Mad
23. november 2017

Marokkansk pizza

En lidt anderledes pizza der smager helt fantastisk. Her får du opskriften på marokkansk pizza
Af: Emma Martiny
Marokkansk pizza

Foto: Nina Malling, skovdalnordic.com

Marokkansk pizza

Tid: 30 minutter. Hævetid: 1 time. Ovntid: 20 minutter

Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

20 g gær

4 dl lunkent vand

1 tsk. salt

1 tsk. sukker

2 spsk. olivenolie

ca. 650 g hvedemel

1 spsk. olivenolie

DUKKAH (gem halvdelen til tirsdag)

200 g blandede nødder og kerner

1 spsk. stødt koriander (eller frø)

1 spsk. stødt spidskommen (eller frø)

½ tsk. salt

TOPPING

2 rødløg

1 spsk. smør til stegning

salt og friskkværnet peber

3 spsk. balsamicoeddike

200 g frisk gedeost

10 dadler uden sten

PRØV OGSÅ:

Tyrkisk pizza med lam

Opskrift - sådan laver du marokkansk pizza

1. Rør smuldret gær ud i vandet i en røreskål. Tilsæt salt, sukker og 2 spsk. olie, og rør melet i lidt ad gangen. Ælt dejen spændstig. Pensl dejen med 1 spsk. olie, og lad den hæve tildækket i en skål i ca. 1 time.

2. DUKKAH: Blend alle ingredienser i en foodprocessor, indtil konsistensen ligner groft salt. Rist dukkah gyldent på en tør pande. OBS: Husk at gemme halvdelen til tirsdagens opskrift!

3. TOPPING: Pil rødløg, og skær dem i tynde både. Smelt smør på en pande, og svits løgene lidt brune. Krydr med salt og peber. Hæld eddike over, og vend rundt, til væsken fordamper. Tag panden af varmen.

4. Tænd ovnen på 250°. Del dejen i 2 dele, og rul dem ud til tynde pizzabunde med en kagerulle på et meldrysset bord. Læg dem på bageplader beklædt med bagepapir. Prik huller i dejen med en gaffel, og forbag dem i ovnen i 10 minutter. Tag dem ud, og smør dem med gedeost. Skær dadler i skiver, og fordel dem på bundene sammen med rødløg og dukkah. Bag pizzaerne i ovnen i 5-10 minutter, til bundene er helt sprøde. Servér straks

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Onsdag: Oksefrikadeller og græskarsalat med granatæble – Få opskriften her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også