
Makeupartisten: 4 makeuptricks, der gør små øjne større

Foto: Panthermedia og Panthermedia
1. Det rigtige farvevalg har betydning
Hvis du har små øjne, skal du ikke vælge en mørk øjenskygge. Reglen er, at mørke farver skjuler/gør mindre og lyse farver fremhæver/gør større. Derfor giver det helt sig selv, at du skal vælge en lys farve på øjenlåget, hvis dine øjne er små. Brug evt. en primer før din øjenskygge, så den har noget at binde sig til. Derudover gør primeren at farven får en længere holdbarhed og ikke sætter sig i linjerne op ad dagen.

Tromborg Baked Mineral Eye Shadow Light, 240 kr (link fjernet).
2. Få fat i en vippebukker
Et smalt øje kan komme til at syne mere åbent, hvis du får lavet et godt buk på dine vipper. Derfor skal du investere i en GOD vippebukker. Pas på, du ikke klemmer for hårdt om vipperne, så de får et knæk i stedet for et buk. Der er forskel! Er vipperne lidt genstridige, så prøv at give din vippebukker lidt varme med en føntørrer inden bukket. Men PAS PÅ: Huden ved øjnene er sart, og vippebukkeren bliver hurtigt for varm. Mærk efter på hagen, om temperaturen er god. Hold løbende øje med, om puden i vippebukkeren er intakt – der vil gå hul på den på et tidspunkt, og så skal den skiftes ud.

Øjenvippebukker, Tweezerman, 159 kr.
LÆS OGSÅ: 5 ting, en professionel makeupartist ville ønske, du gjorde mere
3. Læg mascara på den rigtige måde
Når dine vipper er bukkede og kolde igen, så skal der mascara på. Når øjnene er små, så kan du med fordel nøjes med at lægge mascara på de øverste vipper, så looket ikke bliver for tungt. Brug mindre mascara inde i øjenkrogen og mere ude i kanten, så du laver en illusion om, at øjnene sidder lidt længere fra hinanden. Læg et ekstra lag ude i kanten og ikke mere inde ved øjenkrogen.

Clinique, High Impact Waterproof Mascara, 195 kr.
LÆS OGSÅ: Frisøren: Denne frisure bliver jeg altid spurgt, om jeg vil klippe
4. Brug concealer
Er du mørk om øjnene, så brug en lysreflekterende concealer til at dække det. Så får du lysere og friskere øjenomgivelser, som gør, at hele øjenområdet ser mere friskt ud.
