https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/mad/forretter/2012/09/1238-spicy-tomatpickles/1238-spicy-tomatpickles-copy-2.jpg
Mad

Spicy tomatpickles

8. april 2022
Af: af Susanne Palmqvist
Foto: Anders Schønnemann
Stærk, skøn og tæt pickles lavet på tomater med et væld af krydderier. God til karryretter og andre sammenkogte retter. Eller kom en skefuld i grøntsagssuppen, wokretten eller saucen, så skal du nok få et helt andet smagsindtryk. Fyld det på så små glas som muligt, da du kun bruger lidt ad gangen. Uhm ... det er godt

DET SKAL DU BRUGE

  • 2 fed hvidløg
  • 3 grønne eller røde chilier
  • 1 kg modne tomater
  • 2 spsk. olie
  • 1 spsk. gule sennepsfrø
  • 1 tsk. hel kommen
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • 2 tsk. gurkemeje
  • 3 spsk. rørsukker
  • 1½ spsk. lys vineddike
  • 1 spsk. friskrevet, skrællet ingefær
  • 2 tsk. Colman's sennepspulver
  • 1 økocitron, saft og revet skal
  • evt. 1 tsk. Atamon
  • 2 spsk. finthakket,
  • frisk koriander

Hak hvidløg og chili, og fjern chilikernerne. Skær tomaterne i små terninger. Kom olien i en tykbundet gryde eller wok, og svits alle de tørre krydderier i 1-2 minutter. Kom hvidløg og chili i, og steg i 1-2 minutter. Drys sukkeret over, og rør eddiken i. Kog det næsten tørt. Kom tomater og ingefær i, og kog det op. Dæmp varmen, så det stadig småkoger. Drys sennepspulver i, og rør godt. Lad det hele småkoge i ca. ½ time til en tyk grød. Smag til med citronskal og lidt af saften. Skyl, tør, og hak korianderen ret fint, og vend den i (kan evt. undværes!). Kog videre i 2 minutter. Rør evt. lidt Atamon i til sidst. Kom den færdige pickles i små skoldede glas, evt. skyllede med Atamon. Luk dem straks. Opbevar dem koldt. Kan holde i flere måneder uåbnet.

Det er total overskudsagtigt at lave sin egen ketchup - få opskriften her

Læs også