Snacks

Smoothiebowl med spinat og avocado

Det er næsten nok bare at kigge på den for at få hævet energiniveauet, men hvis du også får lidt indenbords, er du ret sikker på en god morgen. Her får du opskriften til morgenmaden over dem alle: Smoothiebowl med spinat og avocado.

Tid i alt: 10 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

350 g ananas
1 avocado
1½ dl kokosmælk
250 g hakket spinat fra frost
2 skrællede, frosne bananer (helt modne)
2 stilke frisk mynte

PYNT

2 spsk. chiafrø
2 spsk. græskarkerner
50 g hasselnøddekerner
125 g friske blandede bær, f.eks. blåbær

 

Opskrift - sådan laver du smoothiebowl med spinat og avocado

Smoothie: Skær skrællen af ananas, og skær den i grove tern. Halvér avocado, fjern stenen, og pil kødet ud af skallen. Hæld alle ingredienserne til smoothien i en blender, og blend til en glat konsistens.

Pynt: Fordel smoothien i skåle, og pynt med frø, nødder, kerner og bær.

 

TIP: Det kræver en blender med lidt hestekræfter at få smoothien helt fin og glat.