Amning

Er din modermælk giftig?

Når du ammer, giver du ikke kun de gode stoffer videre til jeres barn. Du giver også de giftstoffer, der har hobet sig op i din krops fedtlag videre.

DDT, PCB, dioxiner, bromerede flammehæmmere. Det er navnene på nogle af de kemikalier, som hober sig op i vores krops fedtlag - og bliver der hele livet. Kemikalier, som der er stor sandsynlighed for, at du giver videre, når du ammer dit barn.

En tysk undersøgelse viser, at ammebørn har fire-seks gange så meget af de giftige stoffer PCB og DDT i deres blod ved seks-ugers-alderen end flaskebørn.

"Niveauet af forskellige giftstoffer stiger kraftigt i de første tre-fire måneder af barnets levetid, så barnets blod får samme koncentration, som der er i moderens blod. Ammer man ud over de fire måneder, øges koncentrationen til at være hø¬jere end hos moderen, viser undersøgelser. Det er dog ikke ensbetydende med, at man slet ikke skal amme, for det har også mange fordele," understreger Allan Astrup Jensen, der i en årrække har fulgt videnskabelige resultater af miljøets betydning for modermælkens sundhed og har fungeret som rådgiver for EU-kommissionen, verdenssundhedsorganisationen WHO og Sundhedsstyrelsen om modermælksforurening.

Forurenet modermælk
Undersøgelser peger på, at kemikalierne i din krops fedtlag formentlig er med til på sigt at give hormonforstyrrelser, påvirke vores stofskifte og kan være en medspiller til sygdomme som kræft og type 2-diabetes. Modermælkens fedt stammer fra det fedtlag.

Når man måler din krops kemikalier, måler man mængden i dit blod. Og fordi koncentrationen af fedt i modermælk er cirka 10 gange højere end koncentrationen af fedt i blod, så vil kemikalierne fra fedtlaget tilsvarende være højere i modermælken end i dit blod.

Kemi i generationer
Kemikalier optages ikke alene tidligt i livet. Din nyfødte datter kan også give de stoffer, hun får fra dig via modermælken videre til sit barn en gang.

"Faktisk kan man fra generation til generation overføre de ophobede kemikalier," fortæller Allan Astrup Jensen, der i dag er teknisk chef ved instituttet FORCE Technology, der blandt andet arbejder med miljøproblemer.

Stop ved 4 måneder
"Stop med at amme efter fire måneder. Ulemperne ved at amme efter de fire måneder bliver ikke længere opvejet af fordelene," vurderer Allan Astrup Jensen og fortsætter:

"Det kan umuligt være sundt for et barn at have langt højere koncentrationer af giftstoffer i blodet end hos moderen," siger han, der godt er klar over, at hans forslag er i strid med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, der lyder på minimum seks måneders amning.

"Men det er ikke acceptabelt for et samfund, hvis man ikke kan amme trygt," mener han.

Ingen ændringer på vej
Sundhedsstyrelsen har foreløbigt ingen planer om at ændre på anbefalingerne.

"Vi har ikke på nuværende tidspunkt tænkt os at begrænse amningens varighed. Det er rigtigt, at for eksempel i forbindelse med allergi har man kun dokumentation for amningens positive effekter de første fire måneder. Omvendt er der ikke nogen dokumentation for, at de sidste to måneders amning skulle give skadelige effekter. Tværtimod, så stimulerer amningen blandt andet barnets immunsystem, og børnene får for eksempel færre infektioner, så længe de bliver ammede," forklarer overlæge i Sundhedsstyrelsen Christine Brot.

"Men vi følger løbende forskningen på området og indhenter rådgivning fra førende eksperter. Og vi vil tilpasse vores anbefalinger, hvis der kommer afgørende ny viden," siger hun.

Kosten som den store synder
Imodsætning til, hvad man skulle tro, så er den største kemikaliesynder kosten. Giftstoffer, der nedbrydes langsomt, bliver mere og mere koncentrerede gennem fødekæderne og ender til sidst i fedtet i mejeriprodukter, kød og fisk.

Allan Astrup Jensen anbefaler, at du som gravid og ammende - eller hvis du vil være gravid - undgår fede fisk, og specielt fisk fra Østersøen, der er særligt forurenet med miljøgifte.

"Det er et dilemma, for fisk er jo sundt, men jeg ville hellere spise D-vitamin," siger Allan Astrup Jensen.

Han anbefaler også at holde sig til økologiske produkter.

"Der er færre giftstoffer, blandt andet fordi foderstoffet til dyrene er bedre kontrolleret. Men også her er der undtagelser. For eksempel har undersøgelser vist, at der kan være et højere niveau af dioxin i økologiske æg i forhold til buræg," forklarer Allan Astrup Jensen, der anerkender, at man aldrig helt kan undgå stoffer.
(Burhøns udsættes for mindre dioxin, fordi de som regel går indendørs. Og dioxin kommer fra skorstene, fra afbrænding i brændeovnen eller lignende, red.)

"Problemet er, at der hele tiden kommer nye stoffer til, som skaber nye problemer, så det er en konstant udfordring," lyder det fra Allan Astrup Jensen.

Se også:
Dokumentation: Allan Astrup Jensens holdning til amning efter fire måneder
Sundhedsstyrelsens holdning til Arne Astrup Jensens udtalelser om amning efter fire måneder
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om amning

Hvad mener du?
Hvor længe bør man amme?

Læs mere om: