Krop & velvære
28. november 2014

4 tips til at passe ekstra godt på dine øjne i vinterkulden

Den kolde tid forringer fugtbalancen i øjnene. Derfor bør du tage dine forholdsregler og passe ekstra godt på øjnene her om vinteren. Her får du 4 tips fra øjenlæge Jørn Jørgensen fra øjenklinikken EuroEyes
Af: Jørn Jørgensen, redigeret af Webredaktionen
https://imgix.femina.dk/media/article/oejen-artikel.jpg
Det er efterhånden småt med døgnets lyse timer og i takt med, at temperaturen falder, søger vi mere og mere indendøre. Både de adfærdsmæssige og klimatiske forandringer har en negativ indflydelse på vores øjnes sundhed, og mange oplever at have kløende og irriterede øjne.

Husk at blinke

– Når luftfugtigheden er lavere, bliver det ekstra vigtigt selv at fugte øjnene. Det gør man ved at blinke. Mange tilbringer i dag store dele af deres vågne tid foran en computerskærm, og det nedsætter blinkefrekvensen med op mod 60 procent. Derfor skal man huske at blinke, og jo hårdere og mere man blinker, jo bedre.

Massér dine øjenlåg

– Man kan stimulere strømmen af de fugtgivende olier fra øjenlågets talgkirtler ved at massere sine øjenlåg. Det gør man eksempelvis ved blidt at trykke hen langs øjenvippekanten og holde trykket i fem-otte sekunder. Man kan også massere øjenlåget med varmt vand, når man er i bad.

Brug kunstige tårer

– Hvis man allerede har tørre øjne, kan man dryppe kunstige tårer i sine øjne. Det kan man gøre flere gange i løbet af dagen, og det vil få generne til at forsvinde. Det løser imidlertid ikke den oprindelige ubalance i øjet.

Smid kontaktlinserne

– Kontaktlinser kan forværre situationen, da de forhindrer øjet i at blive fugtet. Derfor kan det være en god idé at skifte linserne ud med briller.

EuroEyes består af 24 klinikker i Danmark, Kina og Tyskland. Klinikkerne korrigerer synsfejl med linseudskiftning samt den nyeste laserteknologi og har behandlet mere end 300.000 patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og grå stær. Desuden opereres stadig flere for alderssyn for at undgå brug af læsebriller. www.euroeyes.dk

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.