Småbørn

Jeres bedste råd til livet som mor

Det er en kæmpe omvæltning at blive mor, og det er nemt at tvivle på sig selv, når baby græder, amningen driller og de søvnløse nætter er utallige. Vi spurgte jer på Facebook, hvad jeres bedste mor-råd var: Læs dem her – måske er der et guldkorn eller to, du kan bruge…

Der er ikke noget mere fantastisk, men også mere nervepirrende end at blive mor for første gang. Får baby nok mad? Trækker han vejret? Og stimulerer jeg nu min baby godt nok?

Heldigvis findes der en hel hær af andre mødre, der har været der før os - og vi har bedt dem om deres bedste mor-råd. Så træk vejret, læn dig tilbage og glæd dig over, at du er den bedste mor for dit barn!

 

Jeres bedste mor-råd

 

"Glem alle de velmenende råd om amning og søvn. Lyt til dig selv og din baby. Vil baby spise med kun 1 times mellemrum, så er det det, baby skal."

 

"Stol på dig selv og giv dig tid. Tid med dit barn er aldrig spild af tid."

 

"Det er okay, at man ikke altid har det store overskud. Du er god nok alligevel."

 

 

"Det er okay at have lyst til at hive alt sit hår ud, tag to minutter, træk vejret og pust ud! Og så ind i kampen igen!" 

 

"Lad være med at lytte til andres råd, med mindre du selv beder om dem."

 

"Du er den der kender dit barn bedst, du ved bedst hvis der er noget galt. Tro på dig selv og din viden."

 

"Husk at få al den søvn, du kan." 

 

"Sov, mens baby sover... og bed om alt den hjælp du har brug for. Det kræver en landsby at opfostre børn - det er det, venner og familie er der for. Brug din stemme, kommuniker! Og brug dit netværk til det, DU har brug for." 

 

"Du ér en god nok mor! Husk på det altid."

 

"At det er DIG, der er mor til dit barn (og jer til jeres barn), tag imod gode råd, men lyt til dig selv, og gør hvad du mener er bedst for dit barn og jer." 

 

"Børn tager meget af ens tid og børn prioriteres højt. Men husk at prioritere dig-tid, hvor du bare er dig selv og ikke mor. Husk på, du også er dig og ikke kun mor."

 

LÆS OGSÅ: Du bliver klogere af at få børn

 

"Skru ned for forventningerne." 

 

"Alt er en overgang!"

 

"Nyd HVER ENESTE DAG, de børn bliver så hurtigt store, at det kan være svært at følge med."

 

"Lad det huslige være lidt - intet er vigtigere i livet, end at nyde hvert sekund i livet, med varme, kærlighed, omsorg og glæde med dit barn."

 

"Sutter!! Så uundværlige!!"

 

"Alle har det på samme måde, du er ikke den eneste, så tag det roligt og lad være med at sammenligne dig med alle andre. Alle børn er unikke. Du kender dit barn bedst selv."

 

"Nyd din barsel, lad baby komme i første række, og tænk ikke så meget på, at du skal nå at se alle dine venner/bekendte."

 

"Jeg vil give min første sundhedsplejerskes råd videre: "Hvis det virker, er det rigtigt". Jeg bruger det selv jævnligt, nu 4 år efter." 

 

LÆS OGSÅ: 9 tips til at hjælpe din vrede tumling

 

"Kommuniker med din partner -så kan I klare alt, lige meget hvor hårdt det er." 

 

"Min vikle gjorde mit liv som mor utrolig meget lettere. I tigerspring og ved tandfrembrud var den en lifesaver, som gjorde at jeg kunne give mit barn tryghed og ro - og samtidig holde mig eget stressniveau nede. I glade stunder har den været mindst lige så skøn, og gjort mange flere ting mulige."

 

"Giv plads til hinanden som forældre og lad barnet kede sig ind imellem. Man behøver ikke at være "super forældre" hele tiden. Barnet har også brug for alenetid!"

 

"Nyd de gode og hårde tider - om lidt er vores børn blevet store…" 

 

 

Læs mere om: