Forkølet barn
Mad og pleje

Forkølelse hos små børn: Hvornår skal du ringe til lægen?

Hvordan hjælper du bedst dit forkølede barn? Og hvornår skal du kontakte lægen? Få svaret her.

Snot, hoste og vågne nætter – årstiden lige nu kan være en hård tid for små børn og ikke mindst deres forældre. Tiden frem mod jul er berygtet for megen forkølelse, da virus faktisk overlever bedst i den kolde efterårs- og vinterluft.

 

For forældre med små børn kan det føles, som om den ene forkølelse afløser den anden. Praktiserende læge og daglig leder ved den norske Legevagt Vest, Kari Lise Eidjar, forklarer, at det er helt normalt, at små børn er mere syge end voksne.

- Immunitet er noget, vi opbygger gennem infektioner. Nyfødte, der ammes, beskyttes af mors antistoffer de første måneder, men derefter skal de opbygge deres eget immunforsvar. Når børn kommer i kontakt med virus og bakterier, laver deres kroppe deres eget forsvar i form af antistoffer. Der er derfor ikke nogen grund til ikke at udsætte barnet for det, medmindre barnet har en medfødt sygdom, der gør det fornuftigt at undgå infektioner, siger hun.

I småbørnsalderen er det ikke unormalt at have et sted mellem fem og ni luftvejsinfektioner i løbet af et år. Det første år i institution kan der være særligt meget sygdom, noget som kan opleves ganske voldsomt for både forældre og børn. Men når børnene begynder i skole, er de oftest hærdet mod det meste og sjældnere syge.

Løsn op med næsesuger eller næsespray

Forkølelse kan også ramme de allermindste, og hvis babyen bliver syg, er det særligt vigtigt, at forældrene holde øje med, at barnet ikke får vejrtrækningsbesvær, siger Kari Lise Eidjar.

- Små babyer trækker vejret gennem næsen, og denne luftvej er ret smal. Når de bliver forkølede, hæver næseslimhinderne op, så de bliver tætte i næsen, og der kan dannes meget snot. Derfor er det vigtigt at holde luftvejene i næsen åbne, enten ved at give saltvandsdråber eller ved at suge snottet ud.

Gode hjælpemidler til at løsne op i næsen er en næsesuger eller en saltvandsnæsespray til babyer, som kan købes på apoteket.

- Babyer kan gå lidt i panik af næsesprayen, da de ofte begynder at nyse, og snot og tårer står ud. Men det er meget effektivt, så du kan skylle op til otte gange om dagen for at holde næsen åben. Sprøjt forsigtigt, og vent lidt mellem hvert næsebor, så barnet kan få vejret.

 

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du dit barn med øreproblemer

Godt at give febernedsættende medicin ved dårlig almentilstand

Martha Lamøy, der er praktiserende læge ved Byporten Lægecenter i Norge, fortæller, at feber er den hyppigste årsag til, at forældre opsøger hende.

- Forkølelse er en mild infektion, som ofte skyldes virus, og det er den hyppigste årsag til feber hos børn. Men hos børn, der er mindre end tre måneder gamle og hos for tidligt fødte børn, ses ofte bakterielle infektioner, så de bør altid tilses af en læge, hvis de får feber.

- Bakterier kan vi behandle med antibiotika, hvorimod vi ikke kan stille meget op mod en virus, og der er det ofte blot symptomdæmpende behandling, forklarer hun.

Fordi feber er en naturlig del af kroppens forsvar mod infektioner, behøver man ifølge Martha Larnøy ikke give febernedsættende medicin, hvis barnet har en god og upåvirket almentilstand.

- Ordet almentilstand er meget diffust, men den allervigtigste vurdering af et sygt barn står mor og far for. De kender barnet og kan fornemme, hvis der er noget, der ikke er, som det skal være. Mors og fars oplevelse af barnet er meget vigtigere i forhold til at vurdere barnet, end feberen er i sig selv.

- Men hvis barnet kun drikker eller spiser sparsomt, kan det være gavnligt at give febernedsættende medicin for at bedre almentilstanden, så de får noget væske i sig. Man kan også give febernedsættende medicin, hvis der er høj feber, for at undgå komplikationer ved meget forhøjet kropstemperatur. Hvis du ønsker at give dit barn febernedsættende medicin, er præparater med paracetamol det anbefalede førstevalg, fordi det kun har få bivirkninger.

- Børn i alle aldersgrupper, inklusive nyfødte og spædbørn, kan tåle paracetamol (men det anbefales, at du ringer til din læge eller lægevagten, inden du giver børn under to år febernedsættende medicin, red.). Giv også rigeligt med væske, eftersom sved både øger varmetabet, men også dehydrerer barnet. Se efter dit sovende barn ofte, gerne hver anden time. Tilstanden kan hurtigt ændre sig, så det er vigtigt at holde øje, råder hun.

Hold soveværelset køligt

Et andet godt tip er ifølge praktiserende læge Kari Lise J. Eidjar at holde det forholdsvist køligt i soveværelset, helst en temperatur, der ligger på omkring 16 grader. Du kan også godt tage babyen med ud på en barnevognstur i kulden, men pas på, dit feberramte barn ikke bliver overophedet i barnevognen. Det anbefales ikke at tage de mindste ud, når det er koldere end 10 minusgrader.

- Det er altid fornuftigt at lade syge børn sove i samme rum som forældrene, ikke i samme seng, men måske på en madras ved siden af. Er feberen høj, er det godt at kunne tjekke barnet om natten. Børn med feber skal ikke have dyne på eller pyjamas, kun et lagen og evt. et sengetæppe. Det sænker temperaturen, og efter en halv time vil barnet have det bedre.

Hold øje med, at barnet får nok væske

Hvis barnet for eksempel har fået en kraftig halsbetændelse, kan det gøre så ondt i halsen, at det kan være svært at få både mad og væske ned. I sådanne tilfælde er det ifølge Kari Lise J. Eidjar ekstra vigtigt, at barnet ikke bliver dehydreret.

- Hold øje med barnets bleer; børn skal tisse hver tredje til fjerde time. Bleen behøver ikke være gennemvåd, bare der kommer lidt. Hvis der er gået mere end seks timer, skal man holde ekstra øje, og er der gået over 12 timer, skal man kontakte en læge.

- Det, der næsten altid virker, er at give barnet is. Du kan for eksempel blande lidt saft, og fryse det ned i isterningeposer. Du kan også skrælle en mango og skære i små bidder, og fryse den ned med lidt væske, da den har en glat overflade, som det ikke gør så ondt at synke.

- En 50-50 blanding af danskvand og æblemos er også godt at give til små børn, da det indeholder en god fordeling af salt og sukker.

Hun understreger imidlertid, at hvis du har en lille baby, der ikke får andet end modermælk, er tærsklen meget lavere i forhold til at kontakte lægen. Børn, der skriger time efter time,  eller er apatiske og slappe, eller som ikke tisser, skal altid til lægen.

- Hvis barnet har høj feber og ikke responderer på at få paracetamol, kan du indstille bruseren på 30 grader og tage barnet med ind. Det er særligt godt at nedkøle hovedområdet, da hovedet på et barn udgør en stor del af den samlede kropsmasse, og derfor vil temperaturen falde hurtigere. Børn kan godt græde og ryste af denne behandling, men efter et par minutter vil de få det bedre. Det er særligt godt for at undgå feberkramper, siger hun.

LÆS OGSÅ: Har dit barn astmatisk bronkitis?

Sørg for at barnets hoved og overkrop er hævet

Hoste kan som bekendt være ganske irriterende. For at lindre hosten, kan du ifølge praktiserende læge Martha Lamøy forsøge at hæve hovedenden på sengen, sådan så barnet ligger med hævet hoved og overkrop. Du kan købe specielle klodser, der kan bruges til at hæve den ene ende af tremmesengen.

- Du kan også bruge hostenedsættende midler, der hjælper på den tørre hoste. Især, hvis hosten går ud over nattesøvnen. På apoteket kan du finde flere slags midler til børn. Hvis barnets hoste er af sådan en karakter, at der skal receptpligtig medicin til, bør du kontakte din praktiserende læge, for at udelukke, at der ikke er andre årsager til hosten, siger hun.

- Hoste, der varer optil tre uger, kaldes akut eller forbigående hoste. Varer hosten over tre uger, skal man kontakte sin praktiserende læge for at få en vurdering af barnet og eventuelt hjælp til hostedæmpende lindring.

Hvis dit barn efter 4-5 dages sygdom ikke viser tegn på bedring, har høj feber, åndedrætsbesvær eller har andre tegn på komplikationer, skal man ifølge Martha Lamøy under alle omstændigheder tage kontakt til lægen.

- Hvis barnet tilstand forværres pludseligt, skal man kontakte lægevagten. Men hvis ikke situationen er akut, er det bedst at kontakte sin praktiserende læge, der kender både barnet og dets historik. Den praktiserende læge kan også følge op på barnet senere, hvis der er behov for det.

Du bør altid opsøge lægen eller lægevagten, hvis:

  • Barnet har haft feber i mere end 4-5 dage.
  • Barnets hoste har varet i mere end tre uger, eller den er meget voldsom (det kan være et tegn på kighoste)
  • Barnet har nedsat almentilstand, som ikke bliver bedre med febernedsættende midler, eller hvis barnet ikke vil indtage væske.
  • Hvis barnet er under tre måneder gammelt og har feber
  • Er dit barn under to år, anbefales det, at du kontakter lægen, inden du giver det febernedsættende medicin.

 

Læs mere om: