Baby

Motorik: Hvad kan din baby hvornår?

Hvornår kan dit barn holde hovedet selv? Og hvornår kan det rejse sig og gå med støtte? Få svaret her...

0-4 uger:
Den nyfødte baby er hjælpeløs. De fleste bevægelser foregår per refleks, for eksempel når baby griber hårdt fat om din finger eller søger efter dit bryst. Din baby kan sprælle og med hele kroppen fortælle, at den er utilpas. Forsøger at løfte hovedet fra maveliggende.

Lyt til fødselsberetninger på mamas podcast helt gratis! Hvad enten du er gravid eller har født, så er rigtige kvinders fødselsberetninger fantastiske fortællinger at lytte til. Lyt med her

Fra 4 uger:
Nu kan baby løfte hovedet fra underlaget og kan holde det i få minutter.

Der er allerede forskel mellem drenge og pigers udvikling fra fødslen

3-5 måneder:
Her opdager baby sine hænder og fødder, løfter hovedet og støtter sig på underarmene, griber efter spændende ting og triller fra mave til ryg.

5-6 måneder:

Nu kan din baby også trille fra ryg til mave.

5-7 måneder:
Nu begynder baby at flytte ting fra den ene hånd til den anden, putter næsten alt i munden for at undersøge det. Det kan også være at baby begynder at mave sig frem allerede.

Man skal kravle før man kan gå

6-9 måneder:
Nu bevæger baby armene hver for sig, sidder uden støtte, kryber og forsøger at kravle.

9-10 måneder:
Baby kravler, rejser sig op af møbler og vægge.

10-12 måneder:

Nu kan baby stå og gå med støtte (nogen også uden). Baby klatrer.

7-12 måneder:
Mange børn bliver tiltrukket af højder. Trapper, sofaer, skamler - alt skal bestiges. Hos disse børn er genstande og mål, der befinder sig lidt oppe og lige uden for rækkevidde, magnetisk tiltrækkende. De MÅ bare række ud og op efter det.

Kilder: Bogen om barnet, Politikens Håndbøger, Vibeke Manniche. Lille Mirakel, Desmond Morris, Politikens Forlag, vejl. pris: 300 kr.

Dit barns sproglige udvikling