Giv bare slip, mor: Sådan håndterer du din forældreangst

Nogle gange kan vi ikke helt lade være med at følge skattebassen helt ind i klasselokalet, selvom vi egentlig havde tænkt os at sætte hende af udenfor skolen – og vi sidder troligt på bassinkanten og kigger på, mens vores lille guldklump svømmer bane efter bane til svømmeundervisningen. Overbeskyttende? Nej, DET er vi i hvert fald ikke!

Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Radio mener en tredjedel af alle danske forældre, at det er i orden at overvåge sit barn med GPS, selvom det faktisk aldrig har været mere sikkert at være barn.

Pia Beck er familieterapeut og møder ofte forældre, hvor frygten ikke direkte nævnes, men ligger i adfærden.

- Verden er ikke mere farlig, end den var før i tiden. Men nu ser vi alt det, der sker. Vi følger hele tiden med i nyhederne, både i tv og på de sociale medier, og det fungerer som en skræmmekampagne og præger vores sind, så vi tror, verden er farlig. Vi bliver hele tiden påvirket af, at der kan ske noget, og det gjorde vi ikke for 25 år siden, siger Pia Beck.

LÆS OGSÅ: Verdens katastrofer: Sådan håndterer du det med dine børn

ET LILLE MENNESKE

Dels er det medierne, der gør, at vi tænker, der er fare på færde – og dels er det forældrene selv, der er blevet mere styret af, hvad de har lyst til.

- Vi vil gerne have, at vores børn har det godt. Vi har ikke lyst til, at de bliver kede af det, at der opstår konflikter, og at de leger med den forkerte. Hvis man har den ambition, at ens børn ikke må opleve noget slemt, skal man virkelig stå tidligt op, siger Pia Beck.

Men hvad er der galt i at sørge for, at ens barn har det godt? Det kan faktisk gå ud over børnenes selvværd, når vi vil hjælpe dem med alting. For eksempel hvis vi kører dem i skole eller følger dem på legepladsen, selvom de egentlig er gamle nok til selv at gå derhen.

- I gamle dage var børn ikke styret af voksne, og de fandt selv ud af, hvad det vil sige at være et lille menneske. Vi forstyrrer deres naturlige udvikling, som ikke kræver, at vi blander os så meget. Børn er ikke født hjælpeløse, men de kan tillære det, hvis vi voksne gør det for dem, de i virkeligheden selv kan. Selvværdet udvikles ved, at barnet selv oplever at falde og slå sig og skal løse det uden for meget hjælp fra voksne, siger Pia Beck.

LÆS OGSÅ: Gode råd til at hente dit barn i institution

BEKYMRING SMITTER

Hun fortæller også, at bekymring smitter fra forældrene til børnene. Hvis en voksen gør noget for et barn, som barnet selv kan gøre, så lærer barnet det ikke selv, og så bliver barnet mere bekymret og usikker på sig selv. Man bliver curlingforælder af at pakke børnene ind og kontrollere dem.

- Børn har brug for at lære deres egne og andres grænser at kende. De skal mærke, at de faktisk godt kan hoppe ned fra et klatretårn uden hjælp fra forældrene, for det giver dem selvtillid. De skal lære deres egen krops fysiske grænser ved at slå sig. Samtidig skal de lære at føle empati, hvis de for eksempel kommer til at lege lidt for voldsomt eller driller et af de andre børn, siger Pia Beck.

LÆS OGSÅ: Sådan har dine forældre påvirket dig

Her får du Pia Becks syv råd til, hvordan du tackler din forældreangst

1. Find balancen mellem tillid og omsorg

Bekymring er faktisk misforstået omsorg, og du kender det måske fra dig selv. Hvis man i forvejen er lidt i tvivl om noget, kan man blive endnu mere usikker på sig selv, hvis andre er meget bekymrede for en. Vis i stedet dit barn tillid. Det er nemlig i virkeligheden mere omsorgsfuldt, for det er et udtryk for, at du tror på dit barn. Fortæl f.eks. barnet, at du tror på, hun kan bede om hjælp, hvis hun falder og slår sig.

