https://imgix.femina.dk/media/article/asmr.jpg
Familieliv

Har dit barn svært ved at falde i søvn? Så kan du prøve at hviske

31. januar 2020
Udgivet første gang 15. maj 2018. Af Karoline Mathilde Rasmussen
Foto: Pantherstock, PR
Mange danske børn har søvnproblemer, og det er udmattende - både for dem såvel som for forældrene. Har du et barn, der har svært ved at falde i søvn, kan du prøve at hviske.

"Hvisk dit barn i søvn" er Jannie Kildesteds budskab til de forældre, der har børn med indsovningsbesvær.

Jannie Kildested er psykolog og hypnoterapeut, og så har hun skrevet "Hviskefolket og de dejlige underjordiske haver", som er en børnebog med det formål at hjælpe barnets søvn på vej. Og hvordan foregår så det? Bogens fortælling er bygget op om en række hypnotiske greb, teknikker og øvelser, og så er det meningen, at store dele af den skal læses op, mens man hvisker.

- Når du hvisker, har dit barn brug for at koncentrere sig om at lytte ekstra godt efter. At koncentrere opmærksomheden er en almindelig teknik til at inducere en hypnotisk tilstand, som hjælper søvnen på vej, siger Jannie Kildested.

Hvordan er en hypnotisk tilstand en fordel, hvis man gerne vil falde i søvn?

- Det skyldes, at når man er i en hypnotisk tilstand, bliver man automatisk afslappet. Det medfører en dyb ro og træthed og afslappethed, som er meget behagelig. Det gør, at man nærmest allerede er på vej ind i søvnen. Hypnose er ikke det samme som søvn, men de to ligger ret tæt op ad hinanden, siger hun.

LÆS OGSÅ: Her er den bedste måde at få dit barn til at falde til ro

ASMR: En rislen af velbehag

Har du nogensinde hørt om ASMR - Autonomous Sensory Meridian Response? Nogle kalder det en hjerneorgasme, der ikke har noget som helst med erotik at gøre. ASMR er et fænomen, hvor specifikke hverdagslyde kan frembringe en velbehagelig rislen, der starter i baghovedet og bevæger sig videre ned i nakken. Nogle beskriver, at følelsen også går ud i skuldrene. Den velbagelige rislen medfører en følelse af afslapning og velbehag.

LÆS OGSÅ: ASMR: Hør lydene, der gør dig helt afslappet!

Nogle mennesker oplever respons, mens andre ikke gør det. Lyden af en hårbørste, der arbejder sig gennem langt hår, papir der knitrer og en sagte hvisken er nogle af de lyde, mange ASMR-tilhængere reagerer på.

- Den mest omfattende undersøgelse på området viser, at det faktisk er 75 procent af dem, der har respons, som reagerer på hvisken. Jeg lægger op til at hviske i bogen, og det har en gavnlig funktion som hypnose, om man oplever respons på ASMR eller ej. ASMR er blot en 'gratis gevinst' ved bogen, som kan gøre dit barn ekstra afslappet og tilpas, siger Jannie Kildested.

Kort om forfatteren Jannie Kildested
Jannie Kildested er børnepsykolog med 22 års erfaring. Hun er desuden hypnoterapeut og anvender teknikker fra hypnose i historien. Til dagligt driver Jannie Kildested klinikken ”Kraftspring”, der tilbyder psykologbehandling til børn og unge med angst. Herunder underviser hun andre psykologer om hypnoterapi og holder foredrag på skoler om angst for forældre og lærere. Jannie Kildested har desuden selv haft børn, som havde svært ved at sove.

https://imgix.femina.dk/hviskefolket.jpg

Læs også