Pariserbøf med klassisk tilbehør er altid et hit. Det er nemt at lave og smager skønt. Her får du opskriften på pariserbøf med frisk peberrod og kapers.
4 personer
DET SKAL DU BRUGE
800-1000 g tatar eller magert hakket oksekød
4 skiver godt hvidt brød uden skorpe
smør til stegning
TILBEHØR
Syltede rødbeder i tynde skiver
5 cm frisk peberrod, fintrevet
4 pasteuriserede æggeblommer (eller på eget ansvar)
100 g saltede kapers, skyllede
1 stort løg i tynde ringe
havsalt og friskværnet peber
evt. pickles
Pariserbøf med klassisk tilbehør
Form kødet til fire store bøffer, læg bøfferne oven på brødskiverne, og klem godt sammen, så kødet sidder fast på brødet.
Smelt smørret på en stor pande, til det er gyldent. Steg bøfferne med brødsiden nedad, til brødet er flot gyldent, vend bøfferne, og steg dem gyldne på denne side. Skru ned for varmen, og lad bøfferne stege færdigt.
Krydr godt med salt og peber, og anret på en tallerken med tilbehøret til.
Madplaner til hverdagen
Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.