barn i dagsinstution
Familieliv

4 gode råd, når du skal hente dit barn i daginstitutionen

20. august 2018
Mandag, 20. august 2018 - 7:17 Udgivet første gang 11. marts 2016 - af Anne Romanelli
At hente sit barn i institution er ikke bare at få barnet i overtøjet – og så ud af døren! Se her, hvad du bør gøre af overvejelser, og få gode råd til, hvordan du tackler barnets forskellige reaktioner på at blive hentet.

Når du henter dit barn i institution, kan du møde stort set alle følelser i følelsesregisteret. Det er nemlig et stort skifte, barnet skal indstille sig på, når du pludselig står i døren efter en lang dag.

 

Du og dit barn har forskellige oplevelser af tid, og derfor er det ikke sikkert, at barnet med det samme er klar til at blive revet ud af en leg.

Det forklarer sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen og børneforsker Erik Sigsgaard i deres bog om institutionslivet, ’Ha’ en god dag, skat’:

- Når du træder ind ad døren, er du helt indstillet på, at du skal hente dit barn. Du har vidst det hele dagen og også vidst, hvor længe der var til. Du har sikkert sørget for at afrunde dit arbejde i tide, så du kunne komme ordentligt ud ad døren, og du har tænkt over, hvad der efterfølgende skal ske. Den forberedelsestid og det overblik har dit barn ikke. Børn lever i nuet og er fuldstændig opslugt af institutionsverdenen i det øjeblik, du træder ind ad døren – og pludselig står du der, skriver forfatterne.

Det tager tid at tage afsked 

Samtidig er processen med at skifte verden meget kompleks for barnet, forklarer de:

- Dit barn skal med ét begynde at indstille sig på at skulle være en del af hjemmeverdenen, og samtidig skal det afrunde sin dag i institutionsverdenen – på samme måde som du har behov for at runde din arbejdsdag af. Dit barn skal måske lukke sin bedste ven ud af sin verden og sin mor eller far ind. Det tager tid. Det, der sker i dagtilbuddet, er meget betydningsfuldt for dit barn. Der har måske været store følelser i løbet af dagen, gode og dårlige stunder. Alt dette skal barnet indstille sig på at tage afsked med. En del af udfordringen ved at komme afsted er også, at børn kan have svært ved at se for sig, hvad der venter. Det kan hjælpe at fortælle, hvad der skal ske udenfor eller i hjemmet – at du har en bolle i cykelkurven eller at storebror venter derhjemme. Det kan være en måde for barnet at forholde sig positivt til dages næste etape.

Dagpleje eller vuggestue? Sådan vælger du

Mød dit barn med nærvær

Så selvom du måske er både træt og stresset efter en lang arbejdsdag, og det kan være svært at være tålmodig, forstående og nærværende, så er det vigtigt, at du prøver alligevel, understreger Helen Lyng Hansen og Erik Sigsgaard:

- Forsøg alligevel at lade alt ligge et øjeblik. Sluk mobilen eller ignorer den. Indstil dig på, at nu er du HER. At det tager lidt tid at hente dit barn, at det er et vigtigt øjeblik, og at det ikke bare skal overstås. Betragt situationen som en kærkommen lejlighed til at få et kig ind i det liv, dit barn lever i dagtimerne. Og ligesom om morgenen er det vigtigt, at dit barn oplever, at du godt kan lide de andre børn og voksne.

God indkøring i vuggestuen eller dagplejen

4 råd til at håndtere barnets forskellige reaktioner: 

1. Når barnet ignorerer dig.

Nogle børn ser slet ikke ud til at reagere, når de bliver hentet. Det betyder ikke, at de ikke er glade for at se dig. Det betyder bare, at barnet har brug for tid til at indstille sig på det skift, som venter – fra den ene verden til den anden. Betragt det som dets måde at fortælle, at det har brug for tid til at indstille sig på det skift, der venter forude. Selvfølgelig kan du også overveje, om barnet reelt ikke har lyst til at komme med dig hjem. Hvis du er træt og lidt irritabel, ved barnet godt, at den næste halve time formentlig ikke bliver sjov.

2. Når barnet løber dig glad i møde.

Andre børn kommer deres forældre styrtende i møde. Det behøver ikke at betyde, at de har savnet dig FOR meget og har gået rundt og været ked af det og bare ventet på dig. Det kan sagtens bare være oprigtig glæde. Til børns måde at være på hører jo spontaniteten – voldsom glæde og voldsom fortvivlelse. Hvis du er bekymret, så spørg de voksne, om barnet har det godt i dagens løb.

3. Når barnet løber overstadigt rundt. 

Nogle børn kan næsten ikke være i deres kroppe, når de bliver hentet. De drøner rundt og pjatter og er helt overstadige. Det betyder oftest bare, at situationen er lidt kompleks for dem – og at det er deres måde at håndtere den indre uro på: at få den ud gennem kroppen. Slå koldt vand i blodet, og lad være med at fare rundt efter dit barn. Sæt dig ned og bevar roen. Så vil dit barn formentlig også falde til ro, når det har afreageret.

4. Når barnet reagerer med fysisk aggression.

Nogle børn reagerer med vredesudbrud eller begynder måske ligefrem at slå. Det vigtigste er, at du forsøger at rumme barnet, ikke forsøger at lave det om, og ikke tager det personligt. Dit barn har ikke selv bedt om at komme i dagtilbud hver dag, og derfor kan der dukke en vrede op. Barnet oplever måske at blive valgt fra eller nedprioriteret til fordel for noget, der er vigtigere eller sjovere. Disse følelser af vrede og forladthed er både forståelige og i orden. Du kan forklare, at du er nødt til at gå på arbejde, men det får ikke dit barns følelser til at forsvinde. Måske kan du håndtere situationen med humor og pjatte lidt med barnet, så stemingen lettes. Du må dog aldrig gøre grin med dit barns følelser. Hvis du hver dag gennem en længere periode oplever, at dit barn reagerer med vrede, må du overveje, hvad forklaringen kan være. Et barn, der protesterer voldsomt, fortæller sine forældre noget vigtigt. Måske vil barnet ikke med hjem, så der er noget derhjemme, der skal ændres. Eller måske er der noget i vejen i dagtilbuddet. Tal med pædagogerne om det.

Her er forfatternes bedste råd til at AFLEVERE dit barn i institution:

 

1. Væn barnet til det nye stedHvis du gradvist vænner barnet til institutionslivet inden den endelige opstart, bliver den første afsked også nemmere. Besøg derfor institutionen sammen med barnet flere gange i månederne op til, at barnet skal starte, og tal med de andre børn og pædagoger, så du viser, at du også kan lide det nye sted og har tillid til de andre voksne. Øv også barnet i at sige goddag og farvel, når du går hjemmefra, og fortæl barnet, at du kommer igen. På den måde kan I bruge de samme trygge ritualer, når barnet skal i institution.
2. Få en rolig morgenSørg for, at jeres morgener ikke er alt for hektiske. Det giver generelt en bedre start på dagen og færre konflikter senere. Kom derfor op i god tid. Hvis du skal vække dit barn, så gør det dog langsomt og blidt ved at åbne døren, trække gardinerne fra og rumstere rundt, så barnet vågner langsomt af sig selv. 
3. Giv barnet en blid overgang Et mindre barn har svært ved hurtigt at omstille sig i skiftet fra hjem til institution, da dets hjerne er umoden. Det er derfor vigtigt med ekstra omsorg i netop denne overgang. Mange institutioner har fokus på selvhjulpenhed, og det kan smitte af på dig som forælder, så du tror, at I skal træne med flyverdragt og velcrobånd, hver gang I skal ud ad døren. Om morgenen er det vigtigere at prioritere, at I kommer godt af sted, og at dit barn får så meget nærvær og hjælp, som det har brug for. Du kan støtte dit barn i at øve sig på andre tidspunkter – nemlig, når I begge to er veloplagte, og der er god tid.
4. Tag en ting med hjemmefraDet kan være nemmere for dit barn at tage i institution, hvis det får lov til at tage en ting med hjemmefra, som det kender og er trygt ved – f.eks. en bamse eller et billede af forældrene. Det gør også overgangen fra hjem til institution blidere. Hvis dit barn har en sjov ting med som f.eks. et løbehjul eller en yoyo, kan I også lege med det på vej over til institutionen og gøre turen derover sjovere. 
5. Tag dig tid – men ikke for lang tidDit barn skal mærke, at du har tid til at sige farvel, men samtidig skal du heller ikke blive så længe, at barnet fornemmer, at du har svært ved at gå. Følg din mavefornemmelse eller spørg eventuelt pædagogerne, hvad de har af erfaring med, der fungerer bedst. Det er gerne et godt tidspunkt at gå, når dit barn er i gang med en leg eller sidder hos en voksen. Kys her dit barn farvel og sig, at du kommer og henter det – og tag herefter afsted. Hvis I har det samme farvelritual, kan barnet føle sig trygt i disse rammer – og samtidig vide at de ikke er til at forhandle om.
6. Sig altid farvelDu må aldrig snige dig væk fra dit barn. Det gør barnet utrygt, at du bare kan forsvinde uden varsel, og det kan give barnet angst for at miste. Fortæl derfor altid dit barn, når du går, og hvornår du kommer tilbage. Selvom dit barn måske har travlt med at lege og ikke ænser dig, er det vigtigt, at du tydeligt siger farvel, så barnet ved, at du er gået. Der er dog ingen grund til at kræve af barnet, at det siger farvel til dig. Børn er forskellige, og ikke alle har brug for et farvelritual