Pigen med instrumentet – og noget på hjerte!

Hun har sunget og spillet 'altid'. Spillet koncerter og skrevet sange. Og pakket det hele en lille smule ind, mens hun ledte efter balancen mellem drømmene og virkeligheden. Usikkerheden og tvivlen var nem at få øje på. Sammen med en 'piget' fornemmelse af at skulle være meget bedre end alle andre for at være god nok. At ville please alle og være elsket af lige så mange. Og en tilbageholdenhed og en mangel på tro, der vækker genklang hos mange kvinder - også i musikbranchen.
"Måske ligger det bare ikke lige så naturligt for kvinder at gå efter 'magten', at tage kampen. Eller vi har ikke lært det. Måske har vi en tendens til IKKE at tro fuldt og fast på, at vi fortjener det absolut bedste," siger sangerinden, der langt fra nøjes med at synge, men spiller og skriver sine sange på celloen i en sjælden smuk kombination … mens hun hentede kærlige spark og poser med inspiration og genkendelse fra - især tre- velkendte kvinder.

Hvor gik Nora egentlig hen?
Den ene snuppede statsministertaburetten. Den anden hedder Hanne Vibeke Holst, der i et interview luftede sine frustrationer, over at for mange kvinder fravælger at "tage kampen op. Den tredje er en ældre sag fra 1879 og hovedpersonen i Ibsens 'Et Dukkehjem', der satte ild i sindene - og i Nora selv, som rejste sig, blev stærkere, smækkede med døren … og gik sine egne veje. Som den nye Nora gør det nu. Ud over stepperne. Fremad. Med sange og udtryk, der ikke er pakket ind i noget som helst andet end autenticitet, skønhed, smukke billeder og Astrid Nora, som hun 'er'. Og med modet til at gå efter drømmene.
"Jeg er opkaldt efter Nora, og jeg genkender rigtig meget af mig selv i hendes historie, også selvom den er så gammel. Historien om hende er stadig aktuel og får ny næring i snakken om børn, barsel og karriere" siger sangerinden, der har kaldt sit album - og sig selv - for 'Where Did Nora Go'.

En moderne kvindes dilemmaer
For hvor går man hen, når musikdrømmene og familielivet skal gå op? Og hvornår falder brikkerne på plads, så alt kan smelte sammen. For Astrid Nora er det - måske - ved at være nu. Med lige så mange overvejelser og dilemmaer som tidligere - bare af en anden slags. For masser af de musikalske, kvindelige kolleger er forsvundet fra musikscenen med barselsorloven.
"Måske er det et valg, de har foretaget, men jeg er bange for at forsvinde, for musikken er en nødvendighed for mig, " siger Astrid Nora, der på en måde har sluttet fred - også med dén del af tvivlen.
"Jeg har ikke kæmpe trang til at få børn lige nu - måske fordi jeg er bange. Jeg ved det ikke … Det ser ikke ud til, at der er nogle nemme løsninger, og livet er fuld af dilemmaer. Alle mænd omkring mig siger sjovt nok, at jeg da bare skal få nogle børn, mens min mor og veninderne bestemt mener, jeg skal vente. Jeg selv er vildt bange for at få børn … for kan jeg tage et år ud af kalenderen? Kan jeg klare det samtidig med mit arbejde? Hvis min kæreste kunne føde og passe vores børn, så ville jeg virkelig være helt klar nu. Det har jeg tit joket med veninderne om".

Nora med nærvær …
Men brikkerne er så småt ved at falde på plads i Astrid Noras liv. Både på det faglige og på det personlige plan.
"Jeg har et virkelig dejligt forhold, som ikke koster energi eller drama, og mit album afspejler også, at tingene ligesom er faldet på plads for mig. Det er en kæmpe tilfredsstillelse for mig at ha' vendt bøtten, at ha' en fornemmelse af at bruge mit fulde potentiale og ikke give op."
Dét med at kaste håndklædet i ringen var nu aldrig en mulighed for sangerinden, musikeren, sangskriveren og cellisten, og på 'Where Did Nora Go' træder hun for alvor frem i lyset. Med stilsikkerhed, nærvær og en særlig lyd på sangene, der alle er improviseret frem på celloen og serveret i et album med sange om sorg, kampen for kærligheden … midt imellem mørke og lys.
"Nelson Mandela har sagt "Vores største angst er ikke at vi er utilstrækkelige. Vores dybeste angst er at vi er uendeligt kraftfule. Det er vores lys - ikke vores mørke, der skræmmer os." Det citat har altid betydet meget for mig. Vi er nødt til at have modet til at stille os i lyset, vi er nødt til at prøve at finde modet til at følge vores drømme". Astrid Nora fandt heldigvis sit.

Vind Astrid Noras (Where Did Nora Go's) album her!

"Ja, gu' er vi skidesure!" Læs Lonnie Kjers klumme her!

Nora gik … men hvad hvis manden får nok? Mød skuespiller Jon Lange her!

… du kan også bare smutte forbi Shoppen! (link fjernet)