bikini
Shopping

Find den perfekte bikini (eller badedragt) til din kropsform

Hvad enten du er storbarmet, blødmavet eller fladmåset, så findes der en skøn bikini, der vil fremhæve dine former på bedste vis. Vi giver dig tips til at vælge den helt rigtige bikini - eller måske badedragt?

Bikini eller badedragt - hvad skal du vælge?

Når sommersæsonen nærmer sig, og det er tid til ny bikini, kan det være svært at vælge den rette i junglen. Det er fristende at kaste sig over den med det fineste mønster, men hvis du er på jagt efter en bikini, der klæder dig, kan det betale sig at prøve lidt forskellige modeller, så du får den rigtige støtte og fremhæver og skjuler, det du ønsker. Vi har gjort det lidt nemmere for dig at finde den rette bikini - eller måske badedragt. Men husk, det vigtigste er, at du føler dig godt tilpas med (eller måske uden?) din bikini.

 

Stor barm

En stor barm kan have mere eller mindre brug for støtte og løft, og hvis de sidder helt af sig selv, kan du selvfølgelig vælge mange forskellige snit og modeller.

  • Vælg bikinitoppe med bøjle og halterneck, som vil løfte og forme dine bryster og yde optimal støtte til dem.
  • Gå efter ensfarvede bikinitoppe. 
  • Mix mørk bikinitop med underdel i farve, hvis du vil flytte opmærksomheden fra barmen.

Scroll ned og se galleriet med forslag til dig med stor barm

 

Lille barm

Små bryster kan bære de fleste bikinitoppe, men særligt trekantsbikini og bandeau vil klæde den lille barm.

  • Trekants-bh’er sidder perfekt på en spinkel overkrop.
  • Overdele med push-up eller padding får en petit barm til at se ud af mere.
  • Top med flæser eller pynt giver illusion om en større barm.

Scroll ned og se galleriet med forslag til dig med lille barm

 

Blød mave

  • Har du en blød mave eller strækmærker, ar eller andet du vil skjule, kan en badedragt være løsningen.
  • Nogle badedragter er lavet til at stramme og løfte, mens andre er blødere i stoffet, hvis det er huden, du vil skjule og ikke formen.
  • Underdele med bred linning holder på maven og ”skærer” ikke det forkerte sted.

Scroll ned og se galleriet med forslag til dig med blød mave

 

Brede hofter / bagdel

  • Vælg bikini-trusser i mørke, diskrete farver, da det tager fokus væk fra hofter og lår. Bikinitop i farve og print afleder opmærksomheden fra dine hofter.
  • Vælg også gerne et par højtaljede trusser, som vil få dine ben til at se lange ud.
  • Undgå bindebånd, flæser og andet pynt, som blot lægger ekstra til fylden
  • Hvide striber på siden af trussen slanker.

Scroll ned og se galleriet med forslag til dig med brede hofter

 

Smalle hofter / bagdel

  • Vælg lavtsiddende bikinitrusser
  • De må gerne være pyntet med flæser e.l., så du får illusionen af lidt ekstra fylde på numsen.
  • Trusser med bindelukning er også godt, hvis du har smalle hofter

Scroll ned og se galleriet med forslag til dig med smalle hofter

Læs også: Kan man være for gammel til at gå på stranden i bikini? Ifølge en engelsk undersøgelse er svaret ja…

Kig dig igennem galleriet herunder og find din favorit

Galleri: Find den perfekte bikini til din kropstype/1705