Kyssesyge

De fleste kender sygdommen kyssesyge som en sygdom, der primært rammer børn og teenagere. Halvdelen af alle børn har ifølge Sundhedsstyrelsen haft kyssesyge, når de starter i skolen.

Men sygdommen kan dog i lige så høj grad ramme voksne.

Kyssesyge er en udbredt sygdom, og de fleste danskere vil højst sandsynligt opleve at blive smittet med den virus, der forårsager sygdommen.

Det er dog ikke alle, der vil få sygdommen eller få symptomer på den.

Kyssesyge, hvad er det?

Kyssesyge, også kaldet mononukleose, er en sygdom, hvor man bliver smittet med Epstein-Barr-virus (EBD).

Sygdommen ses oftest blandt de 10-25-årige, men den kan også ramme både voksne, der er ældre og børn, der er yngre.

Kyssesyge viser sig som halsbetændelse, men er dog i modsætning til almindelig halsbetændelse ikke forårsaget af bakterier.

Det er en meget smitsom sygdom, og langt de fleste vil opleve at få infektionen i den tidlige barndom.

I størstedelen af tilfældene er kyssesyge ikke farligt. I sjældne tilfælde kan der dog opstå komplikationer i form af sygdom i blodet, i nervesystemet eller i nyrerne.

Disse komplikationer går dog i de fleste tilfælde over, uden at man får varige mén.

Hvilke symptomer er der på kyssesyge?

I ugerne op til kyssesygen går i udbrud, kan det føles, som om man har influenza, da symptomerne minder om hinanden.

Ofte starter sygdommen med en periode, hvor man føler sig træt, har manglende lyst til mad, har kulderystelser, hovedpine og føler sig alment syg.

Dette kan vare ved i en til to uger, før man derefter begynder at få de klassiske symptomer som ondt i halsen, høj feber og hævede lymfekirtler.

I nogle tilfælde vil kyssesyge også kunne medføre infektion i både lever og milt, herunder forstørret milt, samtidigt med at man også kan opleve at få udslæt på kroppen.

Hvordan bliver man smittet med kyssesyge?

Kyssesyge smitter typisk gennem udveksling af spyt. Bl.a. gennem kys, hvilket er baggrunden for sygdommens navn.

Kyssesyge kan dog også smitte gennem luftbårne dråber/små partikler i luften f.eks. gennem host eller nys. Fra man bliver smittet med kyssesyge, til symptomerne viser sig, går der cirka 30-50 dage.

Virussen vil fortsat være i ens krop, selv når man er blevet rask, hvilket betyder, at man bliver immun over for sygdommen, og at man derfor kun kan blive syg med kyssesyge én gang i sit liv.

Sygdommen er desuden heller ikke arvelig.

Hvordan stiller man diagnosen kyssesyge?

Diagnosen kyssesyge stiller lægen ud fra bl.a. beskrivelsen af ens symptomer. Lægen vil ofte kunne se de hævede mandler med hvide belægninger i halsen og mærke de hævede lymfekirtler, der tit vil være ømme.

I visse tilfælde vil lægen også kunne konkludere, at leveren er forstørret og sjældne gange også milten.

For at supplere de ydre undersøgelser vil lægen kunne lave halspodning og blodprøver for at kunne vurdere, om man er blevet smittet med Epstein-Barr-virussen.

Hvordan behandles kyssesyge?

Man kan ikke behandle den virusinfektion, der er årsag til kyssesyge. Derfor har penicillin og antibiotika heller ingen virkning.

Man kan dog lindre sine symptomer med smertestillende og febernedsættende medicin.

Ellers er der ikke andet for end at blive i sengen, til de værste symptomer har lagt sig. Det er vigtigt at drikke rigeligt med væske, imens man har feber, ligesom varme drikke kan lindre smerterne i halsen.

Smerterne i halsen forsvinder oftest inden for en til to uger, men hævelsen i lymfeknuderne kan vare flere uger.

Derfor siger man også, at man i de fleste tilfælde er frisk efter to til fire uger. Enkelte, cirka tre procent, kan dog opleve et noget længere forløb.

Samtidig oplever op mod 10 procent at være meget trætte under deres sygdomsforløb med kyssesyge, og derfor kan der godt gå flere måneder fra den akutte infektion, før man er helt på toppen igen.

Man siger dog som regel, at man er rask nok til at genoptage sit arbejde eller skolegang i løbet af to til fire uger.

Hvordan skal jeg forholde mig, når jeg har kyssesyge?

Fordi der er risiko for forstørret lever og milt, anbefales det, at man holder sig fra alkohol, da der ellers er fare for, at milten kan briste.

Derudover er der risiko for skader på milten, hvis man dyrker hård fysisk aktivitet som for eksempel sport med kropskontakt.

I yderst sjældne tilfælde kan milten gå i stykker, og det er derfor, kontaktsport, hvor man risikerer slag eller spark mod maven, skal undgås.

Og helt generelt skal man helst holde sig fra hård fysisk aktivitet indtil cirka fire uger efter sygdommens ophør.

Kilde: Sundhed.dk, Netdoktor, Sundhedsstyrelsen