Langtidsamning, barn der ammer, langtidsammer
Amning

Liv langtidsammer: ”Jeg bliver ved, så længe det føles naturligt”

Der er delte meninger om langtidsamning, og Liv har mødt lidt af hvert efter sit valg om stadig at amme sine to drenge på 20 måneder. Men hvorfor stoppe, hvis man bare kan mærke, at det er det rigtige?

Der er meget, du skal tage stilling til, når du bliver mor, og du skal ofte svare for dig selv, hvis du har valgt at gøre tingene lidt anderledes end normen.

Det har 32-årige Liv-Natasja Skov Pultz oplevet, da hun besluttede sig for at amme længere, end det var normalt i hendes mødregruppe. På trods af delte meninger langtidsammer Liv sine to drenge. Det betyder, at hun har ammet dem i mere end et år. Nu er tvillingerne 20 måneder.

”Da drengene blev et halvt år gamle, begyndte jeg at få spydige kommentarer om, at jeg stadig ammede. Jeg blev ret ked af det, det gør man jo, når man gør noget, andre synes er mærkeligt. Men jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg skulle amme, hvis det fungerede. Jeg prøvede at snakke om det uden at støde nogen, og fortælle, at jeg gør det, fordi det føles godt for mig. Efter et stykke tid stoppede kommentarerne. Jeg tror i virkeligheden, det bundede i, at nogen var kede af, de ikke selv kunne amme lige så længe... Dem, der er tæt på mig, ved, hvor mit standpunkt er, så de kommenterer ikke på det,” siger Liv.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man fuldammer de første seks måneder af barnets liv, og delvist ammer indtil barnet er 12 måneder, men i ekspertkredse er der delte meninger om, hvor længe man skal amme. 

 

Naturligt at langtidsamme

Udover de to drenge, Caspian og Matti, har Liv også en datter på ni år, Vanessa. Vanessas ammeforløb var ikke godt og sluttede allerede efter fem måneder. I fire af dem havde hun enten brystbetændelse eller svamp, og det efterlod kun én problemfri måned. Selvom Liv gerne ville have fortsat med at amme, måtte hun stoppe, fordi det var så smertefuldt.

”Med drengene vidste jeg, at jeg gerne ville amme længere end fem måneder, som jeg havde gjort med Vanessa, men et år var det maksimale. Jeg havde aldrig set nogen amme længere end et år, så jeg tænkte bare, at det var sådan, man gjorde. Da det gik op for mig, at man ikke skulle stoppe med at amme efter et år, var der ingen grund til ikke at fortsætte. Da vi nåede et år, hvor de fleste stopper med at amme, var vi bare slet ikke klar til at stoppe. Det blev bare helt naturligt at fortsætte, og jeg har det godt med det. Jeg tror, det er en følelse, man har som mor og forælder – at man godt kan mærke, hvis noget føles rigtigt eller forkert."

Som små udtrykte drengene behovet for at amme ved at dreje hovedet ind mod brystet. Nu stikker de en hånd ned i Livs bluse og hiver. Familien bruger også babytegn, som er en slags tegnsprog, man kan lære små børn. Der er et tegn for at amme, og det bruger Caspian og Matti ofte. På den måde fortæller de selv Liv, når de vil ammes. Hun ammer drengene både om dagen og om natten. Nogle gange er det rigtig hyggeligt. Andre dage er det det slet ikke.

”Jeg har også haft svamp og betændelse, mens jeg ammede drengene, men jeg har mere viden om sundhedsfordelene ved amning nu, og det har givet mig ekstra mod på at fortsætte, når det var træls. Jeg kan også godt have dage, hvor jeg får følelsen af ikke at have nogen rettigheder over min egen krop, fordi de gerne vil amme. Så kan jeg være ret træt af det. Men jeg ved også, at den følelse går væk. Den kommer, hvis jeg har tilsidesat mine egne behov lidt for meget, og så ved jeg, at jeg skal gøre noget godt for mig selv. Det kan være, at jeg går en lang tur for mig selv, går til frisøren eller spiser frokost med en veninde. Ting, som kun er for min egen skyld, og hvor mine børn ikke er mit fokus.”

LÆS OGSÅ: Når det ikke lykkes med amningen: 9 ting, du kan sige til dig selv

Dominoeffekt

Livs børn er i fokus meget af dagen. Hun hjemmepasser dem, og når mor og børn bruger dagen derhjemme, vil drengene gerne ammes rigtig meget.

”Det er meget forskelligt, hvor meget tid vi bruger på amning. Nu er klokken tre om eftermiddagen, og jeg har nok ammet 10 gange i dag, hvor de bare har fået en hurtig tår. De vil gerne trøstes med en hurtig ammetur, hvis en af dem slår sig. Men hvis vi er ude en dag, og der er andre børn eller spændende ting at lege med, så er hele verden interessant, og så efterspørger de ofte slet ikke, at vi skal amme.”

Samtidig med at Liv langtidsammer, så ammer hun også to børn på én gang. Det er som sådan ikke et aktivt valg, men da Caspian og Matti er tvillinger, er det naturligt at de ammes samtidig.

”Da de var små, var det svært kun at amme den ene, så det var nødt til at være mere struktureret. Jeg kunne ikke bare rejse mig op, som man kan, når man ammer et barn. Jeg var mere fastlåst. Det var også svært, når jeg skulle i byen, fordi jeg skulle have ammepude og alt muligt andet med. Der var mindre frihed. Nu ammer jeg stadig dem begge på en gang, for når den ene ser, at hans bror bliver ammet, så vil han også selv. Jeg tror, det er forskelligt fra barn til barn, men mine drenge har ikke temperament til at vente. Det er en dominoeffekt.”

For nogle kan det være grænseoverskridende at amme i det offentlige rum, hvis man er langtidsammende. De spydigheder, Liv oplevede i mødregruppen, kan være skræmmende at få fra fremmede i et åbent rum. Men sådan er det ikke for Liv.

”Da drengene var små, blev jeg mødt med smil og thumbs up, fordi jeg ammede tvillinger. Nu kigger folk da, men ingen har sagt noget til mig. Jeg tror, de kan se, at jeg har det godt med at langtidsamme. Jeg forsøger ikke at skjule det, så jeg udstråler nok, at de skal lade være med at sige noget. Jeg har aldrig fået en dårlig kommentar, når jeg har været ude.”

LÆS OGSÅ: Gode råd, når amning gør ondt

Hvornår skal man stoppe?

For mange er det store spørgsmål: Hvor længe skal man blive ved med at amme? Til at begynde med, holdt Livs mand fast i, at de skulle stoppe med at amme efter seks måneder. Men hans grænse er også blevet rykket.

”Da drengene så blev seks måneder, kunne min mand godt se, at de stadig var bittesmå og havde brug for at amme. Så blev de et år, og det samme skete. Nu synes han, det er mega fantastisk, at jeg bare kan amme dem, og så holder de op med at græde. Han kan også se, de har brug for det.”

Grænsen for, hvornår hun skal stoppe med at amme, rykker sig også hele tiden for Liv, og hun er ikke bekymret for, om drengene stadig vil ammes som fireårige.

”Jeg synes, man skal være fri til at amme, så længe man har lyst til. For mit eget vedkommende kunne da godt håbe, at de vil stoppe, inden de bliver tre år. Jeg har hele tiden haft en grænse, men den grænse har rykket sig. Lige nu er den omkring tre år, men jeg ved ikke, hvordan jeg har det til den tid, så måske kan grænsen rykkes igen. Og måske gider jeg ikke mere om et halvt år. Det er svært at sige. Jeg bliver ved, så længe det føles naturligt, og så stopper jeg, når jeg ikke længere har lyst.”

LÆS OGSÅ: 5 myter om amning