Gravid

Allan Astrup Jensens holdning til amning

af Redaktionen 28. maj 2009
Mama.dk interviewer Allan Astrup Jensen - ekspert i modermælksforurening

Redaktionens spørgsmålHvorfor anbefaler du at stoppe med at amme efter de første fire måneder, når forekomsten af hvert enkelt kemikalie ikke vurderes at være skadeligt for spædbarnet? Er effekten af de forskellige kemikalier, som overføres til spædbarnet vurderet samlet? Eller er de kun vurderet hver i sær? Og hvilken effekt har kemikalierne samlet på et spædbarn?

Allan Astrup Jensens svarDet er et meget kompliceret område, og det er forkert kun at fokusere på spædbarnet, som dine spørgsmål gør.Når jeg forslår at stoppe efter 4 måneder skyldes det, at undersøgelser viser, at barnets blodkoncentration af disse POP-stoffer efter 4-5 måneder når moderens koncentration. Hvis amningen fortsætter, kan barnet risikere koncentrationer i blodet, der er flere gange højere end moderens. Det svarer også til en tysk anbefaling i 1984 af en officiel ekspertgruppe, som konkluderede, at fordelene ved at amme efter 4-6 måneder opvejes af risikoen fra forureningerne. På den tid kendte man ikke engang til dioxin og bromerede flammehæmmere i brystmælken, men baserede vurderingen på indholdet af chlorpesticider og PCB. Yderligere har en engelsk undersøgelse fra 2001 fundet, at børn, der havde fået brystmælk i mere end 4 måneder, havde større risiko for at får en speciel hjertesygdom som voksne.

De fundne niveauer af forureningerne kan påvirke barnets enzymsystemer. Det blev vurderet allerede af Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe i 1983, som jeg var medlem af. Det er svært at påvise specifikke toksiske virkninger ved de almindelige niveauer, men det er set ved meget højere koncentrationer. Det er ikke akut giftige stoffer, men stoffer med langtidsvirkninger. De udskilles stort set ikke, undtagen med modermælken. Kvinder har en fordel her og har generelt lavere niveauer som voksne end mænd. Stofferne vil stort set opholde sig i kroppen hele livet - og med stigende koncentration med alderen, fordi indtagelsen er større end udskillelsen (undtagen for ammende mødre). Disse niveauer af fremmedstoffer i vort fedtvæv og vore indre organer samt i modermælken, som kun har forekommet i de sidste 50-60 år, kan være medvirkende til den samtidige stigning i mange af de "civilisationssygdomme", vi har set. Det er ikke let at bevise, men der er mange indikationer på en sammenhæng bl.a. med diabetes, fedme, hormonforstyrrelser, knoglesygdomme, reproduktionsskader, udviklingshæmning, neurologiske skader, hjertesygdom og kræft. Sidstnævnte skyldes dog ikke kun modermælkindtagelsen, men den totale belastning vi er udsat for.

Det, at kvinder, som får deres første barn sent, har større kræftrisiko og risiko for sclerose kan også forklares ved, at de ældre kvinder har højere koncentrationer af forureninger i kroppen, når hormonændringerne første gang finder sted, og fedt og andre næringsstoffer mobiliseres fra kropsdepoter og fx brystkirtlerne aktiveres og starter mælkeproduktionen.

Den samlede virkning af disse forureninger er ikke undersøgt i dyreforsøg, så der er man henvist til epidemiologiske undersøgelser. Men, som sagt, det er for snævert at se på børnenes sundhed under amningen, da effekter formentlig især sker senere i livet, men det børnene får i kroppen under amningen, vil stort set blive i kroppen hele livet (fortyndes med væksten) og påvirke omsætningen af næringsstoffer og af andre forureninger (fx rygning, luftforurening, kosmetik, lægemidler mv.). Mange sygdomme har også en latenstid, som er længere end ammeperioden. Ligesom testikelkræft formentlig skyldes en påvirkning i fostertilstanden, så kan kimen til andre kræftsygdomme lægges under amningen. Hvis moderen starter amningen tidligt, så har hun som sagt mindre kræftrisiko bl.a. for brystkræft.

Sundhedsstyrelsen bør gå tilbage til de tidligere anbefalinger af 4-6 måneder og ikke bruge WHO's anbefalinger, der er baseret på U-landenes situation, som er helt anderledes end vores både med hensyn til forurening og alternativer.

Modermælkserstatning er ikke forurenet i væsentligt omfang med POP-stoffer, men vandet, som man blander i, kan være forurenet med diverse ting: metaller, bakterier og så videre.

4 måneder er formentlig nok til at få de positive ting ved amning. Sundhedsstyrelsen skelner ikke mellem kortvarig og langvarig amning.

Om Allan Astrup JensenAllan Astrup Jensen har beskæftiget sig med POP stoffer og modermælksforurening i mere end 30 år og har skrevet omfattende værker om forureninger i modermælk og miljøkemi/toksikologi. Han har været konsulent for WHO, EU og Sundhedsstyrelsen om modermælksforurening og har skrevet mange rapporter for Miljøstyrelsen om miljø- og sundhedsfarlige kemikalier i forbrugerprodukter, mennesker og miljø. For tiden er han bl.a. konsulent for UNEP Chemicals/Stockholmkonventionen om persistente organiske forureninger.Se også:Sundhedsstyrelsens holdning til amning efter fire månederSundhedsstyrelsens anbefalinger om amningEr din modermælk giftig?