Mad
23. oktober 2013Sprøde biscuits med ingefær
Disse lækre og meget smagfulde biscuits med ingefær er perfekte til eftermiddagskaffen. God bagelyst!
Af: Louise Dandanell Ørsted
foto Bjørn Jakobsen
Det tager cirka en time inklusiv hviletid at bage disse ingefærbiscuits og opskriften giver cirka 20 småkager
Det skal du bruge til at lave biscuits med ingefær
100 g smør
50 g sukker
50 g sirup
150 g mel
1 tsk bagepulver
1 tsk stødt ingefær
Sådan laver du biscuits med ingefær
Rør smør, sukker og sirup sammen.
Sigt mel, bagepulver og ingefær i og ælt dejen sammen til en cirka 5 centimeter tyk rulle.
Læg dejen på køl i ½ time.
Skær dejen i 2-3 mm tykke skiver og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Bag dine ingefærbiscuits ved 200 grader i cirka 10 minutter, til de er lysebrune.
Afkøl på en rist og opbevar efterfølgende i en dåse.
Kan du ikke tåle gluten? Her får du en opskrift på glutenfri småkager med citron