Familieliv

Barn med en donor: “Jeg er mor 24 timer i døgnet”

For tre år siden opgav Rikke at finde en kæreste, der kunne være far til det barn, hun så brændende ønskede sig. I dag er hun selvvalgt alenemor til Tristan. Et valg, der ikke kun giver hende udfordringer, men også daglig glæde.

Rikke Mønster er 36 år og har ikke haft en fast kæreste i syv år. Æggestokkene klaprer, og hun overvejer at blive gravid med en donor, men skyder tanken fra sig. Det er alligevel for vanvittigt, tænker hun. Lidt tid efter er hun til en fødselsdag, hvor en af hendes veninder fortæller, at hun har besluttet at få et donorbarn.
"Det skal jeg også!" hører Rikke pludselig sig selv sige.

"Jeg kunne bare mærke, at det var det, jeg skulle. Jeg havde været single så længe, at der ville gå lang tid, inden jeg mødte en fyr, lærte ham at kende og var klar til at få børn med ham. Det kunne jeg ikke vente på længere."

Læs også: Gravid og alene

Svære overvejelser
I dag sidder Rikke i haven bag lejligheden i Søborg, mens 2-årige Tristan tumler rundt på et tæppe i græsset. Han er et af de omkring 450 donorbørn, der hvert år fødes i Danmark. I dag har Rikke svært ved at forstå, at hun nogensinde kunne være i tvivl, men dengang efter fødselsdagen mødtes hun ofte med sin veninde for at vende for og imod. Hvordan bliver det at være alene med et barn? Hvilke spørgsmål vil barnet til at stille? Skal det være en åben eller lukket donor?

"Hvis alle folk skulle tænke sig så meget om, inden de fik børn, ville de ingen få. Der er så mange aspekter, du er nødt til at vende og forudse i forhold til at få et donorbarn. Selv om Tristan måske engang bliver nysgerrig på sit biologiske ophav, valgte jeg en lukket donor. Det vil alligevel aldrig være hans far, så jeg kan ikke forholde mig til, at Tristan skulle mødes med ham - for hvad så bagefter, hvis de møder hinanden på gaden? Jeg ved en masse detaljer om ham, men ellers er han fuldstændig anonym."

Rikke forsøgte også at vende tankerne med sine venner og familie, men der var ikke meget hjælp at hente.
"Jeg havde brug for noget modspil, men der var ikke nogen, der ville gå ind i diskussionen med mig. Det var jeg lidt skuffet over, men beslutningen var i sidste ende min egen. Jeg har også oplevet flere bekendte, der synes, det var en stærk beslutning, når jeg talte med dem, mens de over for andre gav udtryk for, at det var fuldstændig vanvittigt."

En flyvemaskine flyver hen over haven, og Tristan peger begejstret op i luften. Han ved godt, at han ikke har nogen far. Han har endnu ikke sat spørgsmålstegn ved det, men når den dag kommer, er Rikke forberedt.
"Jeg ved ikke præcis, hvad jeg vil sige, men jeg vil fortælle det, som det er. Ærligheden er det vigtigste. Jeg har lavet scrapbog, siden jeg begyndte at overveje muligheden, så Tristan kan se alle de tanker og følelser, jeg har haft undervejs."

Hvordan er det at være mor i Afrika? Læs om en en alenemor fra Rwanda

Angsten for at dø
I hverdagen er Rikkes største udfordring, at hun hverken har sin egen familie eller en svigerfamilie tæt på. Der er ikke nogen, der lige kan hjælpe i hverdagen.

"Jeg er mor 24 timer i døgnet. Jeg var meget usikker i starten, men jeg fandt hurtigt ud af at bruge mine veninder, mødregruppen og især pædagogerne i Tristans vuggestue. Når du er alene, har du brug for at få nogle andre øjne på dit barn. Hvordan oplever andre ham? Har han det godt? Og det har han heldigvis. Hans sprog er ikke så udviklet, men ellers er han velfungerende og glad."

Det hårdeste ved at være alenemor er Rikkes angst for, at der skal ske hende noget alvorligt. Siden Tristan blev født, er der ikke gået én dag, hvor tanken ikke har strejfet hende. Derfor har hun både skrevet børnetestamente og stribevis af breve til ham.

"Hvis jeg dør, hvad så? Han har jo ikke andre. Jeg har tidligere kørt motorcykel og været ret vild, men i dag tør jeg nærmest ikke sætte mig op i en rutsjebane i Tivoli."

For nylig mistede Rikke sit job. Hun arbejdede som booker i en fest- og serviceudlejning, men Tristan er født med en immunforsvarsdefekt, så han var meget syg, da han var mindre. De mange barns sygedage blev til sidst for meget for Rikkes chef.

"Vi er mange singlemødre, der mister vores job, fordi vi er alene og ikke har nogen at dele barnets sygedage med. Men jeg håber, at jeg ret hurtigt finder et nyt arbejde."

Det er okay at dele seng med dit barn - læs her hvorfor

Drømmen om kærligheden
Ud over et nyt job har Rikke ikke opgivet jagten efter den eneste ene.

"Mange tror, at singlemødre er de her seje powerkvinder, der kan og vil klare alt selv, men i virkeligheden er vi jo helt almindelige kvinder, der bare ikke har fundet den rigtige mand at få børn med. Jeg tror, det vil være nemmere for mig at finde en kæreste nu, fordi jeg har fået en anden ro. Nu har jeg Tristan."

Ifølge Rikke er hun for gammel til at få flere børn, men Tristan har alligevel tre donorbrødre. Rikke har via Facebook fundet frem til tre andre kvinder, der har fået børn med den samme donor. De ses indimellem og skal også på ferie sammen til sommer.

"Det er skægt, for drengene ligner hinanden vildt meget. Vi er ikke ude på at finde frem til vores donor, men derfor kan drengene jo godt få noget ud af at være sammen."

Tristan kommer hen til bordet og snupper et jordbær. Rikke kigger kærligt på ham.

"Det er superfedt at være blevet mor, og jeg er bare smaskforelsket. Når jeg går i seng om aftenen, kan jeg stadig ligge og kigge på ham og bare tænke: 'Nøj, hvor er jeg heldig'."

Læs om Sandra, der blev forladt af sin kæreste da hun var gravid

Blå bog
• Rikke Mønster, 40 år
• Singlemor til Tristan på 2 år
• Bor i Søborg
• Jobsøgende

Læs mere om: