Modetrends, vi vil huske 2017 for
Stil

10 modetrends, vi vil huske 2017 for

6. december 2017
af Line Sekula
Foto: Ditte Capion, mfl.
Året er snart slut, så det er oplagt at se tilbage på årets modetrends. I 2017 var moden især inspireret af gamle 70’er referencer, lækre materialer og pæne print. Feminas moderedaktion har fundet ti af de bedste tendenser fra 2017.

10 modetrends fra 2017, der stadig er populære

Det er december, og lige om lidt tager vi hul på et splinternyt år. Det er således et perfekt tidspunkt til at se tilbage på modens 2017 og de tendenser, der fulgte. Vi giver dig her et overblik over de modetrends, vi fandt ekstra hotte i det forgangne år.

De hvide sko

https://imgix.femina.dk/1748-mode-hvide-sko.jpg

De hvide sko har ikke kun prydet catwalken, men også gadebilledet. De findes i alt fra sneakers til fine, spidse støvletter. Det hvide fodtøj er stadig vanvittig populært, og vi er ret sikre på, at de går igen til næste år.

Den blomstrede kjole

https://imgix.femina.dk/1748-mode-blomstret-kjole.jpg

Den blomstrede kjole er meget svær at komme udenom, når vi taler om modetrends i 2017. For det romantisk print er alle steder. Den er perfekt til vejret med eller uden strømpebukser og til både stiletter og flade sko. De farverige blomster kan altså redde enhver tøjkrise.

LÆS OGSÅ: Modetrends:10 flotte kjoler med print

Den ternede blazer

https://imgix.femina.dk/1748-mode-ternet-blazer.jpg

Den ternede blazer er en klassiker i garderoben. Den er et item, der passer til næsten alt, og er en god investering. Den ternede blazer har været og er stadig et stort hit. Det flotte mønster tilføjer lidt ekstra til dit outfit, og du kan snildt bruge den i stedet for den klassiske sorte blazer.

LÆS OGSÅ: 11 fund med tern under 500 kr.

Fløjl

https://imgix.femina.dk/1748-mode-floejl.jpg

Mange af os forbinder fløjl med 70’erne, men det karakteristiske stof er faktisk blevet populært igen. Fløjl kan efterhånden fås i de fleste farver til meget varierende priser, så der er stadig rig mulighed for at give sin garderobe et pift af 70’erne – på den fede måde.

Den spidse strømpe-sko

https://imgix.femina.dk/1748-mode-stroempe-sko.jpg

Det var det luksuriøse modehus Balenciaga, der førte an, da de spidse strømpesko kom frem i 2017, og high street butikker som Zara og Mango fulgte stærkt med. Det er ikke alle, der er lige forelskede i denne type sko, men den er flot på foden og klædelig med et par jeans.

Pyjamas looket

https://imgix.femina.dk/1748-mode-pyjamas.jpg

Pyjamas-trenden er uden tvivl den mest behagelige trend, vi så i 2017 - sammen med komfortable sneakers selvfølgelig. Selv om pyjamaslooket er behageligt, kræver det lidt finesse at bære det, så det ikke ligner, at du lige har forladt sengen. Pep sættet op med nogle lækre smykker og en fed taske.

Veloursættet

https://imgix.femina.dk/1748-mode-velour.jpg

Vi ser det hos rigtig mange brands. Velour har været vellidt i hele 2017, og trenden eksploderede for alvor, da julen og festsæsonen for nylig blev skudt i gang. Ekstra flot er det at iføre sig et helt sæt af velour med jakke og bukser, som passer perfekt til den næste julefrokost og nytårsfesten.

Tassel øreringe

https://imgix.femina.dk/1748-mode-tassel.jpg

Det danske brand, Saks Potts, brugte tassel øreringene på en blændende måde under et af sine modeshows. Hver enkel person i brandets team gik med de karakteristiske øreringe.

De gule solbriller

https://imgix.femina.dk/1748-mode-gule-solbriller.jpg

Pernille Teisbæk var en af de danske modeikoner, der tog gik forrest, da det kom til solbrillerne med det gule glas. Hun gik all in med det gule islæt.

Nike Air Max 97

https://imgix.femina.dk/1748-mode-nike-air.jpg

Vores assisterende moderedaktør, Julie Blichfeld, har som mange andre en stor kærlighed til Nike’s Air Max 97 sneakers. Og 2017 var året, hvor de var til at spotte overalt i gadebilledet.

LÆS OGSÅ: Efterårets tendenser: her er de ti største

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_0.png

Læs også