Småbørn

Børst tænder på dit barn (næsten) uden skrig

Hvornår skal man begynde at børste sit barns tænder, og hvilken tandpasta skal man bruge? Her får du en række tips til tandbørstningen - og gode råd om, hvordan man undgår, at det udvikler sig til en kamp!

Børst så snart der dukker en tand frem
Gør det til en vane at børste tænder fra det øjeblik den allerførste lille tandspids er dukket frem. I begyndelsen kan du børste gummer og de første små, endnu ikke udvoksede, tænder med et lommetørklæde eller en stofble fugtet med vand og eventuelt lidt voksentandpasta. Det første års tid er det fint at børste hver aften inden sengetid. Herefter skal der børstes både efter morgenmaden og om aftenen.

Gør tandbørstningen til en leg
Udstyr dig selv og barnet med en tandbørste, og børst tænder samtidigt (husk at børste barnets tænder e er). Det er også en god idé at lytte til bestemte sange, mens I børster tænder. Sange, der bliver til jeres egne tandbørstesange. Eller gurgle overdrevent, eller spytte støjende ud i håndvasken. Senere, når barnet begynder på rollelege omkring treårsalderen, kan I lege tandlæge. I kan også bytte roller, så du får børstet tænder af dit barn!

Brug voksentandpasta
Brug hellere en lillebitte smule voksentandpasta, frem for farvestrålende børnetandpastaer, der duft er og smager af jordbær. De sidste giver bare barnet lyst til at spise tandpastaen, og det er ikke meningen.

Brug blød børste
Brug en babytandbørste med et lille børstehoved, så tandbørsten kan nå ind i babys lille mund. Børsterne skal være bløde. Udskift børsten hver anden-tredje måned.

Børst efter
Børst dit barns tænder, så længe du må. Når barnet selv vil prøve, så er det ok. Du skal bare børste efter, indtil barnet er 10-12 år gammelt. Det er kun dig, der kan komme helt ind til de bageste tænder og få børstet i alle hjørner og grundigt på alle tyggeflader.

Brug tandtråd
Brug gerne tandtråd allerede fra treårsalderen. Det er en rigtig god vane at få indøvet. Brug de små pinde, der er formet som "gafl er" med et par centimeters tandtråd imellem takkerne. De er nemmere at styre inde i barnets lille mund frem for almindelig tandtråd.

Køb en elektrisk tandbørste
Det er tit sjovere for barnet. Og den elektriske tandbørste børster som regel endnu bedre end den almindelige.

Brug tandpasta med fluor
Fluor hærder tandemaljen og kan faktisk udbedre mindre huller i tænderne. Fluoren skal virke inde i munden - ikke i maven, så lad ikke barnet spise tandpastaen.

Læs også:
Så mange glemmer at børste tænder
Sådan lindrer du dit barns smerter ved tandfrembrud


Her kan du finde sjovt legetøj til dit barn - helt uden skadelige stoffer! >>


Her finder du børne- og babytøj i høj kvalitet - billigt og med gratis fragt! >>



Her kan du forkæle dig selv med lækkert tøj - og sko, tasker og smykker! >>


Her kan du finde jeres næste familieferie - til populære og børnevenlige rejsemål! >>



Artiklen indeholder affiliatelinks





Læs mere om: