Amning

Ammevejleder: "Amning er ikke for alle"

Der er ingen grund til at skamme sig eller have skyldfølelse, hvis du ikke ammer.

Mange kvinder, som venter deres første barn, forestiller sig, at tiden efter fødslen er fredfyldt og harmonisk. En rolig, sovende baby og amning, som bare fungerer. Desværre er det ikke altid sådan. Mange oplever alvorlig søvnmangel, kolikbarn eller at amningen føles både smertefuld, vanskelig og umulig.

Amning bliver anset som værende helt normalt, og er noget som alle kvinder bare gør – og som er let at gøre. Når amningen ikke fungerer eller er vanskeligere end vi havde forestillet os, er det let at føle sig som en fiasko. Men det er der ingen grund til.

De fleste mødre har instinktivt lyst til at amme når de får børn. At bruge brystet til at made barnet er vigtigt for de fleste mødre, på lige linje med at vi ønsker, at vores krop skal fungere på andre områder.

Amning er normalt. Som pattedyr er det i teorien sådan, vi skal made vores barn, men at noget er normalt, betyder ikke at det nødvendigvis er enkelt. Dette kommer som en overraskelse for mange.

- Fordi amning bliver set på som en naturlig del af det at bære og føde et barn, får mange kvinder dårlig samvittighed og skammer sig over, at de ikke kan amme. Disse følelser forstærkes ofte, hvis sundhedspersonalet, i bedste mening, snakker om sundhedsfordelene ved amning og modermælk, men ikke har tid eller kompetencer nok til at følge op og hjælpe moren med de ting, hun kæmper med.

Det siger Camilla Krogli Hansen fra Ammehjælpen i Norge, som giver gratis information, vejledning og støtte ved spørgsmål om amning og modermælk.

LÆS OGSÅ: Når det ikke lykkes med amningen: 9 ting, du kan sige til dig selv

Er amning for alle?

De fleste kvinder kan amme. Mennesker er pattedyr, og kvindebrystet producerer mælk til vores barn og bidrager til, at menneskearten overlever.

I teorien er amning for alle, men i praksis kan det være anderledes. Nogle kvinder er født med lidt kirtelvæv og er ikke i stand til at producere nok mælk, uanset hvor stor en indsats de gør. Nogle har fået fjernet brysterne grundet kræft. Andre har fået en brystreduktion eller en anden operation, som i nogle tilfælde kan besværliggøre amning.

Nogle har været udsat for seksuelle overgreb. Nogle har kæmpet hårdt og længe, både med og uden hjælp, og alle forsøgene går ud over tilknytningen til barnet. Og nogle ønsker bare ikke at amme, og det skal respekteres, siger eksperten.

- Amning er ikke for alle. Men det er vigtigt at finde ud af, om beslutningen om ikke at amme er baseret på morens egne ønsker, eller at det er den rigtige sundhedsmæssige beslutning for den enkelte mor. Modermælkserstatning kan være livreddende, både for mor og barn. For nogle kvinder og børn vil det være det bedste valg, når man ser overordnet på situationen, siger Camilla Krogli Hansen.

Men ingen bør føle sig tvunget til at stoppe med at forsøge at amme, fordi de ikke har fået god nok hjælp. I mange tilfælde kan det desuden være muligt at kombinere modermælken med modermælkserstatning, hvis man ønsker det.

- Det behøver ikke at være enten eller. Delamning har fine sundhedsfordele for både mor og barn. Det er vigtigt, at flere bliver klar over det, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Dét skal du vide om modermælkserstatning

Føler sig mislykket

Alle mødre har hver deres oplevelser og følelser knyttet til amningen. Nogle vil gerne amme og gøre alt, hvad de kan, for at få det til at fungere, mens andre har bestemt sig allerede før fødslen for, at de ikke vil amme. Men selv om moren gerne vil amme, er det ikke altid så let og det kan være hårdt, hvis det ikke lykkes.

- Nogle mødre føler, de er mislykkedes, hvis de ikke mestrer at amme. At føle sig mislykket er ofte relateret til et ønske og en forventning om, at man skal amme. Når det ikke bliver sådan, som de havde forestillet sig, er det let at blive skuffet, siger jordemoder Henriette Haugeto fra Oslo Jordemoder og Kvindecenter til kk.no.

Som nybagt mor er man også sårbar, og det betyder at kommentarer eller velmenende råd fra andre kan opleves som kritik.

- Amning er ikke altid enkelt. Nogle får det til at fungere, nogle kan ikke og nogle vil ikke, siger Henriette Haugeto.

De fleste ammer, men ingen skal tvinges til at amme, og man må ikke forbinde det at amme med at være en god mor, forsikrer jordemoderen.

- Men hvis du har et ønske om at amme, anbefaler jeg, at du opsøger viden om amning i løbet af graviditeten og får hjælp og vejledning tidligt, for at få en god ammestart, råder hun.

Kræver tålmodighed

Amning er som at lære at gå eller snakke: det kræver ofte både tålmodighed, viden, øvelse, tid og støtte fra omgivelserne.

- Vi er ikke skabt til at klare det alene. Hvis du synes, at amning er vanskeligt, kan du få at vide, at det ikke er en skam at give modermælkserstatning, og at det vigtigste er, at barnet får mad. Du kan også få at vide, at du bare må prøve mere, amme oftere og holde ud, fordi modermælk er vigtigt for barnet, siger Henriette Krogli Hansen.

Men intet af dette hjælper dig, hvis du egentlig ønsker at amme.

- Hvis du ønsker at amme, så behøver du nøje og informativ opfølgning. Du har behov for nogen, som kan hjælpe dig til at nå dit mål, eller som kan forklare dig, hvorfor det ikke er muligt, siger hun.

Ammeproblemer kommer i alle størrelser og kræver forskellig indsats fra sundhedspersonalet. Nogle gange er det moren, som behøver hjælp, andre gange er det barnet.

LÆS OGSÅ: Naja havde problemer med amning: "Jeg følte mig som en dårlig mor"

Får ikke god nok hjælp

Mange får god hjælp, men ideelt set burde alle nybagte mødre få den hjælp og opfølgning, som de har behov for. Sådan er det desværre ikke.

- Der er mange, som kæmper unødvendigt længe med amningen, eller som må stoppe med at amme, før end de havde lyst til. Mange af disse skyder skylden på sig selv. De føler sig som en fiasko, eller de føler, at de har fejlet. Men det er ikke mødrene, der har fejlet, det er systemet, forsikrer Henriette Krogli Hansen.

Få 8 numre af femina fra kun 229 kr - ingen binding! Få vores tilbud her