Familieliv

5 typer børn – og hvordan man støtter dem bedst

Ifølge børnepsykolog Margrethe Brun Hansen kan børn generelt inddeles i 5 forskellige personlighedstyper. Se dem her - og få gode råd til, hvordan du bedst kan støtte dit barn, alt efter hvilken personlighed han/hun har.

At børn er forskellige er klart for de fleste. 
 
Hvad der er knap så lige til, er hvordan man bedst kan imødekomme de forskellige børns helt særlige personligheder – og ikke mindst hjælpe med at tackle de særlige problemer, som kan opstå for de forskellige ’børnetyper’.
 
I Søndagsavisen opstiller børnepsykolog Margrethe Brun Hansen 5 typiske børnetyper og giver gode råd til, hvordan man støtter netop disse særlige typer:

 

5 typer børn – og hvordan man støtter dem bedst

 
1) Det følsomme og indadvendte barn
 
Kendetegn: Barnet tænker, før det handler, og vil gerne have rammerne helt på plads, før det springer ud i noget nyt. Det ser gerne på nogle gange, før det selv deltager i en aktivitet, og leger godt i sit eget selskab. Det kan godt lide andre i doser, men har ofte behov for at lade op for sig selv. Barnet tager alle detaljer og stemninger ind næsten uden filter og bryder sig ikke om at være i centrum.
 
Støtte: Tag tingene i barnets tempo og anerkend dets følelser. Undgå at sige ’Pjat, det er jo ikke farligt’, men tal i stedet om aktiviteterne, så barnet langsomt kan blive fortroligt med dem. Vær opmærksom på, at barnet er sensitivt over for konflikter, så store skænderier påvirker det meget. Barnet skal ikke overbeskyttes, men have redskaber til at klare sig selv. Vælg derfor f.eks. en sportsgren med ikke for mange deltagere, og mød evt. op noget tid før, så barnet har chance for at fornemme rammerne først.
 
2) Det aktive og udadvendte barn
 
Kendetegn: Barnet handler, før det tænker, og kaster sig gerne ud i nye ting. Det er ikke så påvirket af stemninger og konflikter, men er tværtimod stærkt rent verbalt og får energi i en gruppe – nogle gange til det punkt, hvor barnet fylder for meget. Barnet er ikke bange for at bøje reglerne og f.eks. tage en ekstra småkage, selvom man har sagt, at det ikke må. 
 
Støtte: Skældud er aldrig en god løsning uanset børnetype, da det får barnet til at føle sig forkert, så hvis barnet f.eks. bliver ved med at hoppe i sofaen, selvom det ikke må, så sig: ’Jeg kan se, at du gerne vil bevæge dig. Kom, så hjælper jeg dig i tøjet, så du kan komme ud at lege’. Undgå at tage barnet med til lange arrangementer og aftal, at når barnet har læst lektier i et kvarter, må det slå et par koldbøtter. Tal med barnet om, hvordan dets adfærd kan virke på andre.
 
3) Det strukturerede og kontrollerende barn
 
Kendetegn: Barnet har brug for orden og forudsigelighed i sin verden, da det ellers vil blive stresset. Det er derfor også en regelrytter, der gerne påpeger, når andre bryder reglerne. 
 
Støtte: Barnet har brug for voksenstøtte, når det oplever uretfærdighed. Vis barnet, at verden ikke falder sammen, hvis noget ikke er i orden, og giv det et handlingsforslag. Tal med barnet om, hvad der er det værste, der kan ske, og prøv at få barnet med på et forsøg, hvor I lader en skuffe rode, så barnet kan se, hvad der sker ved det.
 
4) Det sjove og fjollede barn
 
Kendetegn: Nogle børn har talent for at gøgle og optræde, men mange af disse børn skaber netop en rolle, fordi de ikke kan være den, de er. Vær derfor opmærksom på, om det kan være tilfældet med dit barn. Fjolleriet kan nemlig være en forsvarsmekanisme, fordi de er kede af noget eller utrygge. 
 
Støtte: Anerkend barnets klovnerier, men vær opmærksom på, om det dækker over noget andet. Skæld ikke ud, hvis klovnerierne tager overhånd, og prøv i stedet at ignorere det og give barnet positiv opmærksomhed, når det ikke klovner. Se på jeres situation og prøv at finde grunden til, at barnet måske påtager sig en fjolle-rolle. 
 
5) Det højt begavede barn
 
Kendetegn: Højt begavede børn er ofte velfungerende socialt, men nogle af dem kan have svært ved at være sammen med andre børn og foretrækker voksnes selskab, fordi det giver et bedre modspil. Barnet vil ofte fordybe sig i en interesse og lære alt om det, og det kan blive irriteret på andre børn over deres dumhed.
 
Støtte: Barnet har brug for, at man anerkender dets viden, men det skal ofte have hjælp til at være socialt. Det skal stadig udfordres bogligt, men tal også med barnet om, hvordan andre føler og tænker, så den sociale intelligens stimuleres. Prøv derfor at få barnet med til sociale aktiviteter, hvor der også skal tænkes, f.eks. til spejder. 
 
Flere artikler om børns personlighed: