonomi (eksempelvis kunne det danske influencer-marketing-bureau Represented i år melde om historisk høj bruttofortjeneste og omsætning), der har som formål at forføre alle os, der kigger på.

Men omsider har Dansk Journalistforbund lavet 18 etiske retningslinjer for influencere og deres indholdsproduktion, Forbrugerombudsmanden har strammet skruen om influencernes markedsføring – flere er sågar blevet politianmeldt i den forbindelse -, og DR har lavet dokumentarserien ‘Løgnen i dit feed’, der netop nu ruller over sendefladen.

Her kommer det frem, at flere danske influencere har underskrevet kontrakter på, at de ikke vil give nogen former for negativ omtale af de skønhedsindgreb, som de får sponsoreret i gave af flere forskellige klinikker. Og den slags kontrakter viser sig at være ulovlige, når det netop kommer til sundhedsmæssige indgreb.

Alligevel får flere influencere i ‘Løgnen i dit feed’ udført en såkaldt ‘brazilian butt lift’, hvor fedtceller fra eksempelvis armene, maven eller lårene bliver suget ud og sprøjtet ind i balderne, i Tyrkiet. En omfattende operation i fuld narkose, der efterlader influencerne i et smertehelvede og med efterfølgende komplikationer.

Det forhindrer dem dog ikke i at gøre positiv reklame for operationen, som de har fået, eller i stolte og dansende at vise deres nye numser frem i stramt tøj for deres følgere. På den måde får de altså andre mennesker til at drømme om den krop, der for realitystjerne og influencer Regitze Bach eksempelvis har medført svære komplikationer.

Jeg tror, at vi alle sammen kan blive enige om, at det virker fuldstændig sindssygt.

Min overskrift sætter selvfølgelig også hele influencer-diskussionen på spidsen. For naturligvis er der undtagelser, der bekræfter reglen. Der findes influencere, som bruger deres platforme forbilledligt til at sætte fokus på en vigtig sag. På organdonation, sorg, infertilitet eller at være ung med kræft, og det kan man som udgangspunkt kun beundre.

Men… så er der jo alle de andre. Dem, der slynger om sig med rabatkoder og indblik i deres “helt almindelige liv”, og som gør personlige oplevelser til indhold, som de ikke bearbejder journalistisk.

Nogle af landets influencere er større målt på antal følgere end flere af landets etablerede medier. De har altså kæmpe platforme med trofaste følgere i hundredetusindvis, der ser deres opslag. Derfor burde det virke indlysende, at vi stiller krav til deres indholdsproduktion og markedsføring, så man som følger kan regne med, at den foregår på en måde, der som minimum er indenfor loven og en vis portion etik og moral.

Indtil videre har det dog mest af alt virket, som om influencere har kunnet operere i et landskab, hvor det har været muligt for dem både at blæse og have mel i munden. Det vakte eksempelvis furore i influencer-land, da reglerne om, hvornår noget var kommercielt indhold, blev strammet.

Nu blev det jo meget sværere for dem at gøre deres arbejde. De kunne pludselig ikke zigzagge ind og ud af deres brand og skelne imellem, om de postede noget som privatperson eller som influencer og virksomhed. De er deres brand. Ligesom den heller ikke helt gik, da Lars Løkke Rasmussen forsøgte at skelne mellem “Privat Lars” og “Statsminister Lars”.

Stramningen af reglerne virker fair. For man må gå ud fra, at influencerne øver påvirkning på deres følgere uanset, om de laver en “Privat Lars” eller “Statsminister Lars”. De er offentlige personer med store platforme, og de har selv valgt en levevej, hvor deres person er deres brand.

Derfor må det også være på sin plads med strammere krav.

Især er jeg bekymret over tendensen til influencere, der retter kritik mod virksomheder eller personer. For når en influencer deler sine kritiske oplevelser med deres følgere, som involverer andre mennesker, men ikke giver den anden part i sagen mulighed for at komme til orde, skaber det ærlig talt nogle uhyggelige ekkokamre. Nuancerne forsvinder.

Oplevelserne bliver kun anskuet fra én vinkel, og følgerne har i forvejen sympati med influenceren. De føler, at de kender vedkommende og bakker op med likes og kommentarer. Men hvad med dem, der står på den anden side af oplevelsen, og som får stækket både navn og rygte?

I en tid, hvor særligt de yngre målgrupper primært får deres nyheder fra sociale medier, burde vi være endnu mere oppe på de kildekritiske barrikader. Lige nu er Dansk Journalistforbunds etiske retningslinjer til influencere kun en frivillig ordning. Men hvorfor ikke gå skridtet længere og gøre dem til et egentligt krav?

Influencerne får os til at have lyst til at købe ting, vi ikke vidste, vi havde brug for. De får os til ukritisk at være på deres side, og de fodrer os med idealer, der lagrer sig i os, og som vi tror, vi skal leve op til. Det er svært at se det appetitlige i dén cocktail.

Selvom tilfældene i dokumentarserien ‘Løgnen i dit feed’ er ekstreme, så tjener de som et pragtfuldt – og dybt skræmmende – eksempel på, hvilken påvirkning influencere kan have på deres følgere. Hvordan de for eksempel indprenter drømme om “perfekte kroppe” i hjernerne på deres følgere og uddeler glansbilleder af skønhedsoperationer, som i virkeligheden har været et farligt og smertefuldt helvede for dem.

Tiden er moden til, at vi enten boykotter influencerne helt, eller til at vi kræver en rimelig regulering af deres gigantiske indholds- og markedsføringsmaskiner.