2. Lær dit barn at håndtere problemer

Hvis der opstår en konflikt under en leg, så vær trøstende, og vis empati, men lad barnet selv tage sig af problemet. Du behøver ikke skubbe barnet helt væk, men du skal heller ikke overtage og blive konfliktmægler. Det er kun et midlertidigt plaster, hvis du ordner problemerne for dit barn. Hun lærer ikke, hvad hun skal gøre næste gang. Spørg i stedet ind til problemet, og giv barnet ideer til, hvordan hun kan løse det næste gang. Pas på med at under- og overdrive. Hvis du gør problemet mindre, føler barnet sig ikke hørt og set, og hvis du omvendt himler op, kan dit barn blive selvoptaget eller bekymret og kan tage en offerrolle.

3. Drop GPS-trackeren

Sidder du hjemme i sofaen uden at have set dit barn i et par timer, kan det friste lige at tjekke Find My iPhone eller en anden GPS-app. Men det forværrer bekymringen. Ved at bruge GPS’en i dit barns telefon til at holde øje med hende, får du slet ikke trænet den del af hjernen, hvor du skal finde en løsning selv. Måske tager det lidt af bekymringen i øjeblikket, men det lærer dig ikke at være bekymret og slippe bekymringen igen. At GPS-tracke sit niårige barn er fuldstændig ligesom, hvis du trackede din partner – det giver barnet præcis den samme følelse. Og hvordan ville du have det, hvis nogen holdt øje med dig konstant?

4. Lær barnet at lave aftaler

GPS’en er en let løsning, vi først har fået for nylig. Før i tiden har vi brugt helt andre metoder. Der er altså gode muligheder for et alternativ, hvis du er nervøs, når dit barn er gået alene over til en ven eller på legepladsen. En simpel ting, du kan gøre, er at lave en aftale med dit barn – og være klar til, at aftalen måske ikke bliver overholdt første gang. Det handler om at plante en tillid, som skal vokse i dit barn, også selvom barnet ikke kan leve op til det i første omgang. Det tager mange år at lære at overholde aftaler, men det lærer barnet om ansvar.

5. Hold dig på egen banehalvdel

Du har sikkert prøvet at sidde hjemme med hjertet i halsen, fordi dit barn har glemt at give besked om, hvor hun er gået hen – og ringet til samtlige af klassekammeraternes forældre i desperation. Hvis du har, kender du sikkert følelsen af at være ved at springe i luften efter at have været bekymret i hvad der føles som flere timer. Du må gerne fortælle barnet, at det ikke er i orden ikke at overholde aftalen, men lad være med at skælde ud. At fortælle barnet, at du ikke kan regne med hende, hakker i hendes selvværd og giver hende følelsen af ikke at være værdifuld. Hver gang, du giver dit barn skyld, bliver hun mere uansvarligt, og det lærer hende at give andre skylden.

6. Tag små skridt

Nogle børn har et lidt anderledes nervesystem, så de bliver lettere nervøse, og hvis du forsøger at skubbe sådan et barn alene hen på legepladsen, kan det give et modpres hos barnet. Hvis man omvendt altid holder barnet i hånden og lader hende blive hjemme, bliver verden mere farlig i hendes bevidsthed, og hun kan ende med at udvikle angst. Derfor er det vigtigt at blive ved med kærligt at udfordre barnet og vise hende, at verden ikke er farlig. I kan invitere en klassekammerat med hjem, og derefter kan dit barn gå på legepladsen med kammeraten, så hun er tryg. Du kan følge dit barn i skole tre gange og så holde op med det, eller være der de første ti minutter, og så gå hjem. Komfortzonen må ikke blive for fast, men skal være fleksibel og dynamisk, så I hele tiden kan gå ind og ud af den.

7. Dit barn kan godt!

Når dit barn er mellem 6 og 9 år, udvikler hun sig rigtig meget, og når hun er 10, kan hun tage ansvar for mange ting. Hun kan selv smøre madpakker, lære at vaske tøj og tage sin lillebror med hjem fra skole. Hun skal ikke blive en lille voksen, men hun kan være meget selvstændig. Derfor kan hun også finde ud af at tage over til en ven og komme hjem igen. Børn vokser af at kunne selv, selvom det ikke virker, som om de har lyst til det i starten. Det er vigtigt at begynde at udvikle på dit barns kunnen, mens hun er mellem 6 og 9 år. Det er aldrig for sent, men jo ældre hun bliver, jo sværere bliver det.

Eksperten: Pia Beck Rydahl er familieterapeut og indehaver af kursusvirksomheden Hverdagens Helte