Det var ét ord, hendes datter sagde, der endte med at gøre forskellen. Det kunne ikke fortsætte

Catrine ligger i sengen en formiddag i december 2020. Hun stirrer op i loftet med en varmedunk på maven og en bag ryggen. Det føles som om, en kniv konstant stikker hende i siden, samtidig med at en dump smerte spreder sig i lænden og stråler ned til fødderne.

I flere dage har hun været i smerte. Smerterne er værre, end de nogensinde har været før, og de kan vare ved tre uger i træk.

Men hun må holde ud. Bide tænderne sammen, for hun kan ikke give op på den drøm, hun har kæmpet for i så mange år.

Sådan har hun i hvert fald altid tænkt. Men nu mærker Catrine, hvordan tårerne presser på. Hun kan ikke klare det længere.

Tre år efter den decemberformiddag er den periode i livet stadig svær at tale om for hende.

- Jeg sidder her med tårer i øjnene, siger Catrine Bruaset og fortsætter.

- Jeg valgte noget fra, som jeg egentlig ønskede mig. Noget, som ikke kun påvirkede mig, men også dem omkring mig.

Men før vi går videre, spoler vi tilbage til begyndelsen. Det startede i en ung alder. Catrine gik i folkeskole, da menstruationssmerterne gik fra dump smerte til knivstik i siden. Smertestillende blev almindeligt at tage, og hun husker, at hun lå med varmedunke på maven eller på badeværelsesgulvet med computeren og lavede lektier.

Om natten kunne hun vågne og opdage, at bindet var helt gennemblødt af blod.