Mie passer hjemme - familie på gynge
Familieliv

Mie hjemmepasser sine børn: ”Mange forældre tænker ikke over, at tingene kan gøres på en anden måde”

Da Mie og Carstens ældste var i institution, var det svært at føle, at parret selv opdragede deres børn. For at få råd til at hjemmepasse, flyttede de fra lejligheden i Valby til et nedlagt landbrug på Lolland. Nu er børnene omdrejningspunktet i familien, og det er lige sådan, Mie gerne vil have det.

Hver morgen klokken seks vågner Mie Leonhardt Rinkens to børn og fungerer som vækkeur for hende. Efter morgenmaden går de sammen ud og passer gederne, ænderne, kaninerne og gæssene. Børnene, Elisabeth på fem år og Regnar på tre, hjælper med at fodre dyr og samle æg. Resten af dagen har de private legeaftaler. Men aldrig i børnehave eller vuggestue.

 

 

For tre år siden besluttede 35-årige Mie og hendes mand, Carsten, at tage Elisabeth ud af vuggestuen og hjemmepasse begge børn. De ville ganske enkelt gerne opdrage børnene selv.

- Når mine børn er sammen med pædagoger i så mange timer – selv professionelle og omsorgsfulde pædagoger – så er det jo dem, der opdrager mit barn, og ikke mig. Det havde ikke noget at gøre med, at vi var kede af at aflevere Elisabeth i institutionen. Tværtimod stortudede vi, den dag vi tog hende ud af institutionen, fortæller Mie.

Kunsten at leve sparsommeligt

Familiens flyttede ind i den nedlagte landbrugsejendom, blot to måneder efter Mie havde født Regnar. Mie blev hjemme med børnene, og Carsten fik arbejde som lagermedarbejder. Her arbejder han enten dags- eller aftenvagter, og når han er hjemme, passer han børnene på lige fod med Mie. Prisen for at passe hjemme var at flytte væk fra den dyre lejlighed i Valby og ud på en gård på Lolland.

- At blive forældre er den største behovsudsættelsestest, men mange er ikke villige til at sætte børnenes behov før deres egne. Vil man hjemmepasse, kræver det typisk, at man flytter væk fra byen og de høje huspriser. Nogle måneder er pressede økonomisk, selvom vi regner børnepengene med og køber alt brugt. Det er også, fordi vi sørger for at sætte penge til side til det uforudsete. På Lolland er der mange loppemarkeder, så vi tjener lidt på at købe ting meget billigt og sælge det videre. Kunsten er at leve sparsommeligt. Meget af det, vi køber, er datovarer, som vi fryser ned. Vi spiser vores egne dyr, og en stor del af året får vi grønt ude fra haven. Vi får ikke så store gaver, og når vi tager på getaways, er det på gavekort, vi har samlet sammen. Vi føler, at det er det værd. En meget langsigtet investering, kan man sige, siger Mie.  

- Mine børn mangler ikke noget, og de har masser af legetøj. Jeg ville være ked af at se tilbage på deres opvækst, hvis jeg følte, de havde manglet omsorg tidligt i deres barndom, fordi jeg ikke kunne være der. Du kan købe lige så mange tablets og mobiltelefoner til dem, men så er det bare det, de har. Det er lidt hårdt sat op, men det er sådan jeg oplever det. Jeg er ikke vred på nogen, der gør det på en anden måde end mig – jeg synes, man skal gøre det, man selv mener er rigtigt.

 

Familie leger i sandkasse mens mor hjemmepasser

 

Hjemmepasser med andre

Familien bruger meget tid på at passe dyrene, som de har fået foræret af venner og bekendte. Weekenderne i hjemmet ligner mange andres med børnefødselsdage, familiefrokoster og ture på legepladsen. For at børnene får den nødvendige stimulation i løbet af ugen, har Mie og Carsten nogle faste aftaler hver dag.

- Børnene går til gymnastik og dans flere gange om ugen, og onsdag er vi tre timer i legestue. Torsdag har vi en fast legeaftale med nogle andre hjemmepassede børn, og om aftenen spiser vi sammen med et andet par med børn. Fredag tager vi i legeland med en stor gruppe, der hjemmepasser. Jeg bruger meget energi på at sørge for, at de får venner og forstår at læse andre, ligesom i institutionerne, hvor børnene lærer at behovsudsætte og vurdere, hvor andres grænser går. Institutionerne kan ikke give dem samme omsorg, som vi kan. Vi gør det her, fordi vi gerne vil lære vores børn at kende og forme dem, som de former os. Men selvfølgelig ser vi også indad og stiller spørgsmålstegn ved den måde, vi gør det på.

Mie og Carsten lægger vægt på, at deres børn lærer at mærke, hvad de vil og ikke vil. For Mie er det en værdi at være tro mod sig selv.

- Jeg ved godt, vi skal lære at behovsudsætte, men tænk hvis vores børn allerede lærer at undertrykke deres behov i vuggestuen, som det er tilfældet nogle steder. Så kan jeg godt forstå, at vi har en stor gruppe mennesker, der har nogle emotionelle udfordringer i dag. Det bekymrer mig. Selvfølgelig skal mine børn respektere og opføre sig pænt over for andre, men det betyder ikke, at de skal finde sig i alt.

LÆS OGSÅ: 10 ting du kan lave med dit barn i naturen

Forældre på fuld tid

Hjemme hos Mie og Carsten handler det i høj grad om børnene. Rigtig meget af tiden. Det er ikke ofte, de holder fri fra børnene, men når de gør, skal de også tale om målene for det næste stykke tid.

- Jeg tror, jeg vil sammenligne det lidt med at være selvstændig projektleder. Vi har aldrig rigtig fri. Men det er noget, vi selv har valgt, og der er ingen, der forventer noget af os eller beder os tage stilling til noget. Når det bliver for meget, tager vi en afslappet dag sammen med børnene eller giver hinanden en fridag. 

Selvom Mie bruger meget tid sammen med sine børn, mener hun alligevel, at hun lærer sine børn at klare sig selv. For Mie er det vigtigt at give børnene selvværd ved at vise dem, at de godt kan klare opgaver, de måske ikke selv troede, de kunne.

- Jeg møder både hjemmepassende og ikke-hjemmepassende mødre, som er overbeskyttende. Det er også ofte, at forældrene sidder lige ved siden af deres børn til sammenkomster, selvom der er masser af andre voksne tilstede. Jeg kan godt forstå, at de mødre knækker halsen på det, for det er rigtig hårdt arbejde at være mor på den måde.

Hjemmeskoling

Elisabeth er meget optaget af, at mange af hendes venner snart skal starte i skole. Derfor er familien begyndt at lege skole derhjemme.

- Elisabeth er meget historisk interesseret og synes, at viden er fedt. Vi lærer børnene om det, de synes er spændende lige nu. Hvis det er dinosaurer, så prøver vi at løbe hvor lang, en stegosaurus var. Hver gang, de viser interesse for noget, så fylder vi dem med viden om det emne, og det har vi gjort længe. Hvis der er noget, vi ikke ved, søger vi på nettet og lærer børnene, at det er godt at være nysgerrig. Det er meget lettere at lære, hvis de leger det ind.

Det er på sigt planen, at Mie og Carsten skal hjemmeskole børnene. Faktisk var det en af grundene til, at de valgte at hjemmepasse og flytte til Lolland. Elisabeth ved godt, hun skal hjemmeskoles, det synes hun er sjovt. Nogle dage pakker familien en skoletasker og går ind i legerummet, hvor de har en tavle. Men hvis børnene på et tidspunkt gerne vil i skole, må de drøfte det og finde den bedste løsning. Det er ikke et psykologisk eksperiment i, hvem der kan drive flest til vanvid, men Mie vil hellere selv tage ansvaret for sine børns indlæring end overlade det til andre.

- Her er der ingen, der siger, vi skal være i skole fra otte til 16 hver dag. Jeg mener slet ikke, det giver mening at holde børn i skolen så længe. På denne måde kan vi følge med i den fysiske, faglige og mentale udvikling hos vores børn. Vi kan styre undervisningen efter, hvilket niveau de er på, og når det er en-til-en-undervisning, lærer de hurtigere. 

LÆS OGSÅ: 9 tips der styrker dit barns udvikling

Balance

Hvem får egentlig mest ud af hjemmepasningen – barnet eller moren? Det spørgsmål popper nogle gange op hos Mie.

- Det er skidesvært at måle, men jeg synes, vi har en god balance. Jeg tror, at lige nu er det en stor glæde for os, fordi vi vil kunne huske det. Men på sigt håber jeg, at vores børn vil værdsætte det meget. Her til morgen sagde Elisabeth, at hun mente, det ville være bedre for mange børn at være hjemme ligesom hende. Jeg begyndte at grine, for det er svært at vide, om hun mener det, eller om hun tænker, at jeg bliver glad for at høre det. Lige nu er det nok os, der får mest ud af det.

Debatten om hjemmepasning fylder meget for Mie, og hun tænker rigtig meget over, hvilke værdier hun giver videre til sine børn.

- Mange forældre tænker ikke over, at tingene kan gøres på en anden måde. Det er ikke for at udskamme nogen, men jeg forstår ikke forældre, der mener, forholdene i institutionerne er forfærdelige, men som alligevel sætter barnet ind i autostolen næste dag og kører afsted til børnehaven. Børn er jo ikke bare nogen, vi føder ud, og så kan de ellers blive dannet gennem systemet. Jeg synes, vi skal spørge os selv om, hvilke mennesker, vi gerne vil have vores børn til at blive.

LÆS OGSÅ: Jeres bedste råd til livet som mor