4 gode råd, når du skal hente dit barn i daginstitutionen

Når du henter dit barn i institution, kan du møde stort set alle følelser i følelsesregisteret. Det er nemlig et stort skifte, barnet skal indstille sig på, når du pludselig står i døren efter en lang dag.

Du og dit barn har forskellige oplevelser af tid, og derfor er det ikke sikkert, at barnet med det samme er klar til at blive revet ud af en leg.

Det forklarer sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen og børneforsker Erik Sigsgaard i deres bog om institutionslivet, ’Ha’ en god dag, skat’:

- Når du træder ind ad døren, er du helt indstillet på, at du skal hente dit barn. Du har vidst det hele dagen og også vidst, hvor længe der var til. Du har sikkert sørget for at afrunde dit arbejde i tide, så du kunne komme ordentligt ud ad døren, og du har tænkt over, hvad der efterfølgende skal ske. Den forberedelsestid og det overblik har dit barn ikke. Børn lever i nuet og er fuldstændig opslugt af institutionsverdenen i det øjeblik, du træder ind ad døren – og pludselig står du der, skriver forfatterne.

Det tager tid at tage afsked

Samtidig er processen med at skifte verden meget kompleks for barnet, forklarer de:

- Dit barn skal med ét begynde at indstille sig på at skulle være en del af hjemmeverdenen, og samtidig skal det afrunde sin dag i institutionsverdenen – på samme måde som du har behov for at runde din arbejdsdag af. Dit barn skal måske lukke sin bedste ven ud af sin verden og sin mor eller far ind. Det tager tid. Det, der sker i dagtilbuddet, er meget betydningsfuldt for dit barn. Der har måske været store følelser i løbet af dagen, gode og dårlige stunder. Alt dette skal barnet indstille sig på at tage afsked med. En del af udfordringen ved at komme afsted er også, at børn kan have svært ved at se for sig, hvad der venter. Det kan hjælpe at fortælle, hvad der skal ske udenfor eller i hjemmet – at du har en bolle i cykelkurven eller at storebror venter derhjemme. Det kan være en måde for barnet at forholde sig positivt til dages næste etape.

Dagpleje eller vuggestue? Sådan vælger du

Mød dit barn med nærvær

Så selvom du måske er både træt og stresset efter en lang arbejdsdag, og det kan være svært at være tålmodig, forstående og nærværende, så er det vigtigt, at du prøver alligevel, understreger Helen Lyng Hansen og Erik Sigsgaard:

- Forsøg alligevel at lade alt ligge et øjeblik. Sluk mobilen eller ignorer den. Indstil dig på, at nu er du HER. At det tager lidt tid at hente dit barn, at det er et vigtigt øjeblik, og at det ikke bare skal overstås. Betragt situationen som en kærkommen lejlighed til at få et kig ind i det liv, dit barn lever i dagtimerne. Og ligesom om morgenen er det vigtigt, at dit barn oplever, at du godt kan lide de andre børn og voksne.

God indkøring i vuggestuen eller dagplejen

4 råd til at håndtere barnets forskellige reaktioner:

1. Når barnet ignorerer dig.

Nogle børn ser slet ikke ud til at reagere, når de bliver hentet. Det betyder ikke, at de ikke er glade for at se dig. Det betyder bare, at barnet har brug for tid til at indstille sig på det skift, som venter – fra den ene verden til den anden. Betragt det som dets måde at fortælle, at det har brug for tid til at indstille sig på det skift, der venter forude. Selvfølgelig kan du også overveje, om barnet reelt ikke har lyst til at komme med dig hjem. Hvis du er træt og lidt irritabel, ved barnet godt, at den næste halve time formentlig ikke bliver sjov.

2. Når barnet løber dig glad i møde.

Andre børn kommer deres forældre styrtende i møde. Det behøver ikke at betyde, at de har savnet dig FOR meget og har gået rundt og været ked af det og bare ventet på dig. Det kan sagtens bare være oprigtig glæde. Til børns måde at være på hører jo spontaniteten – voldsom glæde og voldsom fortvivlelse. Hvis du er bekymret, så spørg de voksne, om barnet har det godt i dagens løb.

3. Når barnet løber overstadigt rundt.

Nogle børn kan næsten ikke være i deres kroppe, når de bliver hentet. De drøner rundt og pjatter og er helt overstadige. Det betyder oftest bare, at situationen er lidt kompleks for dem – og at det er deres måde at håndtere den indre uro på: at få den ud gennem kroppen. Slå koldt vand i blodet, og lad være med at fare rundt efter dit barn. Sæt dig ned og bevar roen. Så vil dit barn formentlig også falde til ro, når det har afreageret.

4. Når barnet reagerer med fysisk aggression.

Nogle børn reagerer med vredesudbrud eller begynder måske ligefrem at slå. Det vigtigste er, at du forsøger at rumme barnet, ikke forsøger at lave det om, og ikke tager det personligt. Dit barn har ikke selv bedt om at komme i dagtilbud hver dag, og derfor kan der dukke en vrede op. Barnet oplever måske at blive valgt fra eller nedprioriteret til fordel for noget, der er vigtigere eller sjovere. Disse følelser af vrede og forladthed er både forståelige og i orden. Du kan forklare, at du er nødt til at gå på arbejde, men det får ikke dit barns følelser til at forsvinde. Måske kan du håndtere situationen med humor og pjatte lidt med barnet, så stemingen lettes. Du må dog aldrig gøre grin med dit barns følelser. Hvis du hver dag gennem en længere periode oplever, at dit barn reagerer med vrede, må du overveje, hvad forklaringen kan være. Et barn, der protesterer voldsomt, fortæller sine forældre noget vigtigt. Måske vil barnet ikke med hjem, så der er noget derhjemme, der skal ændres. Eller måske er der noget i vejen i dagtilbuddet. Tal med pædagogerne om det.

Her er forfatternes bedste råd til at AFLEVERE dit barn i institution: