
Sådan vælger du en sikker barneseng
Der er mange forskellige barnesenge på markedet, og det kan være vært at vide, hvad man skal gå efter, når barnesengen skal anskaffes. Her er nogle gode råd, som er værd at følge!
Den skal selvfølgelig falde i din smag, men sikkerheden er vigtigst af alt, når du vælger barneseng.
Tag derfor målebånd med, når din barneseng skal anskaffes.
Advarsel: Gør aldrig dette med dit barns tremmeseng
Forbrugerstyrelsen giver følgende råd til valg af barneseng:
• Mål altid tremmeafstanden, som skal være mellem 4,5 cm og 6,5 cm. Maskerne i en evt. netside skal være under 7 mm.
• Afstanden mellem tremmerne i sengens bund må max. være 6,0 cm.
• Åbninger og fx skruehuller i sengen skal være mindre end 7 mm.
• Hvis der er sænkbare side på sengen, skal låsemekanismerne åbnes med fx to samtidige og uafhængige bevægelser.
• Bunden må ikke kunne sænkes uden brug af værktøj .
• Når bunden er i øverste position, skal der min. være 30 cm til kanten. I laveste position skal der være min. 60 cm fra en fodstøtte til kanten.
• Sengen skal være stabil. Prøv at rokke i den i alle retninger.
• Mindst to af sengens eventuelle hjul skal kunne bremses
• Vær opmærksom på, at der ikke er løse skruer, kanter eller andre ting, som kan udgøre en risiko for kvælning, fordi barnets tøj fx kan hænge i.
• Der må ikke være hjørner, overflader eller åbninger, som barnet kan skære sig på.
• Brug ikke sengerande, og undgå senge med pynt eller andet, som kan sluges.
Mor advarer: Søn nær kvalt af sengebeskytter
Andre gode råd til valg af barneseng:
Et andet godt råd er at anskaffe sig en barneseng, som kan bruges længst muligt. Det er mest af økonomiske årsager, så sengen ikke skal skiftes så hurtigt ud.
Hvis barnet skal kunne bruge sengen til det er 2½ år gammelt, bør de indvendige mål ifølge Forbrugerstyrelsen være - Længde: Min. 110 cm og bredde: Min 65 cm.
Når du har valgt en seng, så undgå at placere den i nærheden af andre møbler, som kan bruges som fodafsæt gennem tremmerne. Og hold sengen væk fra kraftige varmekilder.
Her er nogle gode råd til valg af madras >>
Få billigere babyudstyr - 8 tips:
Du står stærkere, hvis du på forhånd har viden om priser på produktet, du vil købe. Det kræver ikke meget at tjekke priser på nettet, da der er mange prisportaler, som hurtigt giver dig et overblik. Find den medarbejder i butikken, der er i stand til at give dig rabat, og sig, at du har set det til en billigere pris. Nævn i hvilken butik eller hvor på nettet. Med din viden om prisniveauet har du som udgangspunkt et godt kort på hånden. Kilde: Forbrug.dk
Inden du går hjemmefra, er det en god idé at gøre dig tanker om, hvor meget du har sat af til den vare, du vil forhandle prisen ned på. Hvis du fx står med en barnevogn til 4200 kr. og hjemmefra har gjort dig klart, at du har et budget på 4000 kr., vil du kunne være mere rolig og overbevisende i din dialog med sælgeren. Fortæl ham gerne, hvad du havde forestillet dig at bruge, og spørg ham, om det er et problem, han kan hjælpe dig med. Kilde: Forbrug.dk
Hvis sælgeren i første omgang er afvisende over for dit forslag om at gå ned i pris, kan du spørge, om du kan få flere varer med i dit køb. De fleste køber jo mere end én ting, når de står i en babyforretning, så her kan der samlet set være penge at spare. Kilde: Forbrug.dk
Find først de produkter, som du er interesseret i at købe. Spørg så, hvor meget rabat du kan få. Ved at spørge på den måde får du med det samme sælger til at forholde sig til, at du går efter en rabat. Hvis du derimod spørger, OM du kan få rabat, kan sælgeren hurtigt affærdige dig med et ’nej’. Bliv ikke slået ud, hvis sælgeren siger, at butikken ikke kan give dig rabat. Prøv at være positiv, og hav et glimt i øjet. Det kan tit hjælpe at være flink og imødekommende. Kilde: Forbrug.dk
Hvis der er udsalg i butikken, og du både køber varer, der er nedsat, og nogle, der ikke er, kan du prøve at høre sælgeren, om der kan ’smitte lidt udsalg af’ på de varer, der ikke er nedsat. Hvis der lige har været udsalg ugen før, kan du også prøve at høre, om du stadig kan være så heldig at få den rabat. Kilde: Forbrug.dk
Denne strategi har flere fordele. For det første kan du føle dig mindre usikker alene af den grund, at I er to sammen. En anden og endnu større fordel er, at I - når I er to - kan være forskellige i jeres udmeldinger over for sælgeren. Den ene af jer kan være afvisende og tøvende, mens den anden af jer er interesseret i at købe. Men det skal gøres på en måde, så I ikke mister chancen for at tage dialogen med sælgeren videre. Kilde: Forbrug.dk
Hvis du står i butikken og finder en trøje, hvor en knap er røget, eller en stol med en ridse i lakken, kan du prøve at få et afslag i prisen. Fortæl venligt sælgeren, at du har fundet den her vare, du godt kunne tænke dig, og spørg, om der er mulighed for, at du kan få den billigere. Kilde: Forbrug.dk
Lykkes det for dig at opnå en rabat, så husk det til næste gang, du handler i butikken. Så kan du eventuelt nævne det og måske få rabat igen, fordi du er en trofast kunde. Kilde: Forbrug.dkFå billigere babyudstyr - 8 tips
Forbered dig godt
Hav et budget
'Flere varer med'-strategien
Hvor meget rabat kan jeg få?
'Kan der smitte udsalg af her'-strategien
'Kæresten med i butikken'-strategien
'Den har en fejl'-strategien
'Jeg er trofast kunde'-strategien
Relaterede artikler