Småbørn

5 hverdagskampe med dit barn - og hvordan du løser dem

Nogle morgener er du klar til at give op, allerede inden du er nået ud ad døren, fordi dit barn nægter at hoppe i flyverdragten. Andre dage er du grædefærdig, fordi putteseancen har bevæget sig ind i tredje time. Du kender sikkert til de klassiske hverdagskampe, som alle småbørnsforældre oplever – men her får du ekspertens bud på, hvordan du løser dem på mest pædagogisk vis.

Det er ikke for børn at have børn, det siger sig selv! Det kræver uanede mængder tålmodighed, når hver dag består af lige dele stædighed og vredesudbrud (men heldigvis også en masse våde kys), når flyverdragter skal af og på, når kartoflerne på middagstallerkenen pludselig ikke skulle skæres ud alligevel, eller når tudekoppen pludselig har den helt forkerte farve ved sengetid.

 

Indimellem ryger proppen af for de fleste af os, og det kommer vi nok ikke udenom. Men er du også en af dem, der bagefter banker dig selv i hovedet over, at du greb situationen forkert an – eller er du bare nysgerrig på, hvordan du kan vende nogle af de utallige hverdagskampe til noget mere positivt, så giver forfatter og familieterapeut Fie Hørby her sine bud på, hvad du skal tænke over i fem klassiske situationer, hvor det kan være svært at være forælder:

1. Hvad gør jeg, når mit barn ikke vil spise?

- Når børn lukker i, f.eks. ved at nægte at spise, er det dit signal til at åbne op, fordi tryk avler modtryk. Jeg råder forældre til at give middagsbordet et eftersyn. Måltidet kommer tit til at handle om alt muligt andet end at spise. Der er mange forventninger og værdier i spil, som kan spænde ben for det fælles måltid. Hvis du vil opløse konflikten, må du trække dig fra den. Dit barn vil gerne spise, når det er sultent. Det er din opgave at forsøge at lytte til barnet, og finde ud af hvad der ligger bag, i stedet for at stopfodre det.

2. Hvad gør jeg, når mit barn ikke vil have overtøj på?

- Du skal kigge på din egen adfærd først. Behandler du dit barn, som noget du skal have ekspederet videre, fordi du skal ud ad døren? Børn er opmærksomme på, om de kan mærke os, så de vil kæmpe for, at vi ser dem. Du kan sige til dit barn, at de skal have flyverdragt på, men de har brug for at gøre sig deres egne erfaringer. Tag flyverdragten over armen, for ofte vil de gerne have den på, når de opdager, at det er koldt udenfor. Du kan også sige ”Jeg kan godt høre, at du ikke vil have den på. Men jeg vil have, at du skal have den på.”, så du anerkender dit barns holdning, men samtidig holder fast i din egen vilje.

LÆS OGSÅ: Sådan håndterer du bedst konflikter med dit barn

3. Mit barn græder, hver gang jeg afleverer

- Som forælder kræver det et skarpt blik indad igen og igen. Når dit barn græder, når du afleverer, kan det handle om, at du selv har svært ved at aflevere. Selvom du smilende vinker farvel, kan børn mærke, når vi ikke har det godt med det, der sker. Når vi som forældre er trygge, er det meget nemmere for barnet også at blive tryg. Du skal finde ud af, hvorfor du har det svært med at aflevere, så du kan blive tryg. Føler du, at du svigter dit barn? Er jeg tryg ved institutionen, eller hvordan kan jeg blive det? Skal jeg finde en ny institution?

4. Mit barn vil ikke sove

- Er du tryg, og mener du det, når du siger, at dit barn skal sove? Hvis ikke, kører dit nervesystem op, og dit barns nervesystem følger med, så dit barn ikke kan falde til ro. Forældre fortæller ofte, at deres børn gør, som de får besked på, når de siger, de skal have sikkerhedssele på i bilen. Det skyldes, at vi som forældre er overbeviste om, at vi gør det rigtige, for vi ville aldrig kunne tilgive os selv, hvis det gik galt. Det kan børn mærke, og det bliver et trygt lederskab. Læg mærke til, hvad det er, du gør i en situation som med sikkerhedsselen, som du ikke formår at gøre i sovesituationen.

LÆS OGSÅ: 9 tips til at hjælpe din vrede tumling

5. Mit barn spørger om alting. Hvor ærlig skal jeg være?

- Hvis du stikker en hvid løgn, kan dit barn mærke det, og så bliver det ved med at spørge, fordi det føler sig utryg. Vores børn skal ikke have hele historien, når det ikke er noget for børneører, for de får i forvejen for meget information i dagens samfund. Prøv at tale i overskrifter, når du svarer dem. F.eks. kan dit barn spørge, ”Kan dig og far blive skilt?” Svar ikke ”nej, aldrig nogensinde”. Prøv i stedet med ”Ja, det kunne vi godt, men det skal vi ikke.” Vi kan ikke være sikre på, at det ikke sker, men det giver dit barn en ro i maven i nuet, som det har behov for.

 

Fie Hørby er familieterapeut og forfatter, og står bag bogen ”Drop opdragelsen – og bliv klogere på dig selv og dit barn”. I bogen kan du finde flere eksempler på forskellige hverdagssituationer, samt deres løsningsforslag.