gråt hår
Skønhed

3 tips til hvordan du plejer gråt hår

11. februar 2013
af Lene Kjældgaard
Foto: Panthermedia
Gråt hår har behov for en anden slags pleje end hår der endnu ikke er blevet gråt. Her får du Gun-Britt Zellers bedste tips til, hvordan du plejer dit grå hår

Med alderen begynder enkelte grå hår at titte frem, og for nogle ender hele hårpragten hurtigt med at blive grå, mens det går langsommere for andre. Ligesom det også er meget forskelligt, hvor gammel man er, når man begynder at få grå hår.

LÆS MERE: Har du fået gråt hår og mangler du inspiration til, hvilken frisure du skal have, så klik her og se hvordan du kan gøre.

Men lige meget hvor gammel man er og hvor mange grå hår man har, så kræver gråt hår en særlig pleje, fortæller frisør Gun-Britt Zeller, der her kommer med sine tre bedste tips til, hvordan man plejer sit grå hår.

1: Shampoo og kur til gråt hår

Gråt hår har en tendens til at blive gulligt af vind, vejr og solen om sommeren. Derfor er mit allervigtigste råd at bruge produkter, der hele tiden kan holde håret klart i farven. Det bedste, du kan gøre, er at bruge en blond shampoo og blond kur, der ophæver uønskede gullige nuancer.

Prøv f.eks. denne shampoo og denne balsam

2: Mad farver gråt hår gulligt

Mange kvinder oplever, at deres hår får gullige nuancer, hvis de spiser mange gulerødder eller drikker meget frisklavet grøntsagsjuice, for fødevarer, der indeholder mange farvestoffer, går lige i håret - også det grå.

LÆS MERE: Lige meget om man er gråhåret eller ej, så skal man ikke gå i seng med vådt hår. Få forklaringen her!

3: Skab en personlighed omkring det grå hår

Når man vælger at have gråt hår, synes jeg også, man skal vælge at være en type med det. Man skal få sin frisør til at vejlede en om, hvad der klæder en. Og man skal ikke blive gråhåret, fordi man synes, det er praktisk. Det er det ikke! Man skal tværtimod gøre sig umage med at få den rigtige klipning, tænke over, hvilken makeup og hvilket tøj der passer til. Man skal pleje håret rigtigt og skabe en personlighed omkring sig selv, så man bærer det grå hår flot.

Læs også