Mad
22. marts 2022

Hindbær-eclair

Det er næsten ikke nødvendigt at nævne, at de sprøde vandbakkelser med syrlig hindbærcreme skal nydes, umiddelbart efter at de er fyldt med creme. Hvem ville kunne vente? Her får du opskriften på hindbær-eclair
Af: Katri Schröder
eclair

Foto: Reetta Pasanen

Det er næsten ikke nødvendigt at nævne, at de sprøde vandbakkelser med syrlig hindbærcreme skal nydes, umiddelbart efter at de er fyldt med creme. Hvem ville kunne vente? Her får du opskriften på hindbær-eclair
25 stk
Tid i alt 50 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 2 dl vand
  • 100 g smør
  • 1½ dl hvedemel
  • 3 mellemstore æg
  • en sprøjtepose med stjernetylle

HINDBÆRCREME

  • 200 g hindbær
  • 250 g mascarpone
  • 2–3 spsk. lemoncurd (se evt. opskrift side 78)

PYNT

  • flormelis
Annonce

2. Varm vand og smør op til kogepunktet i en gryde. Tilsæt melet på én gang, og rør, til dejen slipper kanterne og har en fast konsistens. Lad dejen afkøle i 5 minutter. Tænd ovnen på 200°. Tilsæt 1 æg ad gangen, og pisk med en elpisker ved højeste hastighed. Fyld dejen i en sprøjtepose, og sprøjt aflange eclair (ca. 25 stk.) ud på en bageplade med bagepapir. Bag eclairene midt i ovnen i ca. 25 minutter. Åbn ikke ovndøren under bagningen. Træk forsigtigt bagepapiret med eclairene over på en rist, hvor de kan køle af.

2. HINDBÆRCREME: Mos hindbærrene let med en gaffel. Bland hindbær, mascarpone og lemoncurd i en skål. Flæk kagerne med en skarp kniv, og fordel cremen på bundene med en ske. Læg toppene ovenpå. Sigt flormelis hen over kagerne, og servér.

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Annonce

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.