Opskrift - sådan laver du Snickers-nøddesnitter
Tid: 30 minutter Køletid: 30 minutter Bagetid: 20 minutter Antal stk.: 15 stk. 1. Bland hvedemel, mandelmel, sukker og vaniljekorn i en skål. Hak peanuts fint. Tilsæt peanuts, smør i små tern og æg, og ælt det sammen til en ensartet dej. Tryk dejen ud i bageformen, og stil formen på køl i 30 minutter. 2. TOPPING: Tænd ovnen på 200°. Kog smør, sukker, honning, peanutbutter og fløde sammen i en gryde, til blandingen bliver let gylden. Rør peanuts og mandelflager i karamellen. Fordel toppingen over den afkølede bund, og bag kagen i ovnen i 20 minutter, til toppen er flot gylden. 3. PYNT: Lad nøddesnitterne køle af, og skær dem i trekanter. Smelt chokoladen over vandbad, og dyp snitterne i chokoladen. Lad dem størkne på et ark bagepapir inden servering. PRØV OGSÅ:
Peanutkage med chokolade og kiks