modebrevkasse
Stil

Modebrevkasse: Hvad skal jeg have i garderoben, hvis jeg vil undgå tøjkriser om morgenen?

16. august 2018
af shoppingredaktør Line Sekula
Bunken af tøj hober sig op i en bunke på gulvet, når du morgen efter morgen kigger ind i et usamarbejdsvilligt klædeskab. Men kan du undgå tøjkriser? feminas moderedaktion hjælper her.

Spørgsmål:

Jeg synes alt for ofte, jeg står i en tøjkrise om morgenen, hvor jeg ikke aner, hvad jeg skal tage på. Har I et bud på hvilke stykker tøj, jeg altid let kan kombinere for at få et sikkert, stilfuldt look?

Camilla, 40 år

Løsning:

Spørgsmålet er en god, gammel klassiker, og det er vist de færreste af os, der ikke har prøvet at stå i panik foran spejlet mandag morgen.

Næste gang du shopper, skal du først og fremmest tænke komfort, når du prøver tøjet i prøverummet. Hvis ikke det føles rart og behageligt at have på, kommer du aldrig til at gå med det. Så kan du lige så godt lade være med at købe det i første omgang.

Og så er der den anden ting: Selvom moden skifter fra sæson til sæson, så er de helt basale ting som en god skjorte, en lækker sweater og et par gode jeans, guld værd at have i garderoben. Du kan altid finde de elementer frem og skabe et pænt, klassisk look.

Men i denne sæson er der også nogle ting, du med fordel kan investere i, og som du kan mikse på kryds og tværs.

LÆS OGSÅ: Det kendetegner danske kvinders stil

Denne sæson kan du ramme bredt ved at gå efter disse ni items:

1. En kjole med talje

Tip: Brug den med bukser indenunder til de koldere dage.

https://imgix.femina.dk/modebrevkasse-kjole-arket.jpg

Kjole fra Mango, 599 kr.

LÆS OGSÅ: Modebrevkasse: Hvilken type sommerkjole skal jeg vælge, hvis jeg mangler talje?

2. Tre overdele: En skjorte, en t-shirt og en sweatshirt

Tip: Mange af disse basis tems kan bruges under eller over andre ting. Så leg med dem og se hvor det fungerer. F.eks. skjorte under sweatshirt – sweatshirt over kjole osv.

https://imgix.femina.dk/modebrevkasse-skjorte2.jpg

3. Tre underdele: En plisseret nederdel, et par vide bukser og et par boyfriend jeans

Tip: De vidde bukser findes i mange materialer. Men gå efter fløjl som er et af sæsonens store hit.

https://imgix.femina.dk/modebrevkasse-jeans2.jpg

Jeans fra Weekday, 400 kr. Nederdel fra Brruns Bazaar, 599 kr. Bukser fra Baum und Pferdtgarten, 1.799 kr.

4. To par sko: Et par sneakers og et par loafers

https://imgix.femina.dk/modebrevkasse-sneakers1.jpg

Loafers fra Notabene, 1.595 kr. Sneakers fra Adidas, 749 kr.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_0.png

Læs også