stiletter
Stil

Se knebene, der gør dine stiletter behagelige

14. marts 2013
af Bazar, Charlotte Hallbæck og Line Sekula
Foto: Pantherstock m.fl.
Gør dine fødder glade ved at vælge et par stiletter, der sidder behageligt. Se her, hvad du skal gå efter

SE HER, HVILKE STILETTER DU SKAL GÅ EFTER

Det er fristende at blive i de flade sko, for de fleste af os kender alt til fødder, der bliver ømme efter ganske få timer i de højhælede stiletter. Men du kan faktisk godt finde et par, der sidder behageligt på foden - hvis du ved, hvad du skal gå efter.

I galleriet i bunden af artiklen har vi fundet 14 flotte par stiletter der kan piftet ethvert outfit op. Klik igennem og find dine favorit-stiletter - og med priser fra omkring 300 kr. kan det være der bliver plads til mere end et par i indkøbskurven. Rigtig god shoppelyst.

christiania

4 trin til at undgå fejlkøb af stiletter

1. Form og vinkel på hælen
Hælen skal følge en lige og naturlig vinkel. Den må på ingen måde stå skråt, hverken ind eller ud ad, så den ikke støtter foden.

2. Spidsen forrest
Den forreste del skal være plan mod underlaget. Den må ikke pege op i luften - det giver krampe i tæerne.

3. Sats på plateau
Vælg stiletter med plateau for at få en så lille vinkel på din fod som muligt.

LÆS OGSÅ: Hvor mange par stiletter bør du eje? Læs med her, og se hvilke 7 par sko du bør eje

4. Stil skoene tilbage, når…
- de er ubekvemme bare at stå i
- du føler, du falder fremover
- hvis vinklen gør, at dine tæer støder mod skoen, når du tager et skridt
- fødderne skal ligge stille. Ultimativt skal det føles, som om skoene krammer og omslutter dine fødder, især omkring fodens midterparti.

Sådan klarer du en hel aften i stiletter med høje hæle

# Tænk på at sætte hælen ordentligt i jorden, når du går, og rul frem på foden. Undgå for enhver pris at trippe på tåspidserne, det vil give dig ømme tæer og trædepuder.

# Det er helt i orden at tage en pause under middagen og diskret liste skoene af. Det giver dig lidt mere tid i den anden ende, så du kan feste i hæle hele aftenen.

# Tag altid skiftesko med. Både for at skåne dine fødder, men også for at beskytte dine helt nye, fine stiletter.

# Benyt dig af silikone-forfodsindlæg, hvis du ikke har plateau-stiletter. De kan hjælpe dig igennem en hel aftens dans.

# Få forsålet dine stiletter, det øger holdbarheden og gør skoene skridsikre.

LÆS OGSÅ: Ryd ud i dit skab: 7 typer tøj du bør skille dig af med

SE GALLERIET HERUNDER OG FIND DE PERFEKTE STILETTER TIL LIGE NETOP DIN STIL

Læs også